Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1081
EJENDOMMELIGE UDVIKLINGER AF FOHSKJELLIGE PLANTEORGANER.
1082
vi ville afslutte med en Betragtning af nogle
ejendommelige Udviklinger hos Frugterne.
Den Del af Blomsten, hvis Bestemmelse
det er at blive til Frugt, er det nederste, tykkeste
Parti af Støvveien, nemlig Frugtknuden, medens
de af denne omsluttede Æg blive til Fro (Fig. 18).
Der er imidlertid en stor Mængde Blomster,
hos hvilke desuden Blomsterbunden nødvendigvis
maa deltage i Frugtdannelsen, nemlig hos alle
Planter med oversædige Blomster. Som bekjendt
kaldes Blomsterne undersædige, naar Blomster-
dækkerne og Støvdragerne sidde neden for Stov-
veien (se Fig. 14) og' i saa Fald er Blomster-
bunden i Regelen indskrænket til at danne en
lille Knude eller Kegle, som bærer Støvveieu i
Spidsen. Dersom Blomsterbunden derimod er
skaal- eller krukkeformet udhulet i Midten, med
en ophoiet Rand, som bærer Blomsterdækkerne
Fig. 19. Gjennemskaaren
Æbleblomst.
Fig. 20 Gjennemskaaren Frugt
og Krngtstilk af Cascheuen.
og Støvdragerne, kaldes Blomsten omkring’-
sædig i Tilfælde af, at Blomsterbunden ikke voxer
sammen med Frugtknuden eller Frugtknuderne,
naar der er flere af disse. Omsluttes Frugt-
knuden aldeles af den stærkt udhulede Blom-
sterbuud og voxer denne sammen med hin, er
Blomsten oversædig (Fig. 19). I saa Fald
har Frugten altid sin Plads neden for de andre
Blonisterdele og er foruden af Frugtknuden
tillige dannet af Blomsterbunden (b). Som oftest
er dennes Deltagelse i Frugtdannelsen dog' kun
lidet fremtrædende, og for saa vidt det ikke er
synligt, hvilke Dele af Frugten, der skyldes
Frugtknuden, hvilke Blomsterbunden, kaldes disse
Frugter, lige som de, der kun ere dannede af
Frugtknuder, ægte. Dersom derimod Blomster-
bunden eller a'ndre af Blomstens Dele eller de
nærmest ved disse siddende Plantedele antage
Frugtform, kaldes Frugten falsk eller uægte,
et Navn, hvorunder man dog ogsaa indbefatter
hele Frugtstande, naar andre Dele end Frugt-
knuder deltage i Dannelsen af samme. Vi have
jo allerede omtalt Ananasens falske Frugt, som
er dannet ved en Sammensmeltning- af Frugt-
knuder og Dækblade.
Idet vi da skulle omtale nogle falske Frugter,
ville vi først opholdo os lidt ved et eiendom-
meligt Træ fra Amerikas varme Jordbælte, som
udmærker sig ved baade at have ægte og falske
Frugter, nemlig1 det saa kaldto Case li eu træ
(Anacardium occidentale), der lige som den tidligere
omtalte Parykbusk horer til Terpentinfamilien,
en Familie, hvis Arter kunne indeholde Stoffer
af meget forskjellig1 Beskaffenhed, idet nogle ere
meget giftige, medens andre have i høi Grad
velsmagende Frugter. Cascheuen er baade giftig
og- velsmagende. De smaa Blomster med rode,
fribladede Kroner, ere samlede i halvkjærm-
formede Blomsterstande. Hver enkelt Blomst er
i Begyndelsen kortstilket, mon efter Blomstringen
bliver Stilken baade lang, tyk og saftig og af
en pæredannet Form (Fig. 20). Denne besyn-
derligt udviklede Blomsterstilk bærer den ægte
Frugt, som er langt mindre end den falske.
Den er en skjæv, nyreformet Nød med en vel-
smagende Kjærnc men en giftig Skal, der er
blæretrækkende og derfor bruges i Medicinen,
men som tillige indeholder et mørkt Farvestof,
der anvendes paa forskjeHige Maader f. Ex. til
Trykning af Mærker paa Lommetørklæder ni. in.
Foruden Nødderne, der ogsaa kaldes Elefantlus,
nydes ogsaa den søde, velsmagende falske Frugt,
der blandt Andet bruges til Vin.
Do fleste Planter, hos hvilke Blomster-
bunden deltager i Frugtdannelsen, have over-
eller omkringsffidige Blomster; vi ville dog ogsaa
nævne nogle undersædige Blomster rned en stærkt
udviklet Blomsterbund, der omslutter Frugterne,
nemlig de saa kaldte Lotusplanter (Nehrn-
H>m), ' Af disse med Aakanderne beslægtede
Planter gives der ikke mere end to Arter, nemlig
den gule Lotus fra Amerika og- den hellige
Lotus fra Ostindien. Den sidste vækker ofte
Tilskuernes Beundring, naar den om Sommeren
blomstrer i den botaniske Haves Vandbur. Dens
store, skjoldformede Bladplader hæve sig paa
Stilke, der ere et Par Alen høie, op over Vand-
fladen, og paa endnu høiere Stilke sidde dens
prægtige røde Blomster, som ere flere Tommer
i Gjennemsnit. Naar Blomsten visner, seer man
i dens Sted et omvendt kegleformet Legeme,
der overst oppe er hullet, saa at det ligner
Brusen paa en Vandkande (Fig. 21). Hullerne
ere dog1 langt større, og inden for hvert af disse
udvikles der en Nødfrug’t; disse ere altsaa
skjulte af den frugtlignende Blomsterbund. Lotus-