Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

85 OM DIAMANTER. 86 Diamanter er »Sydens Stjerne«, der, da den fandtes i Aaret 1853, veiede 254 Karat, men ved Slibningen mistede 128l/2 Karat. Den brasilianske Régjering har først for ganske nylig opgivet Monopolet paa Diamant- vaskningen og Diamanthandelen. Vi skulle i det Følgende give en Skildring af Forholdene og Fremgangsmaaden ved Vaskerierne, saaledes som disse dreves for Statens Regning, forinden dette Erhverv frigaves. Hele Diamantomraadet i Minas Geraes har en Udstrækning- af 150 geografiske Kvadratmile. Det var fuldstændigt afspærret saavel for Indfødte som for alle Udlændinge og- havde sin egen Forvaltning, i Spidsen for hvilken der stod en Generalintendant og en Kronfiskal. Den Første af disse var udrustet med en næsten uindskrænket Myndighed, han var hoieste Dommer, Formand for Administrations-Juntaen, og han kunde udnævne og afskedige Embedsmænd. Den bevæbnede Magt skulde lyde hans Befalinger, han havde Ret til at udstede Papirspenge, og end ikke Provindsens hoieste Embedsmænd turde uden hans Tilladelse betræde Diamantomraadet. Det tekniske Arbeide bestyredes af en Chef, der havde en halv Snes Under-Administratorer, som atter hver havde Befaling- over 200 Negere med en Opsynsmand til hver ottende af disse. De sorte Arbeidere vare mider don strængeste Be- vogtning, men ikke desto mindre lykkedes det dem ofte at tilsnige sig nogle af de fundne Dia- manter. Udvaskningen af Sandet, i hvilket Dia- manterne forekom, fandt Sted i en Slags aabne Skure med svagt skraanende Bund, der ved høie Bræddevægge var delt i 24—48 særskilte Vaske- rum, af hvilke hvert kun havde en Brede af halvanden Fod og en Længde af fem Fod. Fra en fælles Vandledning førtes Vandstrømmen ind i hvert enkelt Vaskerum. Saasnart en Neger fandt en Diamant, skulde han aflevere den til Opsynsmanden, og hver Aften bragtes de i Dagens Løb erholdte Diamanter til Administra- toren. Var en af Arbeiderne saa lykkelig at finde en Diamant, der veiede over 17x/2 Karat, blev han smykket med Blomster og ført til Ad- ministratoren, der skjænkede ham hans Frihed og et Sæt nye Klæder. En Sten paa 8—10 Karat skaffede sin Finder nye Klæder, men for mindre Stene gaves der Intet. Man har beregnet, at samtlige brasilianske Diamantvaskerier hidtil have givet et Udbytte af 11—12 Millioner Karat Diamanter til en samlet Værdi af omtrent 320 Millioner Kroner. I Aarene 1.850 og 1851 var det aarlige Udbytte henimod 300,000 Karat, men senere gik det betydeligt nedad. Det synes, at Diamanternes Forekomst til en vis Grad falder sammen med Guldsandets; saaledes har man i de senere Aar fundet rig- holdige Diamantleier i Ny Holland og Nord for Kaplandet i Nærheden af Hopetown ved Vaal- floden. Blandt de paa den sidstnævnte Lokalitet fundne Diamanter maa først og fremmest nævnes „Stewart"-, der i usleben Tilstand veiede 2883/s Karat, og „Sydafrikas Stjern ef der veier 180 Karat, og' tilhører en Grevinde Dudley. De sydafrikanske Diamantmarker ligge i Orange- og Transvaaldistrikterne og strække sig' i en Længde af 20—30 geografiske Mile. Ter- rainet er bedækket med talrige Høie, de saa- kaldte »Kophes«, som have viist sig særligt rig- holdige. Diamantsøgerne slutte sig- i Regelen sammen i smaa Selskaber paa 3 ä 5 Personer, som arbeide i Fællesskab, som oftest med Assi- stance af leiede Negere. Jorden er allerede meget kostbar, og de enkelte »Ciaims« (de Steder, hvor Kolonisterne grave) ligge tæt op til hverandre og- have kun en Udstrækning af c. 8 Fod i Længden og 3 å 4 Fod i Breden. Dybden, til hvilken der graves, overstiger sædvanligvis ikke 12 å 13 Fod. Diamantgraverne fjerne efter- haanden alle de store Stene, hvorefter Sandet og- Gruset kjeres ud til Floden for at vaskes; naar de mindre Stene ere tagne bort, udbredes det tilbageblevne Sand og Grus, endnu medens det er fugtigt, paa et Bord og underkastes et Eftersyn af en øvet Sorterer. Man antager, at de sydafrikanske Diamant- marker stadigt ville kunne sysselsætte 10,000 Diamantgravere i et Tidsrum af mindst 100 Aar. Allerede for ti Aar siden beløb Værdien af de fundne Diamanter sig til omtrent 18 Millioner Kroner, og adskillige Kolonister vare bievne hovedrige Eolk ved heldige Fund, men langt Flere havde dog mistet deres sidste Eien- dele og kun høstet Skuffelser. De fleste sydafrikanske Diamanter have et gul- ag’tigt Anstrøg, og deres Værdi forringes derved betydeligt. Det er overhovedet meget sjeldent at linde større Diamanter »af reneste Vand«; meget ofte indeholde Krystallerne forskjellige Slags Urenligheder (f. Ex. Jernilte, Manganilte, Kiseljord og Lerjord), og Diamanterne kunne derefter være sortagtige, blaalige, gullige, rød- lige eller plettede, tildels uigjennemsigtige og ligesom plumrede. Det er dog ikke altid, at disse Farvenuancer forringe Diamantens Værdi. I Dresden findes saaledes i »griine Gewölbe« en pragtfuld grøn Brillant af meget betydelig’Værdi, og den berømte blaa Diamant, der findes i Hopes Samling' i Amsterdam og veier 77 Karat, har netop paa Grund af sin prægtige blaa Farve en 6*