Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1115
HAVETS BUND.
1116
kunne forklares paa en meget simpel Muade;
men da vi allerede i den oven nævnte tidligere
Afhandling have behandlet Spørgsmålet, og' da
vi i nærværende Artikel kun have til Hensigt
at meddele Fakta, skulle vi ikke gaa nærmere
ind paa Sagen, men kaste et Blik paa de f'or-
skjellige Lag, hvoraf Havbunden bestaar.
Geologien lærer os, at de Heste af Fast-
landets Overfladedannelser, f. Ex. Sandsten, Kridt,
Kalksten o. s. v. en Gang have været afleirede
i Lag paa Havbunden, og- at de først lidt efter
lidt have antaget deres nuværende Beskaffenhed
og Udseende. Under Indflydelse af forskjellige
Kræfter, som vare virksomme i Jordens Indre,
hærdnede og sammenpressedes disse Lag og
hævede sig tilsidst op over Havet som Fastland.
Lagenes Oprindelse var imidlertid af forskjellig
Natur. Nogle af dem, saa som Sandsten, Kon-
glomerat og Skifer, dannedes nær ved Kysterne
af Fortidens Have ved Udskylning- af det til-
grændsende Land, enten derved at dette førtes
ud i Havet af Floderne eller derved, at Bolge-
slaget løsrev og bortførte Dele af Kysterne.
Men andre af Lagene skylde deres Oprindelse
til en anden virksom Magt, hvis store Betydning-
for de geologiske Dannelser vi først i de senere
Tider have lært at vurdere paa den rette Maade,
nemlig det organiske Liv, først og fremmest
Dyrelivet, men ogsaa Plantelivet. Vi skulle i
det Følgende søge at forklare den Rolle, som
Dyre- og Planteorg-anismerne have spillet i saa
Henseende.
Lad os begynde Studiet af Havbunden ined
en kort Undersøgelse af Kystafleiringerne saa-
ledes som disse Lag nu dannes i Nærheden af
Landet. De nævnte Afleiringer charakteriseres
fornemmelig ved Brudstykker af de tilgrændsende
Kyster, og man kan paa flere Steder følge saa-
danne Kystdannelser indtil en Afstand af mellem
20 og 30 Mile fra Land. Der, hvor Kysten
bestaar af ældre krystallinske Bjergarter, dannes
Havbunden langs Landet fortrinsvis af blaat
eller grønagtigt Ler, som indeholder Grus af
forskjellig- Finhed, saaledes at det groveste Grus
altid findes nærmest ved Kysten. Kystleret inde-
holder ogsaa ofte Levninger af Diatomaceer og
Brudstykker af Blade og Frugter samt smaa
Træfragmenter; endvidere træffer man hyppigt
større Stenblokke af Granit og andre Stenarter
samt en Mængde mindre, for største Delen af-
rundede Stene. Det blaa Ler er meget udbredt
langs Nordamerikas østlige Kyst, hvor det mellem
Halifax og New-York strækker sig over en
Afstand af 13—16 Mile fra Kysten. Paa et
Sted uden for Nova Scotia hentede Challengers
Bundskraber et stort, afrundet Stykke Syenit
tillige med en Masse af dette Blaaler op fra
Bunden paa en Dybde af 1340 Favne. Det
sydlige Ishavs Bund bestaar uær ved Isregionen
af blaat Ler, som frembyder stor Lig-hed med
Leret fra det nordlige Atlanterhav og indeholder
Diatomacé-Skaller tillige med større og- mindre
Stene og Blokke af Granit og andre Bjergarter.
Lignende Lerarter træffes paa Bunden af de
fleste Indhave, saa som Arafura-, Banda-, Celebes-
Haveue og1 den kinesiske Sø samt det japanske
Hav. Langs Sydamerikas østlige Kyst udmærke
Kystlagene, som der træffes til en Dybde af
2000 Favne, sig- ved en eiendommelig rød Farve,
som sandsynligvis skyldes de mange jernholdige
Stoffer, der af de sydamerikanske Floder føres
ud i Havet. I Nærheden af vulkanske Der
meddele Levningerne af de vulkanske Bjergarter
en ganske eiendommelig Charakter til Kyst-
afleiringerne, som i Regelen bestaa af graat
Ler og Sand med Brudstykker af Pimpsten,
Lava og andre vulkanske Produkter. Saadanne
Lag har man fundet paa Dybder af indtil 2500
Favno, undertiden i en ikke ringe Strækning fra
Land; saaledes ved Hawaii indtil eu Afstand af
33 Mile fra Kysten. I Nærheden af Koraløer
bestaar Bunden af kalkblandet Mudder, opfyldt
af sønderdelte Koraller og store Foraminifer-
Skaller. Alle Afleiringerne omkring- Bermudas-
Øerne ere af denne Beskaffenhed og strække
sig fra Koralrevenes Rande ned til en Dybde
af 2650 Favne. I omtrent 1000 Favnes Dybde
antager Mudderet en rodlig Farve, som bliver
mere og- mere intensiv rød, alt efter som Dybden
tiltager og Mængden af lerholdige Stoffer voxer.
I samme Forhold aftager Mængden af kulsur
Kalk, indtil endeligt Koralmudderet, som inde-
holder meget faa mineralske Indblandinger, gaar
over i det omgivende Oceans charakteristiske
røde og graa Dybvandsler. Paa andre Steder
— saaledes ved Admiralitets- og Sandwich-Øerne,
Otaheiti, Fiji-Øerne og Virgin-Islands — danner
derimod Koralmudderet et smalt Bælte omkring'
Land, idet det sjeldent strækker sig ud til en
større Dybde end 600 Favne og i Regelen er
stærkt blandet med mineralske Bestanddele og
Lerpartikler.
Trods den betydelige Udstrækning af disse
Kystafleiringer, der ere dannede paa Bekostning
af det nært liggende Land, indtage de dog kun
et forholdsvis ringe Fladerum i Sammenligning
med de Dybvands-Arealer, der udgjøres af Mudder,
som skylder sin Tilblivelse til Dyrelivets og
Plantelivets forenede Virksomhed. For nogle og
tyve Aar siden opdagede man, at en stor Del
af det nordlige Atlanterhavs Bund bestod af en
hoist mærkelig Aflejring-, som nu kjendes under