Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
1079 EJENDOMMELIGE UDVIKLINGER AF FORSKJELLIGE PLANTEORGANER. 1080 Planten udvikles der et langt Blomsterax. De uregelmæssige Blomster seer man dog ikke meget til, da de skjules af de store, farvede Dæk- blade. I Hjørnet at hvert af disse udvikles der flere Blomster, men de øverste af disse ere kun Støvblomster, saa at man kun seer de agurk- lignende Frugter paa den nedre Del af den hængende Blomsteraxe. Naar de nederste Frugter næsten ere udvoxne, sees der endnu i Toppen af Axet en stor kegleformet Knop, som har Lighed med en Frugt, men som er dannet af de overste blaa eller røde Dækblade, der omslutte de endnu ikke udsprungne Stovblomster.J Fig, 16. En Pisanf. Planterne af den fra Amerika stammende An an asfamilie have lige som Agaverne tæt siddende Blade, der som oftest ere tornede i Randen; Blomsterne adskille sig fra de fleste enkimbladede Planters derved, at de baade ere forsynede med Bæger og Krone; den sidste er ofte smukt farvet, men dette gjælder dog endnu mere om de store Dækblade, der hos disse lige som hos Pisangerne hjælpe med ti] at veilede Insekterne. Hos den i vore Væxthuse dyrkede spiselige Ananas (Fig. 17) have Dækbladene endnu en anden Betydning; de voxe nemlig sammen med Bærfrugterne og antage selv et frugt- lignende Udseende. Oven over den af de sammen- voxede Frugtknuder og Dækblade dannede Frugt- stand findes der en Dusk af grønne Blade, i livis Hjørner der ingen Blomster ere komne til Udvikling. De fungere som Stængelblade og- kunne som andre bladbærende Skud bruges til Stiklinger. Krydderurterne have faaet dette Navn, fordi mange al dem yde os vigtige Krydderier i. Ex. Ingefær og Kartemome, men der hører ogsaa Planter hertil, som mangle de krydrede Emner. Dette er saaledes Tilfældet med Kanna- Arterne, af hvilke flere udplantes i Bladgrupper i vore Haver paa Grund af deres smukke grønne eller rødlige Stængelblade. De fleste have røde Blomster, der lige som Ananasblomsterne have et grønt Bæger uden om den farvede Krone. Medens andre Slægter af denne Familie udmærke sig ved farvede Dækblade, er dette ikke Tilfældet Fig. 17. Frugtstand af en Ananas. Fig. 18. En Ærtebælg med Fro (Ærter). med Kannaerne; derimod er der en anden Ud- vikling, som er fælles for dem og de andre Krydderurter, og det er den hos vildt voxende Planter sjeldent forekommende, at de fleste Støvdragere faa Udseende som Kron- blade og virke som saadaune. Kun en eneste Støvdrager bærer en Støvknap med Blomsterstøv. Dette Forhold er som sagt sjeldent hos vildt voxende Planter, derimod er det hyppigt hos dyrkede Væxter, idet Menneskene ved kunstig Behandling- have faaet mange Blomster til at blive dobbelte eller fyldte, hvilket som bekjendt beroer paa, at der paa Støvdragernes Bekostning udvikles et langt større Antal Kronblade end hos de oprindelige Arter. De vilde Roser have kun fem Kronblade, hos en fyldt Haverose talte jeg engang 140. Dog det ligger uden for vor Plan her at gaa ind paa en Undersøgelse af, hvorledes Menneskene ved Dyrkning havo omdannet Planterne. Vi maa skride videre i vor Undersøgelse, som