Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1019
OM RUST PAA JERN OG NOGLE ANDRE METALLER.
1020
som helst Form, blot man passer paa, at den
ikke kommer i Berøring med Vitriololie ti. Saa
længe Flasken nu er lukket, ruster Jernet ikke,
fordi der ingen Fugtighed er til Stede. Det er
ligegyldigt, for hvilken Temperatur man udsætter
Flasken; og det kan have Interesse fra Tid til
anden at udsætte den for forskjellige Varme-
grader for at overtyde sig om den Kjendsgjer-
ning, at Jern ikke ruster af Varme, selv i Luften,
saa længe der ikke er Fugtighed til Stede.
Jeg vil nu forklare hvorfor Luften er fri
for Fugtighed i dette Forsøg’. Al atmosfærisk
Luft indeholder Fugtighed, og den Luft, som
fandtes i Flasken, indeholdt saaledes ogsaa Fug-
tighed; men Vitriolen optager saa begjærligt
Fugtighed eller Vanddamp, at al Fugtighed snart
opsuges deraf, naar Luften kommer i Berøring
dermed, og- Luften bliver da tør. Dette Forsøg
viser, at Fugtighed eller Vand er en Betingelse
for, at Jern eller Staal kan ruste, ønsker man
ved Forsøg at overbevise sig om, at Vitriololien
opsuger Fugtighed af Luften, saa kan dette let
skee ved at liælde lidt Vitriololie paa et Fad og
sætte dette paa en Vægtskaal, hvorefter man
bringer denne i Ligevægt ved at læg’ge Lodder
paa den anden Skaal. Man vil nu see, at Skaa-
len med det lille Kar, der indeholder Vitriol-
olien, lidt efter lidt sænker sig, hvilket beviser,
at dettes Indhold har tiltaget i Vægt.
Vi gaa nu over til at beskrive et andet
Forsøg, der skal vise, at Luftens Nærværelse
ligeledes er nødvendig, for at Jern kan ruste.
I en lignende Flaske som den, vi nylig brugte,
hælde vi nu en Blanding af Kalk og svovl-
surt Jernforille eller s. k. grøn Vitriol. Jern-
vitriol er et blegt blaagrønt, krystalliseret Stof,
og Blandingen tilveiebringes paa følgende Maade:
Man knuser Krystallerne i cn Morter til et grovt
Pulver, som derefter blandes med sit halve Rum-
fang- almindelig Kalk. Blandingen antager strax
en mørkegrøn Farve. Man tilsætter saa en ringe
Mængde Vand og lidt Saugspaan for at forhindre
Blandingen fra at bage sig sammen. Fyld nu
hurtigt Flasken til en Fjerdedel og1 luk den
jøieblikkeligt med Proppen med Jerntraaden. For-
søget bør iværksættes saa hurtigt som muligt,
og ikke alene Korkproppen, men ogsaa den
øverste Del af Flaskens Hals bør dækkes godt
med Lak. Saa længe Proppen og Lakket for-
maa at holde den ydre Luft borte, vil Jernet i
Flasken holde sig blankt og ikke ruste. Her,
ligesom ved forrige Forsøg-, udøver Forandring
af Varmegrad ingen Indvirkning paa Jernet.
Blandingen, eller rettere Jernvitriolen i Blandingen,
bringes nemlig af Kalken i en saadan Tilstand,
at den opsuger af Luften netop den Bestanddel,
der er den virksomme, naar Jern ruster. Længere
henne i denne Afhandling ville vi nærmere om-
tale denne Bestanddel og forklare den Maade,
paa hvilken den virker; af det, der nu er viist,
frenigaar, at Jern ikke angribes af Rust trods
Nærværelse af baade Fugtighed og passende
Varmegrad, naar den Luft, hvormed det kommer
i Berøring, berøves en af sine Bestanddele.
Et andet, særdeles interessant Forsøg,
der forer til samme Resultat som det sidst
nævnte Forsøg, bestaar i at indelukke Styk-
ker af poleret Jerntraad i et Glasror, der
indeholder Vand, hvorfra al Luft er bleven
uddrevet ved Kogning. Dette kan neppe ud-
fores af Andre end dem, der ere fortrolige med
kemiske Arbcider, men man kan lade et saadant
Ror forfærdige for en
Ubetydelighed. Et Stykke
Glasror, omtrent tiTommer
langt og en Tomme i
Gjennemsnit, trækkes ud
og tilsmeltes ved en Gas-
flamme, saaledes som Teg-
ningen (Fig. 3) viser. Men
før dette skeer, lægges
Stykkerne af Jerntraaden
ind i Røret, som fyldes
med destilleret Vand, efter
at den ene Ende først er
bleven tillukket paa al-
mindelig Maade. Efter at
Roret er bleven trukket
ud, bringes Vandet i Kog,
hvorefter Rorets anden
Ende tilsmeltes med Blæse-
røret, medens Dampen
endnu farer ud. Men, som
sagt, Experimentet er alt
for svært for en Begynder.
Fig. 2.
Fig. 3.
Et saadant Glasrør kan
opbevares saa længe det skal være og udsættes
for saa stærk en Opvarmning, som Røret kan
taale uden at gaa itu, og alligevel dannes der
ikke den mindste Rustplet paa Jernet. Aarsagen
hertil ligger deri, at al Luft er bleven uddrevet
med Dampen, for Roret blev tilsmeltet. Disse
Forsøg vise altsaa klart, at Luft og Fugtig-
hed ere absolut nødvendige for den almindelige
Rustdannelse paa Jernet. Naar derfor Metal-
flader holdes aldeles torre, ruste de ikke, og-
den praktiske Betydning- af denne Lærdom er
meget stor. Polerede Kakkelovnsdøre ruste ikke
i Værelser, hvor Luften holdes tor ved Opvarm-
ning og Ventilation; derimod beskadiges olie
Klaverstrænge derved, at de ikke beskyttes mod
fugtig Luft. Polerede Staalprydelser, som op-