Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1087 EIENDOMMÉLIGE UDVIKLINGER AF FOKSKJELLIGÉ PLANTEORGANEK 1088 der et Træ, som hører til Boghvedefamilien, og hvis Frugter kaldes Sø druer (Coccoloba uvifera); de ligne Kirsebær men ere ikke videre velsmagende, saa at de i Vestindien kun spises af Negere og Børn. Disse bærlignende Frugter ere dog Nødder, soin ere oing'ivne af det kjødfulde Blomsterdække. Slægten Muhlenbeckia, som hører til samme Familie, har lignende falske Bærfrugter. En Familie, der i hoi Grad udmærker sig ved sine falske Frugter, som ere samlede i Frugt- stande, er Figenfamilien. Der viser sig imid- lertid saa store Forskelligheder hos de forskjeHige hertil hørende Slægter, at vi maa omhandle hver enkelt for sig. Vi ville navnlig opholde os ved Morbær-, Brødfrugt- og Figenslægterne, der alle have enkjønnede Blomster. Det hvide Morbærtræ, som for Silke- avlens Skyld fra China er ført vidt og bredt omkring, blomstrer meget sjeldent hos os; jeg har kun seet et eneste Individ ved Skovgjærdet tæt ved Frederikdals Kro baade med Blomster og hvide Frugter, og- det blomstrer næsten hvert Aar, skjøndt de fleste Grene ere visne og Træet har Udseende af, snart at skulle gaa ud'). Fig. 30. Hanblomst af det sorte Morbærtræ, a, Blomsterdække. Fig. 31. Frugtstand af det sorte Morbærtræ. Det sorte Morbærtræ fra Persien dyrkes hos os for de mørkerøde Frugters Skyld. Disse ere samlede i korte Ax, og Frugtstanden kommer til at ligne et Brombær, men medens dette er udviklet i en eneste Blomst, er Morbæret ud- viklet af en Samling af Blomster. De egenlige ægte Frugter ere Nødder, men lige som hos de nys nævnte Planter af Boghvede- og Salturt- familierne ere Blomsterdækkerne, der først vare grønne, bievne kjødfulde og1 farvede, saa at Frugtstanden kommer til at ligne et Bær (Fig. 30 og 31). Hos Brød frug-ttræ et, der især spiller en stor Rolle paa Smaaøerne i det store Ocean, sidde Hanblomsterne i lange Rakler, Hunblom- sterne i kugleformede Hoveder, der komme frem i Hjørnerne af farvede Dækblade. Hver enkelt Blomst har ogsaa sit Dækblad. Disse sidste, Blomsterdækkerne og den kugleformede Stængeldel, hvorpaa Blomsterne sidde, smelte sammen til den store, spiselige og meget nærende Frugtstand, som kaldes en Brødfrugt (Fig. 32). Medens hos Brødfrugttræet Blomsterne sidde udenpaa den stærkt udviklede Stængeldel, som Fig. 32. Gren af Brødfrugttræet. siden deltager i Frugtdannelsen, ere hos Figen- træet de smaa uanselige Blomster indesluttede i et udhulet Stængelparti, som aldeles omslutter Blomsterne. Denne i Planteriget enestaaende Blomsterstand kaldes en Blomsterkage (Fig-. 33), og den frembyder navnlig den Særegenhed, at Blomsterne aldrig komme frem for Dagens Lys. Inde i den hule Aiedel modnes de smaa Nødder, som i daglig Tale kaldes for Frø, og Axedelen tiltager efterhaanden mere og mere i Størrelse og omslutter Frugterne. De» spiselige Figen er altsaa en Frugtstand, dannet af mange Frugtknuder og- af den frugtlignende Stængeldel, som danner den falske Del af Frugten. *) Det er nu udgaaet. Senere Anni.