Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1081 EJENDOMMELIGE UDVIKLINGER AF FOHSKJELLIGE PLANTEORGANER. 1082 vi ville afslutte med en Betragtning af nogle ejendommelige Udviklinger hos Frugterne. Den Del af Blomsten, hvis Bestemmelse det er at blive til Frugt, er det nederste, tykkeste Parti af Støvveien, nemlig Frugtknuden, medens de af denne omsluttede Æg blive til Fro (Fig. 18). Der er imidlertid en stor Mængde Blomster, hos hvilke desuden Blomsterbunden nødvendigvis maa deltage i Frugtdannelsen, nemlig hos alle Planter med oversædige Blomster. Som bekjendt kaldes Blomsterne undersædige, naar Blomster- dækkerne og Støvdragerne sidde neden for Stov- veien (se Fig. 14) og' i saa Fald er Blomster- bunden i Regelen indskrænket til at danne en lille Knude eller Kegle, som bærer Støvveieu i Spidsen. Dersom Blomsterbunden derimod er skaal- eller krukkeformet udhulet i Midten, med en ophoiet Rand, som bærer Blomsterdækkerne Fig. 19. Gjennemskaaren Æbleblomst. Fig. 20 Gjennemskaaren Frugt og Krngtstilk af Cascheuen. og Støvdragerne, kaldes Blomsten omkring’- sædig i Tilfælde af, at Blomsterbunden ikke voxer sammen med Frugtknuden eller Frugtknuderne, naar der er flere af disse. Omsluttes Frugt- knuden aldeles af den stærkt udhulede Blom- sterbuud og voxer denne sammen med hin, er Blomsten oversædig (Fig. 19). I saa Fald har Frugten altid sin Plads neden for de andre Blonisterdele og er foruden af Frugtknuden tillige dannet af Blomsterbunden (b). Som oftest er dennes Deltagelse i Frugtdannelsen dog' kun lidet fremtrædende, og for saa vidt det ikke er synligt, hvilke Dele af Frugten, der skyldes Frugtknuden, hvilke Blomsterbunden, kaldes disse Frugter, lige som de, der kun ere dannede af Frugtknuder, ægte. Dersom derimod Blomster- bunden eller a'ndre af Blomstens Dele eller de nærmest ved disse siddende Plantedele antage Frugtform, kaldes Frugten falsk eller uægte, et Navn, hvorunder man dog ogsaa indbefatter hele Frugtstande, naar andre Dele end Frugt- knuder deltage i Dannelsen af samme. Vi have jo allerede omtalt Ananasens falske Frugt, som er dannet ved en Sammensmeltning- af Frugt- knuder og Dækblade. Idet vi da skulle omtale nogle falske Frugter, ville vi først opholdo os lidt ved et eiendom- meligt Træ fra Amerikas varme Jordbælte, som udmærker sig ved baade at have ægte og falske Frugter, nemlig1 det saa kaldto Case li eu træ (Anacardium occidentale), der lige som den tidligere omtalte Parykbusk horer til Terpentinfamilien, en Familie, hvis Arter kunne indeholde Stoffer af meget forskjellig1 Beskaffenhed, idet nogle ere meget giftige, medens andre have i høi Grad velsmagende Frugter. Cascheuen er baade giftig og- velsmagende. De smaa Blomster med rode, fribladede Kroner, ere samlede i halvkjærm- formede Blomsterstande. Hver enkelt Blomst er i Begyndelsen kortstilket, mon efter Blomstringen bliver Stilken baade lang, tyk og saftig og af en pæredannet Form (Fig. 20). Denne besyn- derligt udviklede Blomsterstilk bærer den ægte Frugt, som er langt mindre end den falske. Den er en skjæv, nyreformet Nød med en vel- smagende Kjærnc men en giftig Skal, der er blæretrækkende og derfor bruges i Medicinen, men som tillige indeholder et mørkt Farvestof, der anvendes paa forskjeHige Maader f. Ex. til Trykning af Mærker paa Lommetørklæder ni. in. Foruden Nødderne, der ogsaa kaldes Elefantlus, nydes ogsaa den søde, velsmagende falske Frugt, der blandt Andet bruges til Vin. Do fleste Planter, hos hvilke Blomster- bunden deltager i Frugtdannelsen, have over- eller omkringsffidige Blomster; vi ville dog ogsaa nævne nogle undersædige Blomster rned en stærkt udviklet Blomsterbund, der omslutter Frugterne, nemlig de saa kaldte Lotusplanter (Nehrn- H>m), ' Af disse med Aakanderne beslægtede Planter gives der ikke mere end to Arter, nemlig den gule Lotus fra Amerika og- den hellige Lotus fra Ostindien. Den sidste vækker ofte Tilskuernes Beundring, naar den om Sommeren blomstrer i den botaniske Haves Vandbur. Dens store, skjoldformede Bladplader hæve sig paa Stilke, der ere et Par Alen høie, op over Vand- fladen, og paa endnu høiere Stilke sidde dens prægtige røde Blomster, som ere flere Tommer i Gjennemsnit. Naar Blomsten visner, seer man i dens Sted et omvendt kegleformet Legeme, der overst oppe er hullet, saa at det ligner Brusen paa en Vandkande (Fig. 21). Hullerne ere dog1 langt større, og inden for hvert af disse udvikles der en Nødfrug’t; disse ere altsaa skjulte af den frugtlignende Blomsterbund. Lotus-