Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1071 EIENDOMMELIGE UDVIKLINGER AF FORSKJELL1GE PLA.\TEORGANEH. 1072 Liliekonvallen. Medens de fleste til Konval- familien hørende Planter have fuldt udviklede Blade, gives der dog endnu en Slægt, hvis Arter lige som Aspargesen kun udvikle smaa, skjæl- formede Blade, nemlig de saa kaldte Stikmyrter (Rusens). Men hos disse sydeuropæiske Buske fremkommer der i Hjørnerne afSkjællene grønne, sammentrykte Grene (Fig. 9), der aldeles ligne Blade, som ere stillede paa Kant. De svare i Virksomked til de golde Blomsterstilke hos Aspargesen, men deres Grennatur sees foruden af deres Udvikling i Bladhjørner deraf, at de bære Blomster, og et Blad kan aldrig- være blomster- bærende. Pig. 9. Gren af en Stikmyrte. Ved a skal der tænkes at sidde et lille skjælformet Blad, som bedre sees ved den næste Gren til venstre, cld, bladlignende Grene, fl, Blomster. Efter de kun med smaa Skjæ]blade forsynede Planter skulle vi nu undersøge nogle, hos hvilke endog disse mangle, saa at hele den overjordiske Del af Planten kun bestaar af Stængler, det- al le træde i Bladenes Sted. Vi ville da først henvende Opmærksomheden paa den for sine eiendommelige Stængelformer bekjendte Kaktus- faniilie, der findes udbredt i flere Hundrede Arter i Amerikas varmere Jordstrøg, hvor den navnlig trives i de tørre og sandede Egne. Vi ville dog først gjøre den almindelige Bemærkning-, at. Plantefonnerne ofte staa i For- hold til Veirlaget i de Egne, i hvilke de liave hjemme. Steppeplanterne ere som oftest stærkt haarede for at kunne modstaa de bratte Over- gange fra Varme til Kulde, som ere saa almin- delige i Stepperne. Alpeplanterne ere forsynede med fleraarige Mellemstokke, og deres overjor- diske Stængler ere lave, saa at de i kort Tid kunne afslutte deres Væxt og bære Blomster og Frugt. Selve Blomsterne ere derimod store og saaledes byggede, at de fine Støvdragere kunne blive beskyttede. I Lande med et varmt og- tørt Veirlag, og navnlig i dem, hvor der i en stor Del af Aaret slet ikke falder Regn, maa der sorges for, at Planterne kunne modstaa Tørken. Dette opnaas enten derved, at de over- jordiske Plantedele visne, naar Tørken indfinder sig, medens de underjordiske Dele ere saftige Løg, som kunne vedligeholde deres Livskraft, til Regnen atter begynder, eller derved, at Bladene ere stive, tykhudede og læderagtig’e, eller endelig derved, at de ere stærkt saftfyldte og desuden tykhudede. Dette er f. Ex. Tilfældet med Aloeplanterne fra Afrika, Agaverne fra Amerika o. m. fl. Dog kan Naturen opnaa sit Formaal paa endnu en Maade, nemlig ved at afskaffe Bladene og lade Stænglerne blive saft- fyldte, grønne og tykhudede, og dette er just Tilfældet med Kaktusplanterne (Fig. 10). Fig. 10. Kaktusplanter; til venstre en Figenkaktus, i Midten en Melonkaktus og til højre en Søilekaktus. Medens der i det Hele taget hos Planterne er langt mindre Afvexling i Stænglernes end i Bladenes Former, have vi hos de bladlose Kak- tuser et Exempel paa en rig Afvexling i Stængel- bygningen. Figenkaktuserne have saaledes sammen- trykte bladlignende Stængler, hos Søilekaktuserne ere disse kantede, saa at de, naar Planterne blive hoie og forgrenede, ligne Kæmpekandelabre. Melon- og Kuglekaktuserne ere niere eller mindre kugleformede og ofte forsynede med fremstaaende Vorter, Slangekaktuserne ere trinde og ofte slyngende. Mange Kaktuser ere forsynede med Torne, der ofte kunne være store, under- tiden hagekrunimede, saa. at de danne gode Værn for Planterne. De udvikles knippevis med regelmæssige Mellemrum paa Stænglerne og ere de eneste Spor til Blade hos Kaktusplanterne, naar vi da undtage en Slægt (Rere^kea), der har normalt udviklede Blade, som noget ligne Kamelliablade. At mange Kaktusstængler ere kantede, undertiden med vingeagtigt fremstaaende