Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1063 1064 EJENDOMMELIGE UDVIKLINGER AF FOR- SKJELLIGE PLANTEORGANER. AF CHR. GRØNLUND. 1. Stængelblade og Stængler. Man kan betragte Naturen med forskjellige Øine. Naar Skoveieren mønstrer sine Træer for at udregne, hvor meget Brænde de indeholde, seer han paa dem med andre Øine end den, der mod Sands for det Store og Skjønne i Naturen glæder sig over Bøgens tætte og lyse Krone, eller over den kæmpestærke Eg, den høit stræbende Gran eller den lille Viol. Botanikeren seer atter med andre Øine paa Naturen; han er ikke til- freds med Skjønhedsnydelsen alene; han vil og- saa vide, efter hvilke Love den megen Skjønhed er frembragt; han seer ikke blot paa den stor- artede Bygning, men han vil ogsaa lære Byg- ningsmaterialet at kjende-og undersøge, hvorledes det i hvert enkelt Tilfælde bliver benyttet. Skjønhedsnydelsen kan være lige stor, selv om man ikke kjender Betydningen af de Organer, hvortil den er knyttet, mon Botanikeren vil vide, om det smukke Blad ogsaa virkeligt er et Blad, om Blomsten virkeligt er en Blomst og om Frugten virkeligt er en Frugt. Han finder Glæde i at klare sine egne Begreber herom og tillige i at oplyse Andre. Efter disse almindelige Betragtninger ville vi gaa over til en Behandling af det foreliggende Emne, idet vi ville paavise, at Naturen er saa rig- paa Midler til at opnaa sine Hensigter, at den endog- aldeles kan forlade den normale Ud- vikling og g-ive Planteorganerne et fra det sæd- vanlige aldeles forskjelligt Udseende; ja at den endog helt kan undvære de for Planterne til- syneladende mest uundværlige Redskaber og over- lade deres Forretninger til andre Dele af Planterne, som i Regelen have helt andre Bestillinger at udføre. Bladstilke kunne f. Ex. komme til at virke som Bladplader, Blomsterstilke faa Ud- Tig. 1. Blad af den kinesiske Primula. seende af Frugter, Stængler faa Lighed med Blade o. s. v. Enhver veed, at Planternes mest udviklede Blade (Fig. 1) bestaa af tre Dele: Skeden, som skal fæste Bladet til Stænglen, Stilken, der er smal og' let, saa at Bladene kunne svaie for Vinden og snart komme i Be- röring- med nogle, snart med andre Luftpartikler, samt B i a d- pladen. Denne Bladets vig- tigste Del er som oftest bred og flad, hvorved Lyset, Luften, Varmen og Fugtigheden bedre kunne indvirke paa den. Gjen- nein Bladpladen er det hoved- sagelig-, at Fordampningen af Vand, Udskillelsen af Ilt og- Optagelsen af Kulsyre ibregaar, og i den ind- ledes de kemiske Forandringer hvorved de uor- ganiske Stoller omdannes til organiske Plante- stoffer. Man skulde derfor tro, at Bladpladerne slet ikke kunde undværes, og man seer jo ofte, hvor sygelige Planterne blive, naar Bladene f. Ex. ere afgnavede af Insektlarver. Ikke des mindre kan Naturen undvære dem, idet den indretter andre Plantedele til at virke i Stedet for dem. Vi skulle strax see nogle Exempler. I Værelser og Væxthuse sees tidt en smuk Akacieplante — Acacia Lophanta —; den dyrkes ikke for sine Blomsters Skyld, men som Type paa det Yndige og Fine i Bladbygningen. Dens Blade ere nemlig ikke blot én Gang delte i Smaablade saaledes som Vikkens og Rosens, men Smaabladene ere atter delte i endnu mindre Smaablade (Fig. 2), saa at hvert Blad kan be- staa af flere Hundrede af disse*). Hertil kommer Bladenes friske grønne Farve, som dog kun sees om Dagen, thi om Aftenen sænke Bladstilkene :) Botanikeren kalder slige Blade dobbelt finnede.