Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1095 OM SOMMERFUGLENE. 1096 ere ofte byggede saaledes, at det midterste Parti af Trædefladen kan fordybes, og for at give Skridtet større Sikkerhed ere de som oftest for- synede med Børster eller fine Kroge. Man skjelner — alt efter den Plads de indtage — mellem Bugfødder og Analfødder, hvilke sidste ere anbragte paa det bageste Kropsegment. Paa hver Side af Larvens Hoved findes der et Antal Biøine, som varierer noget hos de for- skjellige Arter, men dog hyppigst beløber sig til sex. Aandedrættet gaar for sig gjennem Aande- spalter paa Siderne af Segmenterne; dog er det kun 9 af disse, der ere forsynede med saadanne. Larvernes Muskelsystem frembyder kun ringe Afvcxling’ mellem de enkelte Segmenter. Storst er Forskjellen for de fire forreste Segmenters Vedkommende, hvilke Led svare til Hovedet og Bryststykket (thorax) hos den helt udviklede Sommerfugl. Da Hovedet er Sæde for et større Antal Organer, er det en Selvfølge, at der ogsaa svarende til Hjernen hos Hvirveldyrene. I Fig-. 3 er der givet en Fremstilling af Nervesystemet hos Larverne af vor almindelige røde Sommer- fugl ( Vanessa urticæ). Efterhaanden som Udviklingen skrider frem, undergaar ogsaa Nervesystemet en ikke ubetydelig Omdannelse. Hos den fuldt udviklede Sommer- fugl (I ni ag o) bestaar saaledes Bugsidens Nerve- kjæde af syv Ganglier, medens der hos Larven findes elleve. Denne Reduktion hidrører fra, at der paa Puppestadiet har fundet en Sammen- smeltning Sted af flere Ganglier. Hos den ud- viklede Sommerfugl er det forreste Ganglion eller Hjernegangliet, hvorfra de høit udviklede Sandse- organer, Oinene og Antennerne, forsynes med Nerver, meget stort og i Regelen delt i to af- lange eller halvkugleformige Partier. Af de øvrige Ganglier sender den nedre Svælg-knude Nerver til Munddelene, medens de i Thorax- Segmenterne beliggende Ganglier (de store Bryst- Fig. 2. Vortefødder hos Sommerfuglelarver. maa findes flere Muskler der, og at disse i Form og Leie maa afvige stærkt fra dem, der fore- komme i de andro Segmenter. For blot at an- føre et enkelt Exempel, skulle vi nævne Tygge- musklerne, der udmærke sig- ved deres Størrelse og indtage største Delen af Hovedets Sider og bagesto Del. Ogsaa i de nærmest efter Hovedet følgende Segmenter ere Musklerne talrigere til- stede og mere indviklede end i Bagkropsegmen- terne, og dette staar naturligvis i Forbindelse med, at de først nævnte Led ere udrustede med de egenlige Bevægelsesredskaber. Disse Muskler, ere fæstede til fremspringende Lister og Kamme paa Hudens indvendige Side. Nervesystemet er repræsenteret af to lange Strænge, som løbe langs Larvens Bugside, og som i hvert af Segmenterne løbe sammen og danne en lille Nerveknude eller et Ganglion; den af disse, der har sin Plads i Hovedet, betragtes som Nervesystemets Centralorgan, altsaa som ganglier) forsyne Benene og Vingerne med Nerve- traade. De derefter folgende, saa kaldte Ab- dominalganglier, ere derimod svagt udviklede. I Fig. 4 og 5 er der givet en fortsat Fremstilling af Nervesystemets gradvise Udvikling hos Kcr- nessa urticce. Fordoielseskanalen begynder med et temmelig langt Spiserør (Oesophagus), som udmunder i Maven, der atter fortsætter sig i Tarmkanalen, hos hvilken man kan skjelne mellem flere Af- delinger. Spytkirtlerne træffes som to lang- strakte, sækformige Organer. Respirationssystemet er vel udviklet, men Aandehuller mangle paa det andet og tredie Forkropsegment og paa det sidste Bagkropsegment. Naar Larverne skulle til at indtræde i et nyt Udviklingsstadium ved at forvandles til Pupper, (Chrysalis), blive de betagne af en ejen- dommelig Uro; de ophøre med at æde og forlade i Regelen den Plante, paa hvilken de liave sogt