Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
1019 OM RUST PAA JERN OG NOGLE ANDRE METALLER. 1020 som helst Form, blot man passer paa, at den ikke kommer i Berøring med Vitriololie ti. Saa længe Flasken nu er lukket, ruster Jernet ikke, fordi der ingen Fugtighed er til Stede. Det er ligegyldigt, for hvilken Temperatur man udsætter Flasken; og det kan have Interesse fra Tid til anden at udsætte den for forskjellige Varme- grader for at overtyde sig om den Kjendsgjer- ning, at Jern ikke ruster af Varme, selv i Luften, saa længe der ikke er Fugtighed til Stede. Jeg vil nu forklare hvorfor Luften er fri for Fugtighed i dette Forsøg’. Al atmosfærisk Luft indeholder Fugtighed, og den Luft, som fandtes i Flasken, indeholdt saaledes ogsaa Fug- tighed; men Vitriolen optager saa begjærligt Fugtighed eller Vanddamp, at al Fugtighed snart opsuges deraf, naar Luften kommer i Berøring dermed, og- Luften bliver da tør. Dette Forsøg viser, at Fugtighed eller Vand er en Betingelse for, at Jern eller Staal kan ruste, ønsker man ved Forsøg at overbevise sig om, at Vitriololien opsuger Fugtighed af Luften, saa kan dette let skee ved at liælde lidt Vitriololie paa et Fad og sætte dette paa en Vægtskaal, hvorefter man bringer denne i Ligevægt ved at læg’ge Lodder paa den anden Skaal. Man vil nu see, at Skaa- len med det lille Kar, der indeholder Vitriol- olien, lidt efter lidt sænker sig, hvilket beviser, at dettes Indhold har tiltaget i Vægt. Vi gaa nu over til at beskrive et andet Forsøg, der skal vise, at Luftens Nærværelse ligeledes er nødvendig, for at Jern kan ruste. I en lignende Flaske som den, vi nylig brugte, hælde vi nu en Blanding af Kalk og svovl- surt Jernforille eller s. k. grøn Vitriol. Jern- vitriol er et blegt blaagrønt, krystalliseret Stof, og Blandingen tilveiebringes paa følgende Maade: Man knuser Krystallerne i cn Morter til et grovt Pulver, som derefter blandes med sit halve Rum- fang- almindelig Kalk. Blandingen antager strax en mørkegrøn Farve. Man tilsætter saa en ringe Mængde Vand og lidt Saugspaan for at forhindre Blandingen fra at bage sig sammen. Fyld nu hurtigt Flasken til en Fjerdedel og1 luk den jøieblikkeligt med Proppen med Jerntraaden. For- søget bør iværksættes saa hurtigt som muligt, og ikke alene Korkproppen, men ogsaa den øverste Del af Flaskens Hals bør dækkes godt med Lak. Saa længe Proppen og Lakket for- maa at holde den ydre Luft borte, vil Jernet i Flasken holde sig blankt og ikke ruste. Her, ligesom ved forrige Forsøg-, udøver Forandring af Varmegrad ingen Indvirkning paa Jernet. Blandingen, eller rettere Jernvitriolen i Blandingen, bringes nemlig af Kalken i en saadan Tilstand, at den opsuger af Luften netop den Bestanddel, der er den virksomme, naar Jern ruster. Længere henne i denne Afhandling ville vi nærmere om- tale denne Bestanddel og forklare den Maade, paa hvilken den virker; af det, der nu er viist, frenigaar, at Jern ikke angribes af Rust trods Nærværelse af baade Fugtighed og passende Varmegrad, naar den Luft, hvormed det kommer i Berøring, berøves en af sine Bestanddele. Et andet, særdeles interessant Forsøg, der forer til samme Resultat som det sidst nævnte Forsøg, bestaar i at indelukke Styk- ker af poleret Jerntraad i et Glasror, der indeholder Vand, hvorfra al Luft er bleven uddrevet ved Kogning. Dette kan neppe ud- fores af Andre end dem, der ere fortrolige med kemiske Arbcider, men man kan lade et saadant Ror forfærdige for en Ubetydelighed. Et Stykke Glasror, omtrent tiTommer langt og en Tomme i Gjennemsnit, trækkes ud og tilsmeltes ved en Gas- flamme, saaledes som Teg- ningen (Fig. 3) viser. Men før dette skeer, lægges Stykkerne af Jerntraaden ind i Røret, som fyldes med destilleret Vand, efter at den ene Ende først er bleven tillukket paa al- mindelig Maade. Efter at Roret er bleven trukket ud, bringes Vandet i Kog, hvorefter Rorets anden Ende tilsmeltes med Blæse- røret, medens Dampen endnu farer ud. Men, som sagt, Experimentet er alt for svært for en Begynder. Fig. 2. Fig. 3. Et saadant Glasrør kan opbevares saa længe det skal være og udsættes for saa stærk en Opvarmning, som Røret kan taale uden at gaa itu, og alligevel dannes der ikke den mindste Rustplet paa Jernet. Aarsagen hertil ligger deri, at al Luft er bleven uddrevet med Dampen, for Roret blev tilsmeltet. Disse Forsøg vise altsaa klart, at Luft og Fugtig- hed ere absolut nødvendige for den almindelige Rustdannelse paa Jernet. Naar derfor Metal- flader holdes aldeles torre, ruste de ikke, og- den praktiske Betydning- af denne Lærdom er meget stor. Polerede Kakkelovnsdøre ruste ikke i Værelser, hvor Luften holdes tor ved Opvarm- ning og Ventilation; derimod beskadiges olie Klaverstrænge derved, at de ikke beskyttes mod fugtig Luft. Polerede Staalprydelser, som op-