Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1049
REGNORMENE, DERES LIV OG VIRKSOMHED.
1050
Plantestoffer, til at findele dem og derved i for-
højet Grad at udsætte dem for Luftens Paavirk-
ning, o. s. v. Darwin gaar mærkelig1 nok ikke
ind paa det Spørgsmaal, hvad da Resultatet
bliver, naar Regnormene mangle. Dette Spørgs-
maal har derimod vor Landsmand Dr. P. E.
Muller, allerede flere Aar for Darwins sidste,
større Arbeide udkom, belyst bl. A. i en i den
letterstedtske Forenings Tidsskrift for 1879
publiceret særdeles interessant Artikel («Nogle
Træk af Skovens Naturhistorie« ■. Mullers Under-
søgelser vise, at hvor Regnormene mangle, dér
mangler ogsaa et egenligt Muldlag. Paa Heder
og paa visse Skovstrækninger, som staa paa
Overgangen til Hede, d. v. s. hvor der vel
findes en Bestand af Træer, men hvor Skoven
ikke er i Stand til at forynge sig selv og der-
for, naar den overlades til sig selv, med Tiden
bliver til Hede, dér findes der i Stedet for Muld
en fast, seig, sortebrun Jordskorpe, «Maar«,
der ligner Tørv og bestaar af en Mængde døde
Planterester, som bindes sammen af Lyngens
eller af Bogenes Rødder samt af mikroskopiske
Svampetraade, og dér mangle Regnormene
aldeles; hvor derimod Regnormene ere tilstede
og1 kunne bearbeide Planteieviiing-erne, dér finde
vi en ægte Mulddannelse, og dér kan — naar
det er Skovjord, Talen er om — Skoven for-
ynges naturligt. Vi see altsaa. at Muld og
Regnorme ere knyttede uadskilleligt til hin-
anden, og- naar man veed, hvorledes Regnormene
arbeide og hvor meget Arbeide de præstere,
saa maa man, forekommer det os, ganske slutte
sig til den af Dr. Muller udtalte Anskuelse, at
det er Mangelen af Regnorme, som er
den nærmeste Aarsag til Hededannel-
sen*); den uhyre Rolle, som Ormene spille
i Naturen, faar herved en yderligere rig Illu-
stration.
*) At Regnormene mangle paa Heder har selvfølgelig atter sin dybere Grund; det synes særlig at være
Mangel paa en tilstrækkelig høj Fugtighedsgrad, som forhindrer dem fra at leve dér (se herom
nærmere i Mullers Afhandling). Det kan i det Hele ikke nok som fremhæves, at Regnormenes Virk-
somhed naturligvis kun er ét — men nødvendigt — Led i Mulddannelsen. Andre, f. Ex. kemiske,
Kræfter danne andre Led i samme.