Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1101 OM SOMMERFUGLENE. 1102 men andre ere ophængte paa forskjellig- Maade i et Silkespind, der enten kan være fæstet til Bagkroppens Spids, saaledes som Forholdet er hos den almindelige rode Sommerfugls Puppe, eller er anbragt omkring Puppens Krop og fæstet til den Gjenstand, paa hvilken Puppen har sin Plads, saaledes som Tilfældet er med Puppen af vor almindeligt bekjendte Kaal-Som- merfugl {Pieris brassicæ, Fig. 6). Hos den fuldt udviklede Sommerfugl be- staar Legemet af tre indbyrdes vel afgrændsede Partier, nemlig Hovedet, Mellemkroppen og Bagkroppen. Af disse udgjør Hovedet en for- holdsvis lille Del; det er næsten trekantet og- er forsynet med Haar eller Skjæl. Munddelene ere om- dannede til Sugeredskaber, og Kindbakkerne (Mandiblerne), som hos de fleste andre Insekter ere saa stærkt ud- viklede, fremtræde hos Som- merfuglene i en stærkt re- duceret Skikkelse. Over- læben {labrum) er ligeledes tilstede i en temmelig ru- dimentær Tilstand, men Kjæ- berne (Maxillerne) ere ud- viklede til et eiendommeligt Sugeapparat. De ere nemlig traadformigt forlængede og paa Indersiden rendeformigt fordybede, saa at de, naar de lægges ind til hinanden, danne et Ror, der kan rulles sammen til en Spiral, ganske som Fjeren i et Uhr. Ved Hjælp af dette Rer blive Fig. 6. Puppen af Kaai- Sommerfuglene i Stand til Sömmerfugien^zeris pumpe de søde Plante- safter, som udgjøre deres Næring, op i Munden. Underlæben {tabium) er temmelig stor, trekantet og forsynet med to behaarede »Læbefølere» (Labialpalper), mellem hvilke den omtalte Spiralsnabel har sin Plads. Labialpalperne ere hos Sommerfuglene af for- skjellig Størrelse og Form hos de forskjellige Grupper; hos nogle Slægter, saaledes hos Libythea, have de en betydelig Længde, medens de hos alle de til Underfamilien Papilioninæ hørende Arter kun opnaa en ringe Størrelse. De bestaa af tre Led, af hvilke det yderste i Regelen er tilspidset; i mange Tilfælde ere de ogsaa krum- mede bagud. Hovedet hos Sommerfuglene er altid be- vægeligt og forsynet med Oine og Antenner, øinene ere store, halvkugleformig-t fremstaaende og sammensatte af en Mængde tydelige, gjennem- skinnelige og sexkantede Facetter, som paa begge Sider ere konvexe og have Form som en Lindse. Umiddelbart inden for hver saadan Facet, som hver for sig danner en Hornhinde lor et, særskilt Øie, findes et mørkt Pigmentlag, der i Midten har en lille fin Aabning-, gjennem hvilken Lyset kan trænge ind. I dette Pig- mentlag, som svarer til Regnbuehinden eller Iris hos de høiere Dyr, findes et af en klar Vædske fyldt Rum, og bag Regnbuehinden træffer man et lille kugleformigt, gjennemskinueligt Legeme. Dette sidste, som bestaar af et glas- klart Stof, modtager de Lysstraaler, som have fundet Vei gjennem Hornhinden, og leder dem til Nethinden. De omtalte Facetter forekomme i et meget betydeligt Antal, og man har for flere Sommerfuglearters Vedkommende fundet, at hvert af de sammensatte Øine indeholder over 17,000 saadanne Facetter. Foruden de sammen- satte Synsorganer lindes der hos Sommerfuglene ofte tillige enkelte øine eller saa kaldte Punkt- oine; men i de fleste Tilfælde sidde disse skjulte melLøm de Haar eller Skjæl, som bedække Hovedet. Fig. 7. Forskjellige Former af Antenner hos Sommerfugle. Antennerne — eller, som de i daglig Tale benævnes, Følehornene — (Fig. 7), der, lige som hos de andre Insekter, forekomme i et Antal af to, ere i Regelen temmelig’ store; de bestaa af en Mængde Led og variere ikke ubetydeligt hos de forskjellige Familier og Slægter. Snart ere de kølledannede, d. v. s. tykkest i Enden, hvor de frembyde en storre eller mindre Opsvulmning, snart ere de ten- dannede, d. v. s. tykkere paa Midten end ved Roden og mod Spidsen, men i de fleste Tilfælde ere de dog lige tykke i hele deres Længde og- kunne da enten være simpelt hen traadformige eller perlesnorformige. Selve den kølleformige