Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1111
1112
HAVETS BUND.
AF
P. HERBERT CARPENTER.
For de fleste af os er det dybe Havs Bund
et saa godt som fuldstændigt ukjendt Omraade,
fordi dens Beliggenhed gjør det umuligt for os
nogensinde at foretage en direkte, personlig
Undersøgelse af den og af de Vidundere, den
frembyder. Den Dybde, i hvilken endog de
mest øvede græske Svampedykkere ere i Stand
til at arbeide, er aldeles forsvindende i Sammen-
ligning med de Dybder, der findes i Verdens-
havene og som maales med Tusinder af Favne.
Men hvor lidt vi end gjenneni umiddelbar Iagt-
tagelse kjende til- denne Undervandsregion, have
vi dog lidt efter lidt ad indirekte Vei skaffet os
et ikke saa ganske ringe Kjendskab dertil. Da
man ikke selv har kunnet sænke sig ned til
Havbunden paa de større Dybder, har man
grebet til den Udvci at hente Dele af den op
til sig-, Dele, som ganske vist ere uendeligt
smaa i Forhold til Havbundens Udstrækning-,
men som paa den anden Side frembyde det
Fortrin, at man uhindret kan g'jøre dem til
Gjenstaud for nøiagtig Undersøgelse. I ganske
smaa Mængder kan man forskaffe sig Bundprøver
ved Hjælp af Loddet, men med Bundskraberen
kan man hente større Kvantiteter op fra Dybden.
Som bekjendt skylde vi ogsaa dette sidst nævnte
Apparat saa godt som hele vort Kjendskab til
Dybvandsfaunaen, der uden dette Hjælpemiddel
vilde være næsten fuldstændigt utilgængelig for os.
Vore Undersøgelser have lært os, at Hav-
bunden med sin uhyre Udstrækning i mange
Henseender frembyder Lighed med Landjordens
Overflade. Lige som denne har hin sine Bjerge,
Dale og store, bolgeformige Sletter. Dens Be-
standdele ere vidt forskjellige paa de forskjellige
Steder, don har sine ørkener og- sine frugtbare
Regioner, sine Skove og sine Klipper, og lige
som Jordens Overflade er den beboet af for-
skjellige Dyr og Planter paa de forskjellige
Steder og Klimater.
Det er nu Forfatterens Hensigt at gjøre
nogle af disse Forhold til Gjenstaud for en kort
fattet Skildring; men da vi alt i en foregaaende
Afhandling* have givet en Fremstilling af Dyre-
livet paa Havets Bund, skulle vi her indskrænke
os til nogle supplerende Bemærkninger og- hoved-
sagelig holde os til den topografiske Side af
Spørgsniaalet.
Jordklodens Overflade udgjør et Areal af
omtrent 9,280,000 Kvadratmile, hvoraf noget
over de to Trecliedele ere bedækkede af Hav.
Den gjennemsnitlige Dybde af dette uhyre Vand-
areal beløber sig, ifølge Sir Wyville Thomsons
Beregning, til omtrent 2500 Favne eller 15000
Fod, altsaa til kun lidt mindre end Montblancs
Høide. Dog gjælder denne Beregning kun for
Dybden i de store Have, thi tager man Ind-
havene, blandt hvilke flere (saa som Østersøen
og Nordsøen) ere forholdsvis grunde, med i
Betragtning-, saa bliver Gjennemsnitsdybdeii neppe
mere ond hen imod 1900 Favne. Det største
Dyb, som sikkert vides at være maalt, findes i
den nordlige Del af det stille Ocean. I Kanalen,
som løber mellem Karolinerne og Ladronerne,
loddede »Challenger» 4,575 Favne, og Ost
for Øerne Nifon og Yezzo findes der adskillige
Steder, hvor Dybden overstiger 4000 Favne eller
en dansk Mil; et lignende Forhold finder Sted
et lille Stykke Vest for de Aleutiske Øer. De
forenede Staters Fartøi »Tuscarora» loddede
uden for Østkysten af Japan 4,655 Favne uden
at naa Bund; men det er dog- sandsynligt, at
Dybden ikke har været saa stor, og at det
skyldes Strømninger i Vandet, at Loddelinen er
ble ven uklar og har slaaet Bugter. Naar nemlig
Loddet ikke bringer nogen Bundmasse med op,
kan man ikke ansee Lodningen for paalidelig'.
I mange Tilfælde skraaner Bunden meget hurtigt
til betydelige Dybder eller falder endog pludseligt
af med steile Sider. Saaledes fandt Challenger-
Expeditionen, at Dybet mellem Admiralitets-
•Øerne og Japan næsten pludseligt fordobledes,
idet det paa én Gang voxede fra 2000 til 4500
Favne, hvilket altsaa viser, at der paa det paa-
gjældende Sted lindes en undersøisk Dal med
meget bratte Sidevægge.
Det Atlantiske Ocean frembyder ikke nær
saa betydelige Dybder som det stille Ocean.