Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1093
OM SOMMERFUGLENE.
1094
denne*). Men naar der paa et og samme Træ
findes mange Larvereder, slutte Beboerne af disse
sig ofte sammen paa deres Tog, og efterhaandeu
som Larverne blive større, ordner Processionen
sig paa en anden Maade end medens de ere
smaa. De talrige Individer danne nemlig nu
Geledder. I Spidsen kryber en enkelt Larve,
derefter komme to ved Siden af hinanden, bag
disse et Geled paa tre, saa fire, saa fem o. s. v.
indtil tyve eller endnu flere. Ofte følger der
umiddelbart efter den sidste Række en ny Marsch-
kolonne, der er ordnet paa samme Maade som
den første, men hyppigt danner det længste
Geled Midten af Kolonnen, saaledes at de følgende
Geledder aftage i samme Proportion bag' til som
for til. Under Marschen slutte samtlige Geledder
ganske tæt til hverandre, og den besynderlige
Omstændighed, at Ordningen aldrig brydes, hid-
mindre vel; den ydre Hud torrer, bliver sprod
og taber sin Farvepragt, og- snart efter begynder
Larven at krybe ud af sin gamle Hud. Dette
skeer derved, at Larven bugter og- krummer sig
frem og tilbage og skiftevis trækker sig sammen
eller strækker sig, indtil Huden endeligt brister,
saa at Dyret kan slippe ud af Hudhylsteret i
sin nye og mere straalende Dragt. Saadanne
Hudskiftninger finde Sted flere Gange under
Larvestadiet.
Kroppen hos Sommerfuglenes Larver er i
Regelen langstrakt og cylindrisk; dens Overflade
er enten g'lat eller lodden, borstet, takket, tornet,
eller forsynet med Vorter eller Smaaknuder.
Hovedet er tydeligt afgrændset fra Kroppen,
som bestaar af tolv Segmenter, og det har en
fuldstændig Mund med kraftige, hornagtige Bide-
redskaber (Kindbakker eller Mandibler). Under-
Fig. i. Processions-Sommerfuglen og dens Larver.
rører fra, at hver enkelt Larve staar i Forbin-
delse med sin Eftermand ved en meget lin Silke-
traad. Den forreste Larve fungerer som Anfører
for hele Troppen og bestemmer i Et og Alt dens
Bevægelser. Standser han, gjør hele Kolonnen
oieblikkeligt Holdt, og lige som paa Kommando
begynder Marschen paa ny saa snart han sætter
sig i Bevægelse. Bliver Anføreren bortsnappet
af en Fugl eller paa anden Maade sat ud af
Stand til at lede Toget, indtages Pladsen strax
af en anden Larve.
Som oven for nævnt ere Sommerfuglenes Larver
begavede med en umaadelig Appetit; i Overens-
stemmelse hermed tiltage de meget hurtigt i
Størrelse og nærme sig i Lobet af en kort Stund
det Tidspunkt, da deres første Hudskifte skal
gaa for sig. Nogen Tid førend dette finder Sted
ophøre Larverne at æde og synes at befinde sig
læben løber i Spidsen ud i en Forlængelse, som
er gjennemboret af fine Huller og tjener som
Udforselsgang for et Par langstrakte, snoede
Spindekirtler, ved hvis Hjælp mange af disse
Larver forfærdige sig et Hylster eller en Kokon,
naar de skulle forpuppe sig. Hvert af de
nærmest bag Hovedet siddende Kropsegmenter
er udrustet med et Par loddede og med Klor
forsynede Lemmer, de saa kaldte Brystfødder,
som svare til de tre Par Lemmer hos den fuldt
udviklede Sommerfugl. Paa hvert af de øvrige
Segmenter findes ligeledes at Par Fødder, som
ere eiendommelige for disse Insekter paa Larve-
stadiet, og hvortil der ikke findes noget Til-
svarende hos det udviklede Insekt. Disse smaa
vorteformige Knuder (»Vortefødder« eller »Klamre-
fødder«) ende i bløde Trædepuder og spille en
vigtig Rolle som Bevægelsesorganer (Fig. 2); de
*) Ifølge Andres Angivelser forlade Larverne deres Fællesbolig om Morgenen og vende først tilbage om
Aftenen. O. A.
69*