Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1107 OM SOMMERFUGLENE. 1108 Farve, men bliver senere hen mørkebrun med svag Metalglancls. Larven er rødgraa eller grøn- graa og forsynet med temmelig- lange Haar; paa Ryggen findes en De] sorte Prikker og Striber og et bredt, mørkt Længdebaand, som paa syvende, ottende og niende Segment om- slutter en aflang Plet af lys Farve, medens der paa andet Segment sees en fløielssort Plet. Legemet er besat med blaa og røde Vorter, paa hvilke Haarene sidde. Efter at Parringen liar fundet Sted (i Regelen i August Maaned) begynder Æglægningen, og denne varer i nogle Dage. Æggene anbringes som smaa drueformige Hobe af forskjellig Størrelse i Barkrevner eller mellem Ujevnheder, Lavarter, Mosser e. L. paa Naaletræernes Stammer, som oftest kun i nogle faa Alens Afstand fra Jorden. I Regelen overvintre Æggene, og Larverne komme da frem det følgende Foraar. I de første Dage efter deres Fremkomst holde de sig samlede, men derefter sprede de sig, og ved Hjælp af Spindetraade heise de sig fra Gren til Gren for at fuldføre deres ødelæggelsesværk. Saa længe Larverne endnu ere smaa, æde de fortrinsvis Skjællene paa Fyrretræerne*’ unge Skud, men senere grave de sig ind i Skuddene og udhule disse, saa at de dø bort. Først senere, naar Larverne have opnaaet en betydeligere Størrelse, angribe de selve Naalene, og som Regel gjælder det, at de efterhaanden avancere ned ad til de lavere siddende Grene og fra Spidsen af Grenene ind mod Stammen. Eiendommeligt for Nonnelarverne er det, at de saa godt som aldrig fuldstændigt fortære de Blade og Naale, af hvilke de nære sig, men kun en større eller mindre Del deraf. Under stærke Angreb af disse Larver vil man derfor finde Skovbunden bestrøet med nedfaldne Rester af saadanne Naale. Som oven for antydet, er det navnlig' Naaletræerne, og blandt disse for- trinsvis Fyrren, der angribes af Nonnelarver, men naar disse optræde i meget stor Mængde, hænder det ikke sjeldent, at de ogsaa anfalde Løvtræer, især Bøg, Birk og El; sjeldnere hjem- søges ogsaa Æbletræer og Blommetræer af disse farlige Gjæster. Det er især Nord- og Mellemtydsklands udstrakte Skove, der have været Gjenstand for Nonnelarvernes Angreb, og der foreligger en Mængde Beretninger om de umaadelige øde- læggelser, de have anrettet i disse Egne. Saa- ledes begyndte der i 1854 et voldsomt Angreb paa Skovene i -Østpreussen, Lithauen og Polen, efter at Nonnerne det foregaaende Aar (i Juli Maaned) havde indfundet sig i uhyre, skylignende Sværme. I Beretningerne derom hedder det, at Rothebuder-Skoven saae ud som efter et stærkt Snefald paa Grund af den Mængde hvide Som- merfugle, der overalt bedækkede den, og at Pilwungsøen var bedækket lige som af et hvidt _Skum af druknede Nonner. Allerede flere Aar tidligere vare flere Privatskove, som laa langt sydligere, ved den polske Grændse, bievne hærgede saaledes af Nonner, at Eierne, der følte sig aldeles afmægtige lige over for disse Fjender, i deres Fortvivlelse afbrændte Skovene for derved at blive befriede for Landeplagen. Uagtet man i Rothebuder-Skoven og de omliggende Egne gjorde store Anstrængelser for at indskrænke Fjendens Antal, og alene i Rothe- buder-Revier i Tidsrummet fra den 8de August 1853 til den 8de Mai næste Aar samlede om- trent 150,000,000 Æg og en Mængde af de fuldt udviklede Sommerfugle, viste Bestræbelserne sig saa godt som frugtesløse. Heller ikke den kraftige Bistand, som forskjellige insektædende Fugle ydede, var tilstrækkelig til at standse Angrebet. Man forsøgte nu nye Midler, lod antænde store Baal rundt om i Skovene, af- barkede Træerne og brændte Barken — Alt forgjæves. Tvært imod alle hidtil gjorte Iagt- tagelser anbragte Nonnerne deres Æg ikke alene i Barkrevner og paa lignende Steder, men Træerne vare helt over belagte med dem, ja det gik endog saa vidt, at Æggehobene fandtes i Masse paa forskjellige urteagtige Planter; end ikke Tobaksplanterne, som dyrkedes i Mængde i disse Egne, gik fri, og selv Husgavle og Planke- værker vare bedækkede med Nonne-Æg. Under saadanne Omstændigheder kunde menneskelige Foranstaltninger kun betragtes som spildte, og i det følgende Aar viste det sørgelige Resultat sig i sit fulde Omfang. I Mai 1855 fremkom Larverne nemlig i saa umaadelige Masser, at, de Angreb, man hidtil havde oplevet, kun vare for Intet at regne mod det Odelæggelsesværk, der nu tog sin Begyndelse. Allerede den 27de Juni vare mellem 5000 og GOOO Tdr. Land Skov fuldstændigt afgnavede og hen imod 3000 Tdr. Land saa stærkt angrebne, at der ikke kunde være Haab om at frelse dem; men endnu værre blev det længere hen paa Sommeren, saa at der i Juli-Maaned kun fandtes et ringe Areal med Graner, som havde undgaaet Ødelæggelsen. Hele Revieret var 'saa godt som tilintetgjort, paa et Areal af hen imod 9000 Tdr. Land vare samtlige Træer gaaede ud, og paa 3000 Tdr. Land var Bestanden saa medtaget, at den største Del af Træerne maatte fældes. Den samlede Ved- masse af de udgaaede Træer blev anslaaet til 264,240 Favne. Som oven for bemærket have vi ogsaa her