Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1075
EIENDOMMELIGE UDVIKLINGER AF FORSKJELLIGE PLANTEORGANEF.
1076
til at forfatte den ved forskjellige Vandringer
gjennem den botaniske Haves Væxthuse i Kjo-
benhavn. Dersom Læserne ville foretage lignende
Vandringer, ville de faa rigelig Lejlighed til at
iagttage mange af de her nævnte Dannelser.
Jeg vil da anbefale dem tillige at besøge det
store Vandbur (Aquarium), i hvilket de blandt
andre eiendommelige Planter ville finde den
svømmende Pontederia, som hører til en med
Lilierne beslægtet Familie. De ville da see en
særegen Udvikling- af Bladskederne, som ere
bievne til svampede, lette, luftfyldte Svømme-
puder, ved Hjælp af hvilke Planterne holdes
oppe i Vandets Overflade.
Fig. 13. En Padderok.
2.
Høiblade, Blomster og Frugter.
Efter i det Foregaaende at have omtalt
eiendommelige Udviklinger af Organer, der træde
i Planteernæringens Tjeneste, skulle vi i det
Følgende omtale Særegenheder ved nogle af de
Organer, som navnlig have den Opgave at sørge
lor Planteartens Formerelse, nemlig- lllomsterne
og Frugterne. Vi maa dog tillige henlede Op-
mærksomheden baade paa de Stængeldele, der
findes nærmest ved Blomsterne, og paa de Blade,
der danne Overgangen fra de eg-enlige Stængel-
blade til Blomsterne, nemlig Høibladene.
De Dele, Blomsten bestaar uf, ere tidligere
omtalte i en anden Artikel i dette Skrift*); jeg
vil derfor kun minde om, at der i den fuld-
stændigt byggede Blomst kan skjelnes mellem
fire Slags Bladdannelser: Bægerblade (Fig. 14 a),
Kronblade (b), Støvdragere (c) og' Støvveie (d),
der alle ere fæstede til Blomsterbunden. Af de
to yderste Bladkredse eller Blomsterdækkerne
mangler dog ofte det ene, og det, som er til
Stede, ligner snart mere et Bæger, snart mere
en Krone. Naar Blomsten baade er forsynet
med Bæger og Krone, er det første i Regelen
grønt og har den Opgave at skulle skjærme
om de andre Blornsterdele; undertiden, f. Ex. lios
Fuchsien og hos Bærkarsen, har Bægeret dog en
anden Farve end den grønne eller er, som
Botanikerne sige, »farvet», thi dette Udtryk
bruge de kun om de Plantedele, der have en
anden Farve end den grønne.
I*ig. 14. Blomstens 4 Bladkredse, fjernede fra hverandre.
Kronen er næsten altid farvet og af en
langt finere Bygning end Bægeret, og- den nyere
Tids Undersøgelser have viist, at den hoved-
sagelig har den Opgave at hidlokke de Insekter,
som skulle bringe Blomsterstovet fra Blomst til
Blomst. Derfor er Kronen stærkt farvet, er ofte
vellugtende og tilbereder søde Safter, som søges
af Insekterne. Dog don Opgave, som i Regelen
er forbeholdt Kronen hos de saa kaldte insekt-
bestøvede Blomster, kan ogsaa overlades til andre
Blade, som i saa Fald faa afstikkende Farver og
blive kronbladlignende. At dette kan blive
Tilfældet baade med Bægeret og med det enkelte
Blomsterdække, er allerede omtalt; men Naturen
kan ogsaa tage Høibladene i sin Tjeneste som
insektlokkende Redskaber Vi skulle strax an-
føre nogle Exempler.
*) »En Kodriver». S. 471.