Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1045 REGNORMENE, DERES LIV OG VIRKSOMHED. 1046 Kræfter (Pompeji), og da navnlig Mennesket. Naar man i store Byer af høi Ælde, f. Ex. i Rom, Paris eller London, finder Levninger af gamle Bygninger ved Udgravninger, saa vil dette naturligvis ikke sige Andet, end at man ved Nedrivningen af dem i sin Tid ikke har taget det saa nøie, men har ladet en Del blive tilbage, har jevnet Jorden over Levningerne eller har bygget nye Bygninger op oven paa Resterne af de gamle. Paa denne Maade er ganske vist Mangfoldigt blevet gjemt i Jorden. Men i andre Tilfælde have Regnormene spillet en stor Rolle, f. Ex. i følgende. Paa et Gods i England blev der i Slut- ningen af Efteraaret 1876 i en gammel For- pagter-Gaard gravet til en Dybde af et Par Fod, ved hvilken Ledighed Arbeiderne fandt forskjel- lige Levninger fra gammel Tid. Eieren af Godset blev herved bevæget til det følgende Aar nær- mere at undersøge en tilgrændsende Ploiemark. Han lod grave en Grøft og fandt da snart et Lag Beton, bedækket for en Del med Te s s er æ (smaa røde Teglsten), og paa to Sider omgivet af nedbrudte Mure; man mente i det Fundne at kunne erkjende Atriet (Modtagelses-Værelset) af en romersk Villa. Væggene til to eller tre andre smaa Værelser bleve senere fundne. Frem- deles fandt man mange Brudstykker af Lertøi og- andre Gjenstande, deriblandt Mønter fra flere romerske Keisere fra 133 til 361. Man fandt ogsaa en Half-Penny fra Georg I, fra 1715, Noget, der maaskee kan synes underligt; men Mønten er rimeligvis en Gang i forrige Aarhun- drede bleven tabt paa Jorden, og der har siden været rigelig Tid for den til at blive begravet i en betydelig Dybde ved Ormenes Exkrementer, og saaledes er det da gaaet til, at den til- sidst er kommen i Selskab med de antikke Monter. Muldlaget over Gulvet i Atriet varierede i Tykkelse mellem 11 og 16 Tommer. Efter at Mulden var fjernet paa et større Stykke, viste Gulvet, der var overtrukket med en tynd Skorpe af nedtraadt Jord, ingen Tegn til at have været gjennemboret af Orme; og hvorvel den over- liggende fine Muld nøie lignede den, som Darwin paa mange Steder havde seet sammendynget ved Ormenes Virksomhed, syntes det ham neppe muligt, at denne Muld kunde være bragt op af Ormene gjennem det tilsyneladende urørte Gulv. Det syntes ogsaa yderst usandsynligt, at de tykke Mure, som omgave Værelset og endnu hang sam- men med Betonlaget, skulde være bievne under- minerede af Ormene og saaledes være sunkne og senere bedækkede af deres Exkrementer. Darwin var derfor først af den Mening, at al den fine Muld oven over Ruinerne var bleven vasket ned paa dem af Regnen — en Slutning, som imidlertid viste sig at være urigtig. Skjøndt nemlig Gulvet først ikke syntes noget Steds at være gjennemboret af Orme, fandt Darwin dog næste Morgen, at smaa Kager af den nedtraadte Jord vare bievne løftede i Veiret af Ormene oven over Aabningerne for syv Ormerør, som gik igjennem de blødere Partier af det blottede Betonlag eller gjennem Mellem- rummene mellem Tesseræ. Den tredie Morgen talte man 25 Ormerør, og ved hurtigt at løfte de smaa Kager af nedtraadt Jord op saae man fire Orme skyndsomst trække sig- tilbage. Frem- deles fandt man ogsaa nogle Orme-Exkrementer. Senere fandt man paa det blottede Gulv endnu flere Ormehuller, saaledes den 13. Oktober 1877 ikke mindre end 61 Huller. Men ikke blot Gulvet var blevet gjennemboret. Fem Dage efter at Ruinerne vare blevne udgravede saa Eieren fire aabne Onnerør paa Toppen af en Mur. Ormene havde altsaa her boret sig frem i Kalken mellem Stenene i Muren. Vi see altsaa, at der under Gulvet og Mu- rene, da Udgravningerne fandt Sted, levede et betydeligt Antal Orme, som i den følgende Tid dagligt bragte et ikke ringe Kvantum Jord op til Overfladen. Der er ikke mindste Aarsag til at betvivle, at Ormene have arbeidet paa denne Maade lige siden Betonlaget var tilstrækkelig forvittret til at de kunde bore sig igjennem; og selv fer denne Periode have de levet under Gul- vet, saa snart Regnen har kunnet trænge gjennem det og gjøre den underliggende Jord fugtig. Gulvet og Murene ere derfor bestandigt blevne underminerede, og der er bleven dynget fin Jord ovenpaa dem gjennem mange Aarhundreder. Følgen heraf maa have været, at Jorden under Murene og Gulvet efterhaanden er sunken sam- men; ellers vilde den naturligvis ved Udgrav- ningen være forefunden i hoieste Grad svanip- agtig gjennemhullet af utallige Ornierør, hvilket ikke var Tilfældet. Følgen heraf har atter været, at Gulvet og Murene ere sunkne, lidt efter lidt, og at de ere blevne begravede under de opdyngede Orme-Exkrementer. Det kan maaskee synes urimeligt, at Gulvet, der tilsyneladende endnu var horizontalt, var sunket; men det er ikke mærkeligere end at et Lag Kalk eller lig- nende, som før omtalt, efter en Aarrække kan findes som et sammenhængende Lag flere Tom- mer nede i Jorden. Det kan altsaa efter Alt at domme ikke betvivles, at Regnormene have havt en væsenlig Andel i Begravelsen af de nævnte 66*