Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
1115 HAVETS BUND. 1116 kunne forklares paa en meget simpel Muade; men da vi allerede i den oven nævnte tidligere Afhandling have behandlet Spørgsmålet, og' da vi i nærværende Artikel kun have til Hensigt at meddele Fakta, skulle vi ikke gaa nærmere ind paa Sagen, men kaste et Blik paa de f'or- skjellige Lag, hvoraf Havbunden bestaar. Geologien lærer os, at de Heste af Fast- landets Overfladedannelser, f. Ex. Sandsten, Kridt, Kalksten o. s. v. en Gang have været afleirede i Lag paa Havbunden, og- at de først lidt efter lidt have antaget deres nuværende Beskaffenhed og Udseende. Under Indflydelse af forskjellige Kræfter, som vare virksomme i Jordens Indre, hærdnede og sammenpressedes disse Lag og hævede sig tilsidst op over Havet som Fastland. Lagenes Oprindelse var imidlertid af forskjellig Natur. Nogle af dem, saa som Sandsten, Kon- glomerat og Skifer, dannedes nær ved Kysterne af Fortidens Have ved Udskylning- af det til- grændsende Land, enten derved at dette førtes ud i Havet af Floderne eller derved, at Bolge- slaget løsrev og bortførte Dele af Kysterne. Men andre af Lagene skylde deres Oprindelse til en anden virksom Magt, hvis store Betydning- for de geologiske Dannelser vi først i de senere Tider have lært at vurdere paa den rette Maade, nemlig det organiske Liv, først og fremmest Dyrelivet, men ogsaa Plantelivet. Vi skulle i det Følgende søge at forklare den Rolle, som Dyre- og Planteorg-anismerne have spillet i saa Henseende. Lad os begynde Studiet af Havbunden ined en kort Undersøgelse af Kystafleiringerne saa- ledes som disse Lag nu dannes i Nærheden af Landet. De nævnte Afleiringer charakteriseres fornemmelig ved Brudstykker af de tilgrændsende Kyster, og man kan paa flere Steder følge saa- danne Kystdannelser indtil en Afstand af mellem 20 og 30 Mile fra Land. Der, hvor Kysten bestaar af ældre krystallinske Bjergarter, dannes Havbunden langs Landet fortrinsvis af blaat eller grønagtigt Ler, som indeholder Grus af forskjellig- Finhed, saaledes at det groveste Grus altid findes nærmest ved Kysten. Kystleret inde- holder ogsaa ofte Levninger af Diatomaceer og Brudstykker af Blade og Frugter samt smaa Træfragmenter; endvidere træffer man hyppigt større Stenblokke af Granit og andre Stenarter samt en Mængde mindre, for største Delen af- rundede Stene. Det blaa Ler er meget udbredt langs Nordamerikas østlige Kyst, hvor det mellem Halifax og New-York strækker sig over en Afstand af 13—16 Mile fra Kysten. Paa et Sted uden for Nova Scotia hentede Challengers Bundskraber et stort, afrundet Stykke Syenit tillige med en Masse af dette Blaaler op fra Bunden paa en Dybde af 1340 Favne. Det sydlige Ishavs Bund bestaar uær ved Isregionen af blaat Ler, som frembyder stor Lig-hed med Leret fra det nordlige Atlanterhav og indeholder Diatomacé-Skaller tillige med større og- mindre Stene og Blokke af Granit og andre Bjergarter. Lignende Lerarter træffes paa Bunden af de fleste Indhave, saa som Arafura-, Banda-, Celebes- Haveue og1 den kinesiske Sø samt det japanske Hav. Langs Sydamerikas østlige Kyst udmærke Kystlagene, som der træffes til en Dybde af 2000 Favne, sig- ved en eiendommelig rød Farve, som sandsynligvis skyldes de mange jernholdige Stoffer, der af de sydamerikanske Floder føres ud i Havet. I Nærheden af vulkanske Der meddele Levningerne af de vulkanske Bjergarter en ganske eiendommelig Charakter til Kyst- afleiringerne, som i Regelen bestaa af graat Ler og Sand med Brudstykker af Pimpsten, Lava og andre vulkanske Produkter. Saadanne Lag har man fundet paa Dybder af indtil 2500 Favno, undertiden i en ikke ringe Strækning fra Land; saaledes ved Hawaii indtil eu Afstand af 33 Mile fra Kysten. I Nærheden af Koraløer bestaar Bunden af kalkblandet Mudder, opfyldt af sønderdelte Koraller og store Foraminifer- Skaller. Alle Afleiringerne omkring- Bermudas- Øerne ere af denne Beskaffenhed og strække sig fra Koralrevenes Rande ned til en Dybde af 2650 Favne. I omtrent 1000 Favnes Dybde antager Mudderet en rodlig Farve, som bliver mere og- mere intensiv rød, alt efter som Dybden tiltager og Mængden af lerholdige Stoffer voxer. I samme Forhold aftager Mængden af kulsur Kalk, indtil endeligt Koralmudderet, som inde- holder meget faa mineralske Indblandinger, gaar over i det omgivende Oceans charakteristiske røde og graa Dybvandsler. Paa andre Steder — saaledes ved Admiralitets- og Sandwich-Øerne, Otaheiti, Fiji-Øerne og Virgin-Islands — danner derimod Koralmudderet et smalt Bælte omkring' Land, idet det sjeldent strækker sig ud til en større Dybde end 600 Favne og i Regelen er stærkt blandet med mineralske Bestanddele og Lerpartikler. Trods den betydelige Udstrækning af disse Kystafleiringer, der ere dannede paa Bekostning af det nært liggende Land, indtage de dog kun et forholdsvis ringe Fladerum i Sammenligning med de Dybvands-Arealer, der udgjøres af Mudder, som skylder sin Tilblivelse til Dyrelivets og Plantelivets forenede Virksomhed. For nogle og tyve Aar siden opdagede man, at en stor Del af det nordlige Atlanterhavs Bund bestod af en hoist mærkelig Aflejring-, som nu kjendes under