Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1077 E1ENDOMMELIGE UDVIKLINGER AL? FORSKJELLIGE PLANTEOBGANER. 1078 Vi have allerede omtalt, at Hoibladene for det meste ere smaa; vi kunne her tilfeie, at de i liere Henseender have Lighed med Bægerblade, idet de lige som disse kun bestaa af Bladskeder og ere grønne. Ofte ere Hoibladene uden væsenlig- Betydning for Planterne, men hos enkelte af disse komme de til at spille en storre Rolle, idet de faa smukke Farver og' komme til at ligne Blomster. De blive da lige som Kronbladene til Mærkepæle for Insekterne. Undertiden deler da Kronen denne Opgave med dem , men ofte tage de Luven fra denne, idet de blive langt storre og mere frem- trædende end Kronen, eller idet denne aldeles bliver afskaffet, da den ikke mere er nødvendig for Planten. I Kratskove og paa lioie Enge voxer der flere Arter af Slægten Koføde (Melampyrum) af Maskeblomsternes Familie. De fleste have gule Blomster, og hos nogle Arter ere Dækbladene grønne, men hos andre ere de farvede. Mest fremtrædende er dette hos den paa Sjælland paa ikke faa Steder forekommende blaatoppede Ko fod c med mørkegule Kroner og- med blaa Dækblade, som sidde tæt sammen og give hole Plantens Top et eiendommeligt og smukt Ud- seende. „ Et andet Exempel frembyder blandt vore hjemlige Planter den lille Hønsebær-Komel. Medens rød Korn el er en større Busk med rødlig Bark og hvide, firbladede Kronblade, er den først nævnte Art en faa Tommer hoi Urt. I Vendsyssel og flere andre Steder paa deu jydske Halve er den temmelig hyppig, og i Blomst- ringstiden seer det ud, som om den havde enlige hvide Blomster, men seer man nøiere efter, linder man inden for do lire hvide Blade en Skjærm at smaa sortrøde Blomster, der aldeles træde i Skygge i Sammenligning med de hvide Dækblade, som ligne en Krone. Dog mest fremtrædende ere Høi- eller Dæk- bladene hos don store Familie af enkimbladede Planter, som kaldes de Kolbeblomstrede, fordi Blomsterne sidde i et tykt Ax eller en Kolbe. Disse Planter have især hjemme i de varme Jordstrøg, og- den hos os mest kjendte Art nemlig Kræ in mer hus bio in s ten eller Callaen er fra Afrika. Enhver kjender denne smukke Plante med dens friskgrønne pilformede Blade og- den store, snehvide »Blomst». Dog denne er slet ingen Blomst men et Dækblad, der omslutter Blomsterne. Disse ere meget simpelt byggede, idet de mangle baade Bæger og Krone; desuden- ere de énkjonnede, og nederst i Kolben sidde de grønlige Stovveie og oven over dem de gule Støvdragere. For Blomsternes Skyld dyrkes Kræmmerhusblomsteu altsaa ikke, men for det store hvide Dækblads Skyld, der spiller Kronens Rolle hos disse Planter. I vore Torvemoser og Sumpe voxer Kjær- Myssen og i fugtige Skove den plettede Aruni eller Dansk Ingefær (Arum maculatim), som begge hore til samme Familie som Kræm- merhusblomsten. Den første har Tvekjonsblomster og et fladt udbrodt lividt Hylsterblad, hos den sidste er det sammenrullet og- grønligh vidt (Fig. 15); begge have de smukke, hoirøde Bær. Fig. 15. Dansk Ingefær, (formindsket). I den botaniske Haves Palmehus seer man mange smukke og eiendommelige Planter fra de tropiske Jordbælter, som høre til den nævnte Plantefamilie, og i samme Væxthus lindes der Planter af tre andre Familier fra de varme Lande, som udmærke sig ved fremtrædende, smukt farvede Dækblade, nemlig af Pi sang-, Ananas- og Krydderurtfamilierne, der alle lige som de Kolbeblomstrede hore til de énkim- bladede Planter. Pis an gerne eller Bananerne spille en stor Rolle i det varme Jordbælte, hvor de dyrkes for de søde spiselige Frugters Skyld, der af nogle Arter spises raa, af andre kogte. Selve Planten ligner et Træ og kan blive henved. 30 Fod hoi, men den er dog et urteagtigt Rod- skud, der aarligt visner og erstattes af et nyt Kæmpeskud. De langstilkede Blade kunne blive over 10 Alen lange (Fig. 16). I Toppen af 68*