Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1091 1092 OM SOMMERFUGLENE. AF ARTHUR BUTLER. En Sommerfugls Liv er en fortløbende Kække af i øine faldende Forandringer, lige fra den kommer ud uf Ægget, indtil den har opnaaet sin fuldstændige Udvikling. Forandringerne be- staa dels i Hudskiftninger og de dermed følgende Form-Forvandlinger, dels i Dannelsen af nye Organer. Sommerfuglenes Æg variere i høi Grad, saa vel hvad Formen angaar som i Henseende til Overfladens Beskaffenhed, men ere dog altid kon- stante inden for Arten. De kunne saaledes være kuglerunde, cylindriske, kegleformige eller pære- formige, med eller uden indtrykt Spids, og deres Overflade kan enten være aldeles glat eller for- synet med Rifler, Prikker, Pigge eller Haar. Hunnen lægger dem paa den Plante, som skal tjene den fremkomne Larve til Næring, og Æggene anbringes enten som uregelmæssigt spredte Hobe eller mere regelmæssigt ordnede Flader eller Ringe. Ikke sjeldent ere de bedækkede af Haar, som Hunnerne skrabe af deres eget Legeme, og i mange Tilfælde ere de sammenkittede med et Slags liniagtigt Stof, som Hunnen af'sondrer medens den lægger Æggene, og som størkner i Luften. Dette finder naturligvis Sted for at be- skytte Æggene mod Veirligets Indflydelse, og- det er derfor navnlig de i de koldere Lande levende Arter, hvis Æg skulle overvintre, som bære sig saaledes ad. Strax efter at Æggene ere lagte paa den Plante, der senere skal tjene som Føde tor Larven, have de en lysere Farve, men efter- haanden som den i Ægget indesluttede Larve skrider frem i Udvikling, bliver Farven mørkere og mørkere. Af Ægget fremkommer der efter kortere eller længere Tids Forløb — fra nogle faa Dage indtil flere Maaneder — en saa kaldet Larve. Temperatur og Veirforhold spille imidlertid en betydelig Rolle i Henseende til den Tid, som Ægget behøver for at udklækkes, saa at Udvik- lingen foregaar meget langsommere i en kold og regnfuld Sommer, end naar Veirliget er mildt og ikke altfor fugtigt. Naar Sommeren derimod er meget hed og tør, udøver dette en lige saa skadelig1 Indflydelse paa Larvernes Udvikling som det kolde og fugtige Vejrlig og giver ofte Anledning' til en eiendommelig Sygdom, der viser sig- som røde Pletter paa Huden og i mange Til- fælde antager en saa ondartet Natur, at Larverne efter kortere eller længere Tids Forlob bukke under derfor. Næsten umiddelbart efter Udklækningen be- gynder Larven at tage Næring til sig- og viser nu en Appetit, som grændser til det Utrolige. Man har anstillet en Mængde Forsøg for at ud- finde hvor megen Føde forskjellige Sommerfugle- Larver tage til sig i et vist Tidsrum, og- man er kommen til ganske overraskende Resultater i saa Henseende. Saaledes har man — for at nævne et enkelt Exempel paa disse Larvers for- bausende Appetit — iagttaget, at den almindeligt bekjendte Silkesommerfugls Larve i Lobet af 12 Timer fortærede ct Kvantum Morbærblade, der veiede lige saa meget som dens eget Legeme. Man har anført som en Eiendominelig-hed for de fleste Arter af Sommerfugle, at de uden for Parringstiden vise en afgjort Tilboielighed til at leve ensomt. Det samme Forhold træffes hos Larverne af mange Arter, som strax efter Ud- klækningen af Ægget fjerne sig- fra hverandre og leve paa egen Haand. Andre derimod leve i Fællesskab i store Masser, og til disse hore bl. a. de saa kaldte »Processionslarver,« der tilhøre en i Mellemeuropa meget almindelig’ Natsommerfugl (Cnethocampa processionea Fig. 1). Processionslarverne forekomme fortrinsvis paa Egetræer, hvor de træffes i Hobe, som undertiden tælle flere Hundrede Individer. De fortære Egens Blade, og mellem Grenene eller paa Stammen bygge de fælles halvkugleforinige Reder af et graaligt Silkespind. Hen imod Aften begive Larverne sig ud af Reden og vandre i »Gaasegang« omkring paa Stammen, i en enkelt, tætsluttet Række uden noget Oieblik at bryde