Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1061 OM KRAFTENS UFORGÆNGELIGHED. 1062 uden Indvirkning af en ydre Kraft, og da er det jo forbi med Drømmen om et Perpetuum mobile. Det er nemlig kun under Indvirkning af Sollyset, at de grønne Planter og de grønne Plantedele kunne tilberede det Materiale, af hvilket Dyreorganismerne leve. Det Tab af Energi, der opkonimer derved, at vi omsætte den ved Fødemidlernes Forbrænding i os frem- bragte Varme til Arbeide af allehaande Slags, erstattes af Solen, som naturligvis derved lidt efter lidt mister Energi i Form af Varme, for saa vidt denne ikke erstattes fra en anden Kant. Dette Spørgsmaal skyde vi dog lidt til Side, i Særdeleshed af den Grund, at man hidtil ikke har fundet nogen aldeles tilfredsstillende For- klaring1 angaaende Kilderne til Solens Lys og Varme. Sammenfatte vi nu til Slutning det oven for Udviklede, saa bliver Resultatet følgende: Energien eller Kraften i Universet er med Hensyn til sin Sum uforanderlig; enhver Naturfremtoning- udgjør kun en Omflytning af Energi fra en Form til en anden. Da ved enhver Forandring i Naturen Energi maa skifte Form eller transformeres, er det klart, at hvis det en Gang vilde indtræffe, at al Energi blev transformeret f. Ex. til Varme, saa at vi i hele Universet havde samme Varmegrad — om den er høi eller lav er herved ligegyldigt, blot den over alt er den samme — saa vilde al Kraft eller Arbeidsevne være død. Thi for at frembringe Arbeide af Varme, maa jo Varme gaa over fra et varmere Legeme til et koldere, men dette vilde jo under det antagne Forhold være umuligt. Nu har virkeligt W. Thomson beviist, at Energien har Tilbøielighed til at synke fra lieiere Former til lavere, saa hvis man igjen vil forhøie den fra det lavere Standpunkt, kan dette kun skee paa den Maade, at en Del synker endnu dybere. Udtrykket høiere og lavere anvendes herved for at antyde, at ikke enhver Form af Energi med samme Lethed kan over- fores til en anden; jo lettere og fuldstændigere en saadan Overgang1 kan iværksættes, jo høiere ansee vi Energiens Form for at være. Et Exempel vil g-jøre dette tydeligt. Man kan forvandle et vist Arbeide til Varme, men vil man atter danne Arbeide af Varmen, saa lykkes dette kun for en Del, men adskilligt af Varmen gaar derved bort ved Udstraalning m. in., saa at det Arbeide, der saaledes frembringes, er mindre end det, som fra Begyndelsen anvendtes for at faa Varmen. For at oplyse dette nærmere skal jeg anføre Dampmaskinen, der tjener til at omsætte Varme i ydre Bevægelse. I denne og i enhver lignende Maskine finde vi bestandigt Varme af to for- skjellige Varmegrader, en Dampkjedel med høi og en Kondensator med lavere Varmegrad. I de s. k. Høitryksniaskiner kan dog den sidste erstattes af den ydre, kjølige Luft. Men endog med en saadan Indretning lykkes det kun at omsætte en Brøkdel af den anvendte Varme til Bevægelse. Det nu Meddelte strider paa ingen Maade mod vor opstillede Sætning om Energiens Uforgænge- liglied eller Evighed; det viser kun, at Energien taber i Værdi for os. Summen er vedblivende den samme, men da alle de Forandringer, vi kjende, nødvendigt fordre, at Energi transformere1:!, maatte det være enstydigt med Død, hvis al Energi var sunken saa dybt den kunde, hvilket vilde indtræffe, naar Temperaturen i hele Uni- verset overalt blev en og den samme (Oversat af S. Mørk-Hansen).