Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1073 EJENDOMMELIGE UDVIKLINGER AF FORSK.JELLIGE PLANTEORGANER. 1074 Kanter, har ogsaa Betydning, idet de derved faa en større Överilade, hvilket selvfølgelig er vig- tigt for disse bladløse Planter. Dersom vi fra Amerika ville vende tilbage til den gamle Verden og besøge dennes varmeste og i mange Egne meget tørre Verdensdel, Afrika, ville vi stede paa Planter af helt andre Familier, som ligne Kaktuserne i at have bladløse Stængler. I Kaplandet, som er be- kjendt for sine mange »Saftplanter«, ville vi træffe adskillige Arter af Slægten S tape lia, som hører til Svalerodsfamilien, af hvilken der i Danmark kun findes en eneste vildt voxende Art, hvidblomstret Svalerod. Stapelierne ligne smaa Søilekaktuser og ere foruden ved deres bladløse I Nordafrika og paa de nordafrikanske øer er Vortemælksslægten meget udbredt; mange Arter ere Buske, som ofte ere tornede og for- synede med sædvanlige Blade, men foruden dem findes der Arter, som i deres ydre Udseende aldeles ligne Kaktuser, saa at man ved forste Oiekast skulde tro, at det var Planter af denne Familie, der vare overførte fra Amerika; de kunne være baade søileformede (Fig-. 12) og kugleformede, tornede og glatte, men seer man nøiere paa disse Planter, der have iført sig Kaktusskikkelse, vil man snart opdage, at det kun er Bedrag1. Blomstorne, der aldeles ligne dem hos vore Vortemælksarter, vise snart, til hvilken Slægt de høre. Fig. 11. Kilebladet Vortemælk. Stængler bekjendte for deres mørke, brunrøde Blomster, der have en stærk Aadsellugt; denne hidlokker Aadselfluerne, som bringe Blomster- støvet fra den ene Blomst til den anden. I Nordafrika ville vi støde paa Planter af en anden Familie, der i endnu høiere Grad ligne Kaktuser, nemlig paa de bladløse Vorte- mælks arter. Vi ville holde de andre til den store Vortemælksfamilie horende Slægter ude af Betragtning og kun tale om Vortemælkssi ægten. Af denne ere et Par Arter almindelige Ukrudts- planter i vore Haver og paa vore Agre. De ere smaa Urter (Fig. 11) med friskgrønne, glatte Blade, af hvilke de, der sidde nærmest omkring de grønlige Blomster, ere krandsstillede. I Stængler og Blade indeholdes der en skarp, hvid Mælkesaft. Til disse Exempler paa Stængler, der virke som Blade, ville vi endnu kun feie ét, hentet fra en til de blomsterløse Planter hørende Familie, nemlig' fra Padderokkerne (Fig. 13). Disse almindeligt udbredte Planter have hule, leddelte Stængler, hvis Led ende i tandede Skeder, som ere dannede af smaa, sannnenvoxede Blade, der mangle den grønne Farve. Nogle Arter blive staaende p.aa dette Trin af Udvikling, men de fleste udvikle grønne Grene, som bryde frem gjennem Skederne og virke som Blade. Hos nogle Arter, som hos den i Fig. 13 afbildede Agerpadderok, ere nogle Stængler ugrenede, andre grenede; de første ere frugtbare, de sidste golde. Meddeleren af denne Artikel blev foranlediget 68