Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1067 EJENDOMMELIGE UDVIKLINGER AF FORSKJELLIGE PLANTEORGANER. 1068 Bladpladen bestaar altsaa lige som hos Roserne (Fig. 5) i Regelen af flere Smaablade, men da nogle Ærteplanter ere klattrende Planter, der ere for svage til at kunne staa paa deres egne Ben og derfor maa holde sig fast ved andre Gjen- stande, blive de øverste Smaablade ofte omdannede til Slyngtraade. Men i denne Omdannelse gaar Naturen undertiden saa vidt, at den omdanner næsten alle, ja i enkelte Tilfælde endog- alle Sinaabladene til Slyngtraade; der maa da sorges for, at andre Organer kunne virke i Bladpladernes Sted. Vi ville anføre et Par Exenipler. Fig. 5. Sammensat Blad af en Rose. Af den Vikkeslægten meget lignende Flad- bælgslægt voxer der flere Arter hos os; en af disse: Skov-Fladbælg*) er ikke sjelden i Kratskove og ved Gjærder, hvor den holder sig fast ved de til Slyngtraade omdannede Smaa- blade, af hvilke kun det nederste Par har be- holdt sin Bladform. Til Erstatning herfor ere de ikke blot meget lange, idet de kunne naa en Længde af over tre Tommer, men Plantestænglen er desuden bleven indrettet til at kunne virke paa samme Vis som Bladene, idet den er bleven sammentrykt og udrustet med tynde grønne Frem- ragninger, eller som Botanikerne kalde det, er bleven vinget. En anden Fladbælgart, som kun er funden et Par Steder i Danmark, hvorfra den senere er forsvunden, er: Bladløs Fladbælg (Lathyrus Aphacd). Fig. 6 viser en Afbildning af en ung Plante. Efter Kimbladene (K) følge to ufuldkomne Blade (ni og n2) og dernæst to med Bladplader og med store Axelblade. Hos alle Plantens øvrige Blade komme Pladerne slet ikke til Udvikling, og de bestaa kun af Axelblade, der altsaa her træde i Stedet for Blad- plader. Bladstilken er i Regelen omdannet til en Slyngtraad, som dog kan mangle f. Ex. paa de afbildede Blade. Det er som oftest hos Plantefamilier, der i Regelen have sammensatte pladerne hos enkelte Arter slet ikke komme til Udvik- ling-. Hos nogle Arter af Skovsyrefamilien, til hvilken vor smukke Foraars- plante, Surkløveren, hører, er dette saaledes Tilfældet, og Stilkene ere da om- dannede paa samme Maade som hos Akacierne. Dog Naturen kan gaa endnu videre i sin Afvigen fra det Sædvanlige ved ene at virke gjennem Stængler eller Grene. Den kan da enten frembringe mange smaa, fine Grene, eller om- danne Grenene, saa at de ligne Blade, eller gjøre Stænglerne tykke og tillige kantede, hvorved de faa en større Overflade. Vi skulle strax anføre nogle Exenipler. Dog først maa vi endnu engang henvende vor Op- mærksomhed paa Planternes Stængelblade. Medens de mest udviklede af disse ere forsynede med en Bladplade, findes der hos næsten alle Planter Blade, som mangle denne. Dette er saaledes Tilfældet med de saa kaldte Høiblade eller de som oftest smaa Blade, som danne Overgangen fra de egenlige Stængelblade til Blomsterne, og som i Regelen bestaa af Bladskeder alene; men det er ogsaa hyppigt Tilfældet med de saa kaldte Nedre- eller Lavblade, hvorved för- staas de nederste, svagt udviklede Blade paa Plante- Blade, at Blad- Fig. 6. Lathyrus Apkaca (ung). skuddene. Til disse Nedreblade høre bl. a. Træernes Knopskjæl, Løg-skjællene (Fig. 7), de nederste Blade paa Rosernes og mange andre Planters Rodskud, de skjælformede Blade paa Mellem- stokkene 0. m. fl. Medens det altsaa er meget *) Lathyrus silvestris.