Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1099 OM SOMMERFUGLENE. 1100 Dyret med en forbausende Sikkerhed. De biode og sammentrækkelige Bugsegmenter gjøre nemlig ved denne Leilighed Tjeneste som Lemmer, og ved at gribe og klemme Resterne af den tørre Larvehud mellem to af disse Led lige som med en Tang frigjør Puppen den bageste Del af Legemet og’ hænger derefter nogle Oieblikke stille. Lidt efter gjor den nogle meget kraftige Be- Fig. 5. Nervesystemets videre Udvikling hos Vanessa urticæ; 9 48 Timer efter Forpupningen; 10, 58 Timer efter samme Tidspunkt, Figurerne ere stærkere forstorrede end de foreo-aaende. vægeiser, hvorved det lykkes den at jage den hornagtige Spids, hvormed Bagkroppen ender, ind i den oven nævnte Silketraad, og ved Hjælp af nogle fine kloformige Torne paa denne Spids fæster Puppen sig- endnu sikkrere til Traaden. Undertiden koster det den dog meget betydelige Anstrængelser, inden den opnaar at faa Bag- kroppen fæstet til Traaden, og ikke sjeldent maa Puppen saa at sige klattre, idet den udstrækker de to Segmenter, som sidde nærmest ved dem, med hvilke den er fæstet, og tager fat i Resten af Larvehuden høiere oppe. Naar Bagkrop- pens Spids har faaet godt og sikkert Fæste, be- gynder Puppen paany at vride og krumme sig for at skille sig af med de muligvis endnu til- bage bievne Rester af Larvehuden, men saa snart den er helt færdig dermed, bliver den rolig og mere og niere ubevægelig, idet dens Krophylster hurtigt tiltager i Fasthed og Tykkelse. Arbeidet varer i Virkeligliedeu kuu nogle faa Minuter, og i de aller fleste Tilfælde krones det med et lykkeligt Udfald. Selve Puppen frem- byder nu et meget vakkert Udseende, naar den, saaledes som det i Regelen er Tilfældet, hænger paa et gammelt Stakit eller paa Undersiden af et Blad e. L. og seer ud som et stort Ore- smykke. Men selv om en. Guldsmed nu ogsaa var i Stand til at eftergjøre dens Form, saa vilde dot dog neppe lykkes ham nogenlunde noi- agtigt at gjengive de Tegninger i Grønt, Sort og Guld, som ere charakteristiske for en saadan Puppe. Puppestadiet varer kun en kort Tid lige som hos de fleste andre Arter, hvis Pupper kun ere ophængte ved Bagkroppens Spids. Efter omtrent ti Dages Forløb begynder man at kunne skimte den fuldt udviklede Sommerfugls mørke Farvctegning gjennem Puppens tynde og svagt gjennemskinnelige Hud; pludseligt brister denne ved Hovedet, og den unge Sommerfugl arbeider sig nu langsomt ud af Hylsteret, kravler op paa en eller anden Gjenstand i Nærheden med sine i Begyndelsen noget klæbrige, tykke og sammenfoldede Vinger hængende kraftesløse og ubevægelige ned ved Siderne af Kroppen.» Hos Sommerfugle-Pupperne kan man skjelne mellem Hovedet, Mellemkroppen og Bagkroppen og kan ligeledes see Vingeskederne. Hvad Legemets Overflade angaar, kunne Pupperne være nøgne, punkterede, behaarede, takkede eller knudrede, og deres forreste Ende løber enten ud i en Spids eller er afstumpet. Naar de enkelte Legemsdele, som forekomme hos den fuldt ud- viklede Sommerfugl, allerede hos Puppen kunne skjelnes med større eller mindre Tydelighed, siges Puppen at være »svøbt«, men naar Overhuden er mere fast og hornagtig, saa at de forskjellige Partier af Legemet ikke kunne skjelnes, kalder man Puppen »maskeret». For øvrigt kunne Pupperne være nøgne, hvorved forstaaes. at de mangle et Hylster, eller ind- vævede, naar de nemlig ere indesluttede i et Hylster, som enten er dannet af fine Silketraade (en saa kaldet »Kokon«) eller af Træpartikler, Jord, Sandkorn eller Lignende. Frie Pupper træffes liggende i Jorden eller oven paa denne, under Mos, Stene, Bark og paa lignende Steder,