Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1045
REGNORMENE, DERES LIV OG VIRKSOMHED.
1046
Kræfter (Pompeji), og da navnlig Mennesket.
Naar man i store Byer af høi Ælde, f. Ex. i
Rom, Paris eller London, finder Levninger af
gamle Bygninger ved Udgravninger, saa vil
dette naturligvis ikke sige Andet, end at man
ved Nedrivningen af dem i sin Tid ikke har
taget det saa nøie, men har ladet en Del blive
tilbage, har jevnet Jorden over Levningerne eller
har bygget nye Bygninger op oven paa Resterne
af de gamle. Paa denne Maade er ganske vist
Mangfoldigt blevet gjemt i Jorden. Men i andre
Tilfælde have Regnormene spillet en stor Rolle,
f. Ex. i følgende.
Paa et Gods i England blev der i Slut-
ningen af Efteraaret 1876 i en gammel For-
pagter-Gaard gravet til en Dybde af et Par Fod,
ved hvilken Ledighed Arbeiderne fandt forskjel-
lige Levninger fra gammel Tid. Eieren af Godset
blev herved bevæget til det følgende Aar nær-
mere at undersøge en tilgrændsende Ploiemark.
Han lod grave en Grøft og fandt da snart et
Lag Beton, bedækket for en Del med Te s s er æ
(smaa røde Teglsten), og paa to Sider omgivet
af nedbrudte Mure; man mente i det Fundne at
kunne erkjende Atriet (Modtagelses-Værelset) af
en romersk Villa. Væggene til to eller tre
andre smaa Værelser bleve senere fundne. Frem-
deles fandt man mange Brudstykker af Lertøi og-
andre Gjenstande, deriblandt Mønter fra flere
romerske Keisere fra 133 til 361. Man fandt
ogsaa en Half-Penny fra Georg I, fra 1715,
Noget, der maaskee kan synes underligt; men
Mønten er rimeligvis en Gang i forrige Aarhun-
drede bleven tabt paa Jorden, og der har siden
været rigelig Tid for den til at blive begravet i
en betydelig Dybde ved Ormenes Exkrementer,
og saaledes er det da gaaet til, at den til-
sidst er kommen i Selskab med de antikke
Monter.
Muldlaget over Gulvet i Atriet varierede
i Tykkelse mellem 11 og 16 Tommer. Efter at
Mulden var fjernet paa et større Stykke, viste
Gulvet, der var overtrukket med en tynd Skorpe
af nedtraadt Jord, ingen Tegn til at have været
gjennemboret af Orme; og hvorvel den over-
liggende fine Muld nøie lignede den, som Darwin
paa mange Steder havde seet sammendynget ved
Ormenes Virksomhed, syntes det ham neppe
muligt, at denne Muld kunde være bragt op af
Ormene gjennem det tilsyneladende urørte Gulv.
Det syntes ogsaa yderst usandsynligt, at de tykke
Mure, som omgave Værelset og endnu hang sam-
men med Betonlaget, skulde være bievne under-
minerede af Ormene og saaledes være sunkne
og senere bedækkede af deres Exkrementer.
Darwin var derfor først af den Mening, at al
den fine Muld oven over Ruinerne var bleven
vasket ned paa dem af Regnen — en Slutning,
som imidlertid viste sig at være urigtig.
Skjøndt nemlig Gulvet først ikke syntes
noget Steds at være gjennemboret af Orme,
fandt Darwin dog næste Morgen, at smaa Kager
af den nedtraadte Jord vare bievne løftede i
Veiret af Ormene oven over Aabningerne for syv
Ormerør, som gik igjennem de blødere Partier
af det blottede Betonlag eller gjennem Mellem-
rummene mellem Tesseræ. Den tredie Morgen
talte man 25 Ormerør, og ved hurtigt at løfte
de smaa Kager af nedtraadt Jord op saae man
fire Orme skyndsomst trække sig- tilbage. Frem-
deles fandt man ogsaa nogle Orme-Exkrementer.
Senere fandt man paa det blottede Gulv endnu
flere Ormehuller, saaledes den 13. Oktober 1877
ikke mindre end 61 Huller. Men ikke blot Gulvet
var blevet gjennemboret. Fem Dage efter at
Ruinerne vare blevne udgravede saa Eieren fire
aabne Onnerør paa Toppen af en Mur. Ormene
havde altsaa her boret sig frem i Kalken mellem
Stenene i Muren.
Vi see altsaa, at der under Gulvet og Mu-
rene, da Udgravningerne fandt Sted, levede et
betydeligt Antal Orme, som i den følgende Tid
dagligt bragte et ikke ringe Kvantum Jord op
til Overfladen. Der er ikke mindste Aarsag til
at betvivle, at Ormene have arbeidet paa denne
Maade lige siden Betonlaget var tilstrækkelig
forvittret til at de kunde bore sig igjennem; og
selv fer denne Periode have de levet under Gul-
vet, saa snart Regnen har kunnet trænge gjennem
det og gjøre den underliggende Jord fugtig.
Gulvet og Murene ere derfor bestandigt blevne
underminerede, og der er bleven dynget fin Jord
ovenpaa dem gjennem mange Aarhundreder.
Følgen heraf maa have været, at Jorden under
Murene og Gulvet efterhaanden er sunken sam-
men; ellers vilde den naturligvis ved Udgrav-
ningen være forefunden i hoieste Grad svanip-
agtig gjennemhullet af utallige Ornierør, hvilket
ikke var Tilfældet. Følgen heraf har atter
været, at Gulvet og Murene ere sunkne, lidt efter
lidt, og at de ere blevne begravede under de
opdyngede Orme-Exkrementer. Det kan maaskee
synes urimeligt, at Gulvet, der tilsyneladende
endnu var horizontalt, var sunket; men det er
ikke mærkeligere end at et Lag Kalk eller lig-
nende, som før omtalt, efter en Aarrække kan
findes som et sammenhængende Lag flere Tom-
mer nede i Jorden. Det kan altsaa efter Alt at
domme ikke betvivles, at Regnormene have havt
en væsenlig Andel i Begravelsen af de nævnte
66*