Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1065 E1ENDOMMELIGE UDVIKLINGER AF FORSKJELLIGE PLANTEORGANER. 1066 sig, og alle Smaabladene lukke sig sammen mod hverandre, saa at kun den blaagrønne Underside bliver synlig, kort sagt: Plantesøvnen ind- finder sig. Hos os kunne Akacierne ikke voxe paa Friland, og de Træer, som kaldes saaledes, bære med Urette deres Navn, men i flere tropiske Egne findes der Skove af Akacietræer, der have samme Bladform, soin den nys nævnte Art. Lige fra Nubien til Senegambien voxe de i Oaserne og i de af Floder vandede Egne, og flere Arter give det saa kaldte arabiske Gummi, som dannes i Regntiden og i den tørre Tid sveder ud af Revner i Barken, f Ex. af Acacia verek, et tyve Fod lioit Træ med blege Grene og lige som de andre afrikanske Arter med dobbelt finnede Blade. Fig. 2. Blad af Acacia Lophanta. Men vi ville søge et andet Sted hen, nemlig til Australlandets skyggeløse Skove, der for en stor Del ere dannede af Akacietræer; hos de fleste af disse sees Intet til den store Bladplade med dens'mange fine Smaablade, men Bladene ligne grønne Pileblade, der ere stillede paa Kant. Hvorledes er da denne Forandring foregaaet med Planter, der høre til samme Slægt, som de nys omtalte? Vi ville see ad. Ogsaa hos os dyrkes der Akacier, som høre til den australske Form; de ere Smaabuske og trives villigt i Stuer og kunne om Foraaret være aldeles oversaaede med kugleformede gule Blomsterhoveder. Hvorledes de stive, lodrot stillede Blade ere dannede, kunne vi dog ikke see paa de fuldt udviklede Planter; vi ville da iagttage Planternes Væxt ved at saa nogle Fro. N;iar disse efter kortere eller længere Tids Forlob komme op af Jorden, vise de først deres to tykke Kimblade, som senere falde af, naar Planten begynder at voxe. De forst fremkomne Blade (Fig. 3) ligne Bladene paa de afrikanske Akacier, kun er Bladpladen meget mindre; lios de næste Blade er den endnu mindre, hvorimod Bladstilken er bleven lang, sn.al og sammentrykt. Paa det fjerde Blad paa Figuren ere kun to Smaablade komne ti] Ud- vikling-, paa de følgende slet ingen. Derimod bliver, som det sees paa Fig. 4, Bladstilken Fig. 4. Bladlignende Bladstilk (d> og et Blomsterhoved (h) af en nyhollandsk Akacie. høiere og hoiere, den bliver frisk grøn, antager Udseende af en Bladplade og virker som saadan. De australske Akacier ere altsaa bladpladeløse Planter med Stilke, der virke som Blad- plader. Da de staa paa Kant, give Træerne ingen Skygge, en Egenskab, som de dele med de til Myrtefaniilien horende australske Gummi- træer {Encalyptus), om hvilke der ofte berettes, at de ere bladløse, hvilket ikke er rigtigt. Akacierne høre til Bælgplanternes store Familie; til en anden Gruppe af denne høre de saa kaldte ærteblomstrede Planter med den under- lige uregelmæssige Krone, som man har sammen- lignet med en Sommerfugl med udspilede Vinger. De fleste Ærteplanter have Blade, der atter ere delte i Smaablade*), men ikke som hos Akacierne to Gange, men kun én Gang; Blad- skeden er lige som hos mange andre Planter delt i to bladformede Legemer, der kaldes Axel- blade; de kunne antage forskjellige Former og ere f. Ex. hos Haveærten større end Smaa- bladene. ') »Sammensatte Blade.