Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1047 REGNORMENE, DERES LIV OG VIRKSOMHED. 1048 Ruiner under Jordens Overflade og rimeligvis have været Hovedaarsagen dertil.*) Lignende Tilfælde som det nævnte har Darwin beskrevet fra forskjellige Steder i Eng- land. I visse Tilfælde fandt han en Afvigelse fra det oven for meddelte, som vi kortelig ville berøre. Gulvfladen var nemlig sunken paa den Maade, at den, i Stedet for som oprindelig at være plan, var bleven skaalformig, i det den Del, som laa Murene nærmest, laa høiere end den ovrige Del (se Fig. 5), medens Gulvfladen i forrige Tilfælde havde holdt sig næsten, dog ikke ganske, horizontal. Man kunde maaskee sige, at det beroede paa, at Jorden under Gulvet havde »sat sig«. At dette til en vis Grad har været Tilfældet, er vel rimeligt nok; men det maa dog herved erindres, at Romerne byggede deres Huse med saa stor Omhu, forte Grunden saa dybt under disse er derfor sunken langt mindre sam- men end under hine, og den Del af Gulvene, som vare forbundne med Murene, er derved bleven forhindret fra at synke saa stærkt som den ovrige Del af dem. At det forst nævnte Tilfælde i denne Henseende forholdt sig afvigende, er en simpel Følge af, at Murene her kun gik et meget kort Stykke ned i Jorden. Hvad vi ovenfor have meddelt om Regn- ormenes Virksomhed er væsenligt et Udtog af Darwins smukke Arbeider. Man vil allerede heraf see, hvilken overordenlig stor Rolle disse Dyr spille i Naturen.**) Det vigtigste Moment, som vi derfor endnu engang ville betone, er den overordenlig grundige Bearbeidelse, som Fig. 5. Tværsnit af en udgravet Corridor belngt med Tesseræ. Gulvet er, som man ser, sunken langt mere i Midten end ved Siderne, hvor det støder til Murene. ned, at det ikke kan antages, at de have været skjødeslose med hvorledes Underlaget under Gulvet har været. Sagen er sandsynligvis den, ut Gul- vene ere bievne langt mere underminerede af Ormene end Murene, som gaa dybt ned; Jorden disse Dyr foretage af Mulden; de gjøre den løs og skjor ved at gjennembore den med deres Gange, og ved at hobe deres Exkrementer op oven paa Jorden danne de nye frugtbare Muldlag; de bidrage mægtigt til at omsætte de døde *) Marken, hvorpaa — eller hvori — Ruinerne bleve fundne, var som alt bemærket en Pleiemark, som dog ikke blev pløiet dybere end 4 Tommer, hvilket er Grunden til, at Ruinerne ikke før vare komne frem. Det følger af sig selv, at der maa være hengaaet en lang Periode efter Bygningernes Ødelæggelse, i hvilken Jorden har ligget udyrket hen — i det mindste indtil Regnormene have bragt 4 Tommer Jord over Ruinerne. **) Der er endnu én Retning, i hvilken Regnormene synes at have en ikke ringe økonomisk Betydning. Vi have ovenfor nævnt, at Regnormene foruden deres Gange i Mulden grave lange lodrette Rør i Undergrunden, som de udfore med et Lag af Exkrementer. En tydsk Anatom og Fysiolog, Professor Hensen i Kiel, har for nogle Aar siden offentliggjort en Del Iagttagelser over Regnormene, som han ganske leilighedsvis havde anstillet i sin Have. Blandt Andet havde Hensen iagttaget, at der nede i en Del af Rerene strakte sig Rødder af de paa Overfladen voxende Planter. Lange, tynde Redder gjennemløb Rørene fra Ende til anden og afgave fine Rodgrene til Rørets Vægge. Hensen mener, at i alt Fald Rødder af énaarige Planter kun kunne trænge ned i Undergrunden, naar der findes Ormerør, som de kunne følge; og han anfører, at han paa Stubmarker fandt mange Rødder i Ormerørene, men ingen i den øvrige Del af Undergrunden. Det er et Punkt, hvorover Darwin ingen Undersøgelse har anstillet, og Hensens Iagttagelser ere, hvor interessante de end maa siges at være, ikke tilstrækkelige til fuldt at belyse Spørgsmaalet.