Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1069 EIENDOMMELIGE UDVIKLINGER AF FORSKJELLIGE PLANTEORGANER. 1070 almindeligt, at nogle af Planternes Blade blive indskrænkede til at bestaa af Bladskeder alene, er det derimod meget sjeldent, at alle Bladene blive staaende paa dette Trin. Dette finder dog- Sted med en af Alle vel kjendt Plante, nemlig' med A s p ar g' e s e n. Hvorledes ? Skulde denne Piante med sin fine,grønne »Top«, som navnlig tager sig smukt ud, naar den er oversaaet med røde Bær, virkeligt være bladløs? Vi ville see lidt nøiere paa den. Den dyrkede Asparges, som stammer fra en og- saa hos os ved Strandbredder vildt voxende Art, har en stærkt forgrenet Rodstok, fra hvilken der om Foraaret udvikler sig en Mængde overjordiske Skud — Rodskud eller Aarskud —, der som bekjendt ere spiselige, medens de endnu ere unge. De svagere af dem »stikkes« dog- ikke, men faa Lov til at voxe. Man vil da let kunne see, at de knn ere beklædte med skjælformede Bladskeder, ikke være Blade; de maa altsaa være Axer. Medens der som sagt aldrig findes axeløse Blade, kan der derimod nok forekomme bladløse Axer, og hver af Aspargesnaalene maa være en saadan. Men hvilken Slags Axer mon vi nærmest kunne sammenligne dem med? Foruden Ernæring-saxer eller Grene med grønne Blade gives der jo ogsaa Blomsteraxer eller Blomsterstilke. I Hjørnerne af Aspargesskjællene udvikles der nu ofte for- uden de grønne Børster et Par blegere Organer af samme Bygning som hine, der bære sniaa, gulgrønne Blomster. Man maa derfor betragte Naalene som golde Blomsterstilke, der i Stedet for at bære Blomster skulle gjore Tjeneste som Blade og under Lysets Paavirkning tilberede Bladgrønt, optage Kulsyre og udskille Ilt, Op- gaver, som de skjælformede Bladskeder ikke kunne magte. Fig. 7. Løg af den hvide Lilie. som først ere hvide, senere blive rødlige. I Sommerens Løb udvikles der i Hjørnerne af Skjælbladene Grene, som ere beklædte med endnu mindre Skjæl. Endeligt skyder der Knopper af fine grønne, børsteformede Redskaber frem i Hjørnerne af Skjællene. De virke som Blade og ligne naaleformede Blade, men kunne dog- ikke henregnes til disse (Fig-. 8). De fleste Planter, i alt Fald alle Blomster- planterne, ere byggede af to Slags Organer, nemlig af Axeorganer, hvortil Roden, Stænglen og Blonisterbunden, der bærer Blomstens Kredse, høre, samt af Blad organ er, som udvikles paa Axerne. I Hjørnerne af Bladene kan der opstaa Knopper, som kunne blive til Grene, der atter bestaa af Axer og Bladorganer; derimod kan der aldrig i Hjørnet af et Blad fremkomme et Blad alene; det maa altid bæres af en Axe. Aspargesene grønne Borster kunne selvfølgelig Fig’. 8. Et Stykke Gren (t) af en Aspargestop med smaa skjæl- formede Blade (f) og grønne Børster (cld). At Blomsterstilke kunne have en anden Op- gave at udføre end den at bære Blomster, kan der anføres andre Exempler paa; jeg vil her kun nævne ét: I vore Haver seer man ikke sjeldent en sydeuropæisk Busk, som kaldes Paryktræet (Hhus Cotinus), og som hører til Terpentinfami- lien. Dens uanselige Blomster sidde paa teinlig korte, næsten glatte Blomsterstilke, men kun de færreste Blomster aabne sig og ansætte siden Frugt, de fleste vedblive at være lukkede; de visne i denne Knoptilstand og løsne sig fra Stilkene. Disse vedblive at voxe og blive beklædte med udstaa- ende Haar. Naar Frugterne ere modne, løsner hele »Parykken« sig fra Busken, Vinden griber fat i de stivhaarede Stilke, og det Hele ruller hen ad jorden, eller Dele deraf føres op i Luften. Under denne Bevægelse løsnes Frugterne, og de golde Blomsterstilke ere altsaa traadte i Frugtspredningens Tjeneste. Aspargesen hører til samme Familie som