Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1089 EJENDOMMELIGE UDVIKLINGER AF FORSKJELLIGE PLANTEORGANER. 1090 Hos en anden til Figenfamilien hørende Slægt, Uorstenia er »Blomsterkagen« flad og Blomsterne synlige. Tuden vi slutte, ville vi endnu omtale en frugtlignende Udvikling af den S træng, som bærer Frøet, og som kaldes Frø s trængen. Som oftest er denne kun lidt udviklet, men undertiden kan den omdannes til den saa kaldte Frøkappe, der voxer ud over Frøet, saa at den enten omslutter hele dette eller en Del af samme. Det Sidste er Tilfældet med den saa kaldte M u s k a t b 1 o ni m e, der tillige med Muskat- frøet, som med Urette kaldes Muskatnødden, som bekjendt g-iver et vigtigt Krydderi. F'ig. 33. Frugtstand af Figenen. Da Frøet er indesluttet af Frugten, bliver Frøkappen baade i det her nævnte og i de fleste andre Tilfælde først synlig, naar Frugten aabnes. Dog- ogsaa herfra gives der en Undtagelse. Hos Naaletræerne ere som bekjendt Frugterne aabne, og de danne de Frugtstande, som kaldes Kogler; inden for hvert Kogleskjæl sees de to ofte vingede Fro. Hos Taxen, som er en Tveboplante, idet Han- og Hunblomsterne findes paa forskjellige Træer, ere Hunblomsterne dog- ikke samlede i Kogler men enlige. Hver Hunblomst bestaar da udelukkende af et nøgent Æg, som sidder paa en Æggestræng-; alle de andre Blomsterdele mangle. Det af Ægget udviklede Frø skal dog ikke være uden Beskyttelse eller vel rettere: det skal for Frøspredningens Sky]d kunne lindes af Fuglene. Frøstrængen bliver derfor udviklet til en krukkeformet Frøkappe, der tilsidst bliver smuk høirød og næsten omslutter Frøet (Fig. 34). Fig. 34. To Frø af Taxtræet med Frøkapper. Vi have da nu paaviist, hvorledes Naturen kan spille med Planteorganerne og snart tage dem i sin Tjeneste i det ene, snart i det andet Øiemed. Derved kommer der Afvexling i Na- turen. Lige som vi Mennesker ikke synes om stadigt at følge den snorlige Landevei, selv om den hurtigst forer til Maalet, men hellere ville gaa ad de bugtede Stier, selv om vi skulle Bakke op og Bakke ned, saaledes vi] Naturen heller ikke altid gaa den lige Vei for at naa Maalet. Dette taber den dog ikke af Sigte; den naaer det tilsidst selv ad de besynderligste Veie. 69