Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1079
EJENDOMMELIGE UDVIKLINGER AF FORSKJELLIGE PLANTEORGANER.
1080
Planten udvikles der et langt Blomsterax. De
uregelmæssige Blomster seer man dog ikke meget
til, da de skjules af de store, farvede Dæk-
blade. I Hjørnet at hvert af disse udvikles
der flere Blomster, men de øverste af disse ere
kun Støvblomster, saa at man kun seer de agurk-
lignende Frugter paa den nedre Del af den
hængende Blomsteraxe. Naar de nederste Frugter
næsten ere udvoxne, sees der endnu i Toppen af
Axet en stor kegleformet Knop, som har Lighed
med en Frugt, men som er dannet af de overste
blaa eller røde Dækblade, der omslutte de endnu
ikke udsprungne Stovblomster.J
Fig, 16. En Pisanf.
Planterne af den fra Amerika stammende
An an asfamilie have lige som Agaverne tæt
siddende Blade, der som oftest ere tornede i
Randen; Blomsterne adskille sig fra de fleste
enkimbladede Planters derved, at de baade ere
forsynede med Bæger og Krone; den sidste er
ofte smukt farvet, men dette gjælder dog endnu
mere om de store Dækblade, der hos disse lige
som hos Pisangerne hjælpe med ti] at veilede
Insekterne. Hos den i vore Væxthuse dyrkede
spiselige Ananas (Fig. 17) have Dækbladene endnu
en anden Betydning; de voxe nemlig sammen
med Bærfrugterne og antage selv et frugt-
lignende Udseende. Oven over den af de sammen-
voxede Frugtknuder og Dækblade dannede Frugt-
stand findes der en Dusk af grønne Blade, i
livis Hjørner der ingen Blomster ere komne til
Udvikling. De fungere som Stængelblade og-
kunne som andre bladbærende Skud bruges til
Stiklinger.
Krydderurterne have faaet dette Navn,
fordi mange al dem yde os vigtige Krydderier
i. Ex. Ingefær og Kartemome, men der hører
ogsaa Planter hertil, som mangle de krydrede
Emner. Dette er saaledes Tilfældet med Kanna-
Arterne, af hvilke flere udplantes i Bladgrupper
i vore Haver paa Grund af deres smukke grønne
eller rødlige Stængelblade. De fleste have røde
Blomster, der lige som Ananasblomsterne have et
grønt Bæger uden om den farvede Krone. Medens
andre Slægter af denne Familie udmærke sig
ved farvede Dækblade, er dette ikke Tilfældet
Fig. 17. Frugtstand af en
Ananas.
Fig. 18. En Ærtebælg med
Fro (Ærter).
med Kannaerne; derimod er der en anden Ud-
vikling, som er fælles for dem og de andre
Krydderurter, og det er den hos vildt voxende
Planter sjeldent forekommende, at de fleste
Støvdragere faa Udseende som Kron-
blade og virke som saadaune. Kun en eneste
Støvdrager bærer en Støvknap med Blomsterstøv.
Dette Forhold er som sagt sjeldent hos
vildt voxende Planter, derimod er det hyppigt
hos dyrkede Væxter, idet Menneskene ved kunstig
Behandling- have faaet mange Blomster til at
blive dobbelte eller fyldte, hvilket som bekjendt
beroer paa, at der paa Støvdragernes Bekostning
udvikles et langt større Antal Kronblade end
hos de oprindelige Arter. De vilde Roser have
kun fem Kronblade, hos en fyldt Haverose talte
jeg engang 140.
Dog det ligger uden for vor Plan her at
gaa ind paa en Undersøgelse af, hvorledes
Menneskene ved Dyrkning havo omdannet Planterne.
Vi maa skride videre i vor Undersøgelse, som