Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1111 1112 HAVETS BUND. AF P. HERBERT CARPENTER. For de fleste af os er det dybe Havs Bund et saa godt som fuldstændigt ukjendt Omraade, fordi dens Beliggenhed gjør det umuligt for os nogensinde at foretage en direkte, personlig Undersøgelse af den og af de Vidundere, den frembyder. Den Dybde, i hvilken endog de mest øvede græske Svampedykkere ere i Stand til at arbeide, er aldeles forsvindende i Sammen- ligning med de Dybder, der findes i Verdens- havene og som maales med Tusinder af Favne. Men hvor lidt vi end gjenneni umiddelbar Iagt- tagelse kjende til- denne Undervandsregion, have vi dog lidt efter lidt ad indirekte Vei skaffet os et ikke saa ganske ringe Kjendskab dertil. Da man ikke selv har kunnet sænke sig ned til Havbunden paa de større Dybder, har man grebet til den Udvci at hente Dele af den op til sig-, Dele, som ganske vist ere uendeligt smaa i Forhold til Havbundens Udstrækning-, men som paa den anden Side frembyde det Fortrin, at man uhindret kan g'jøre dem til Gjenstaud for nøiagtig Undersøgelse. I ganske smaa Mængder kan man forskaffe sig Bundprøver ved Hjælp af Loddet, men med Bundskraberen kan man hente større Kvantiteter op fra Dybden. Som bekjendt skylde vi ogsaa dette sidst nævnte Apparat saa godt som hele vort Kjendskab til Dybvandsfaunaen, der uden dette Hjælpemiddel vilde være næsten fuldstændigt utilgængelig for os. Vore Undersøgelser have lært os, at Hav- bunden med sin uhyre Udstrækning i mange Henseender frembyder Lighed med Landjordens Overflade. Lige som denne har hin sine Bjerge, Dale og store, bolgeformige Sletter. Dens Be- standdele ere vidt forskjellige paa de forskjellige Steder, don har sine ørkener og- sine frugtbare Regioner, sine Skove og sine Klipper, og lige som Jordens Overflade er den beboet af for- skjellige Dyr og Planter paa de forskjellige Steder og Klimater. Det er nu Forfatterens Hensigt at gjøre nogle af disse Forhold til Gjenstaud for en kort fattet Skildring; men da vi alt i en foregaaende Afhandling* have givet en Fremstilling af Dyre- livet paa Havets Bund, skulle vi her indskrænke os til nogle supplerende Bemærkninger og- hoved- sagelig holde os til den topografiske Side af Spørgsniaalet. Jordklodens Overflade udgjør et Areal af omtrent 9,280,000 Kvadratmile, hvoraf noget over de to Trecliedele ere bedækkede af Hav. Den gjennemsnitlige Dybde af dette uhyre Vand- areal beløber sig, ifølge Sir Wyville Thomsons Beregning, til omtrent 2500 Favne eller 15000 Fod, altsaa til kun lidt mindre end Montblancs Høide. Dog gjælder denne Beregning kun for Dybden i de store Have, thi tager man Ind- havene, blandt hvilke flere (saa som Østersøen og Nordsøen) ere forholdsvis grunde, med i Betragtning-, saa bliver Gjennemsnitsdybdeii neppe mere ond hen imod 1900 Favne. Det største Dyb, som sikkert vides at være maalt, findes i den nordlige Del af det stille Ocean. I Kanalen, som løber mellem Karolinerne og Ladronerne, loddede »Challenger» 4,575 Favne, og Ost for Øerne Nifon og Yezzo findes der adskillige Steder, hvor Dybden overstiger 4000 Favne eller en dansk Mil; et lignende Forhold finder Sted et lille Stykke Vest for de Aleutiske Øer. De forenede Staters Fartøi »Tuscarora» loddede uden for Østkysten af Japan 4,655 Favne uden at naa Bund; men det er dog- sandsynligt, at Dybden ikke har været saa stor, og at det skyldes Strømninger i Vandet, at Loddelinen er ble ven uklar og har slaaet Bugter. Naar nemlig Loddet ikke bringer nogen Bundmasse med op, kan man ikke ansee Lodningen for paalidelig'. I mange Tilfælde skraaner Bunden meget hurtigt til betydelige Dybder eller falder endog pludseligt af med steile Sider. Saaledes fandt Challenger- Expeditionen, at Dybet mellem Admiralitets- •Øerne og Japan næsten pludseligt fordobledes, idet det paa én Gang voxede fra 2000 til 4500 Favne, hvilket altsaa viser, at der paa det paa- gjældende Sted lindes en undersøisk Dal med meget bratte Sidevægge. Det Atlantiske Ocean frembyder ikke nær saa betydelige Dybder som det stille Ocean.