Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

87 OM DIAMANTER. 88 overordenlig høj Værdi. Ligeledes skal der i Schahen af Persiens Ju ve I skatkammer, hvor der blandt andre næsten uvurderlige Ædelstene findes den største af alle hidtil kjenclte Diamanter »Darir-i-nur* (Lysets Hav)'), endvidere opbevares en stor, prægtig rød Diamant med en aldeles blændende Glancis. Ogsaa de saakaldte »sorte Diamanter« staa i meget høi Pris, naar de ere rene, og særdeles smukke Exeniplarer af disse ere endnu kostbarere end de vandklare. Hvad Diamanternes Pris angaar, da afhænger denne af mange og- høist forskjellige Forhold. Opdagelsen af nye, mere eller mindre righoldige Diamantleier har saaledes altid en stærk Ind- flydelse paa Priserne, men ogsaa Svingninger i Moden, ja selv politiske Forhold have Betydning for Diamantmarkedet. I Orientens despotisk styrede Riger, hvor det ofte kan være nødvendigt at holde sine Rigdomme skjulte, anlægges der ikke sjeldent store Formuer i Diamanter og andre Ædelstene, da disse ere lette at bringe i Sikkerhed. Diamanternes Vægt beregnes efter Karat**), men i Almindelighed tiltager Prisen for de større Stene (Brillanterne) efter en stærkt stigende Skala, saaledes at den svarer til Kvadraterne af Karaternes Tal, naar man sætter Prisen for en Diamant, der veier 1 Karat, som Værdienhed. En Brillant paa 2 Karat er saaledes 4 Gange, en, der veier 3 Karat, 9 Gange, en, der veier 7 Karat, 49 Gange saa meget værd som en, der kun veier 1 Karat. Dog gives der naturligvis mange Undtagelser fra denne Regel, idet Stenenes Skjøn- hed og Form samt de ovenfor nævnte Indflydelser spille en meget betydelig Rolle. Efterat Priserne i de senere Aarhundreders Løb have været underkastede meget store Sving- ninger — mellem 80 Gylden og 540 Kroner pr. Karat — for de større Diamanters Vedkommende, ere de nu dalede stærkt, og for Tiden kan man kjøbe udmærket smukke, større Brillanter til en Pris af 225—270 Kroner pr. Karat. Af den Fremstilling-, som vi i Begyndelsen af vor Afhandling have givet af Diamantens Krystalform og kemiske Sammensætning, kan man lære at forstaa Forskjellen mellem en videnskabe- lig og en uvidenskabelig Opfattelse af en og samme Sag. Naar Videnskabsmanden betragter Verden omkring sig, opdager han Uligheder, hvor det uvante øie kun seer Ligheder, og- paa den anden Side finder han Ligheder, hvor den Ulærde kun øiner Forskelligheder. Vi have seet, at det uøvede Bie ikke opdager nogen Forskjel imellem Diamanten og Bjergkrystallen, hvorimod det med Krystalformerne fortrolige Oie strax opdager den store Forskjel mellem de to Mine- ralier. Paa den anden Side kan Lægmanden, som kun fæster sin Opmærksomhed paa de ydre Kjendetegn, ikke see Slægtskabet mellem en Diamant og et Stykke Trækul eller Grafit, og dog veed nu Enhver, der blot har lidt Kj ondskab til Kemiens mest elementære Sætninger, at et saadant Slægtskab virkeligt er tilstede. Det er i Sandhed ingen ringe Triumf for Videnskaben at have paaviist, at en saa pragtfuld og uvurderlig Juvel som »Regenten« i Bund og Grund er det samme Stof som Grafiten, med hvilken vi tegne eller gnide vore Kakkelovne, eller som Kokes og Trækul, som vi dagligt bruge til Brændsel paa vore Ildsteder. (Frit oversat og betydeligt forøget af Udg.). ) Ifølge Angivelse fra en østerrigsk Postembedsmand, Riederer, som i 1875 besøgte Paladset i Teheran skal denne Diamant have en Lænede af 2l Tomme og en Brede af Tomme. **) 1 Karat = 7l Lod.