Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
1075 EIENDOMMELIGE UDVIKLINGER AF FORSKJELLIGE PLANTEORGANEF. 1076 til at forfatte den ved forskjellige Vandringer gjennem den botaniske Haves Væxthuse i Kjo- benhavn. Dersom Læserne ville foretage lignende Vandringer, ville de faa rigelig Lejlighed til at iagttage mange af de her nævnte Dannelser. Jeg vil da anbefale dem tillige at besøge det store Vandbur (Aquarium), i hvilket de blandt andre eiendommelige Planter ville finde den svømmende Pontederia, som hører til en med Lilierne beslægtet Familie. De ville da see en særegen Udvikling- af Bladskederne, som ere bievne til svampede, lette, luftfyldte Svømme- puder, ved Hjælp af hvilke Planterne holdes oppe i Vandets Overflade. Fig. 13. En Padderok. 2. Høiblade, Blomster og Frugter. Efter i det Foregaaende at have omtalt eiendommelige Udviklinger af Organer, der træde i Planteernæringens Tjeneste, skulle vi i det Følgende omtale Særegenheder ved nogle af de Organer, som navnlig have den Opgave at sørge lor Planteartens Formerelse, nemlig- lllomsterne og Frugterne. Vi maa dog tillige henlede Op- mærksomheden baade paa de Stængeldele, der findes nærmest ved Blomsterne, og paa de Blade, der danne Overgangen fra de eg-enlige Stængel- blade til Blomsterne, nemlig Høibladene. De Dele, Blomsten bestaar uf, ere tidligere omtalte i en anden Artikel i dette Skrift*); jeg vil derfor kun minde om, at der i den fuld- stændigt byggede Blomst kan skjelnes mellem fire Slags Bladdannelser: Bægerblade (Fig. 14 a), Kronblade (b), Støvdragere (c) og' Støvveie (d), der alle ere fæstede til Blomsterbunden. Af de to yderste Bladkredse eller Blomsterdækkerne mangler dog ofte det ene, og det, som er til Stede, ligner snart mere et Bæger, snart mere en Krone. Naar Blomsten baade er forsynet med Bæger og Krone, er det første i Regelen grønt og har den Opgave at skulle skjærme om de andre Blornsterdele; undertiden, f. Ex. lios Fuchsien og hos Bærkarsen, har Bægeret dog en anden Farve end den grønne eller er, som Botanikerne sige, »farvet», thi dette Udtryk bruge de kun om de Plantedele, der have en anden Farve end den grønne. I*ig. 14. Blomstens 4 Bladkredse, fjernede fra hverandre. Kronen er næsten altid farvet og af en langt finere Bygning end Bægeret, og- den nyere Tids Undersøgelser have viist, at den hoved- sagelig har den Opgave at hidlokke de Insekter, som skulle bringe Blomsterstovet fra Blomst til Blomst. Derfor er Kronen stærkt farvet, er ofte vellugtende og tilbereder søde Safter, som søges af Insekterne. Dog don Opgave, som i Regelen er forbeholdt Kronen hos de saa kaldte insekt- bestøvede Blomster, kan ogsaa overlades til andre Blade, som i saa Fald faa afstikkende Farver og blive kronbladlignende. At dette kan blive Tilfældet baade med Bægeret og med det enkelte Blomsterdække, er allerede omtalt; men Naturen kan ogsaa tage Høibladene i sin Tjeneste som insektlokkende Redskaber Vi skulle strax an- føre nogle Exempler. *) »En Kodriver». S. 471.