Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1103 OM SOMMERFUGLENE. 1104 Opsvulmning i Antennespidsen hos de Sommer- fugle, som have saadanne Antenner, freinbyder mange Forskelligheder hos de forskjellige Slægter; den kan saaledes være rund, aflang, pæreformig eller yderst ude forsynet med en Spids eller Krog. Naar Antennerne mangle Vedhæng paa Siderne, kalder man dem enkelte, men naar de ere forsynede med saadanne, kaldes de sam- mensatte, og disse kunne da enten være »fryndsede». » kamforinige » eller »fjer- formige»; undertiden ere de paa Undersiden ru og- ujevne som en Fil. Hvad disse Organers Funktion angaar, betragtes de af Mange som en Slags Føleredskabei-; men efter al Sandsyn- lighed tjene de ogsaa som Lugteorganer og ere muligvis Sædet for en eiendommelig sjette Sands. Mellemkroppen (thorax) bestaar af tre ind- byrdes sammenvoxede Segmenter; den har en rund eller aflang Form og er beklædt med temmelig lange Haar. Det forreste af disse Segmenter, det saa kaldte Forbryststykke (prothorax), er kun temmelig svagt udviklet, det andet, Mellem- bryststykket (mesothorax), er derimod kraftigt bygget, og det bageste, Bagbryststykket (meta- thorax), danner kun en smal Ring. Paa Mellemkroppen have Benene og Vin- gerne deres Plads. De første af disse, af hvilke der, lige som hos de andre Insekter, findes tre Par, ere af en temmelig svag Bygning. Skinne- benet er forsynet med Torne, og Tarsen bestaar af 5 Led, af hvilke det yderste er forsynet med Klør. Hos adskillige Sommerfugle ere de to forreste Benpar saa uudviklede, at de ikke kunne benyttes som Bevægelsesredskaber. Til at ad- skille forskjellige Slægter og Arter frembyde Lemmerne hos Sommerfuglene i mange Tilfælde særdeles gode Charakterer. Af de fire Vinger, som udgjøre Sommer- fuglenes vigtigste Bevægelsesredskaber, ere de to forreste sædvanligvis trekantede, de bageste derimod næsten kvadratiske, dog gives der ikke faa Undtagelser fra denne Regel. Saaledes kunne navnlig Bagvingerne variere meget i Form og være langstrakte, lancetformige, afrundede o. s.v. Med Hensyn til Randens Beskaffenhed skjeluer man mellem helrandede, takkede, udskaarne, fligede og mange andre Former. Sjeldnere ere Vingerne, saaledes som hos Slægterne Pterophoru* og Orneodea, klorede helt ind til Roden i en Mængde smalle, fryndsede Blade, som i Forening danne lige som en Fjervifte. Vingerne hos Sommerfuglene bestaa af en tynd Hud eller Hinde, som holdes udspændt af en Del hule, hornagtige Ror, de saa kaldte Ribber. Forskellighederne i disses Forgrening spille en stor Rolle i systematisk Henseende. Af de Hovedribber, som findes i Sommer- fuglevingen, er den, der løber langs Vingens forreste Rand, som oftest ugrenet. To af de andre Ribber omslutte i Regelen en større Flade uden Ribber, det saa kaldte Diskusfelt (Fig. 8). Under Hvilen bære Sommerfuglene deres Vinger paa forskjellig Maade. Hos Dagsoinmer- fuglene holdes de saaledes i en opret staaende Stilling, enten helt sammenlagte eller dog kun lidt fjernede fra hinanden; hos Natsoinmerfuglene derimod holdes de i horizontal Stilling eller ere taglagte. Fig. 8. Ribberne i en Sommerfugls Vinger. Det er en bekjendt Sag, at man, naar man fanger en Sommerfugl med Hænderne, faar en Del fint »Støv» paa Fingrene. Denne for det blotte Oie støvlignende Masse viser sig under Mikroskopet som en Mængde smaa Stjæl af forskjellig Form og med det vakkreste Ud- seende. Ethvert saadant Skjæl, der kun er at betragte som et omdannet Haar, bestaar af en bredere, pladeformig Del og en lille Stilk eller et Skaft, ved Hjælp af hvilket det er fæstet i en lille sækformig Fordybning i Vingemembranen. Formen af disse Skjæl varierer forøvrigt meget, dels efter de forskjellige Arter, dels efter den Plads, de indtage paa Vingen. Den pladeformige Del kan saaledes være smal eller bred, æg- formig, vifteformig, helrandet eller takket, med but afstumpet, spidst udløbende, kamformig eller indskaaren Yderrand o. s. v. Deres Overflade er som oftest forsynet med parallelt løbende op- høiede Striber, som ligge ganske tæt ved hver-