Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1119
RAVETS BUND.
1120
visse Dybder endog udgjøre omtrent 85 % af
hele Dyndmassen. De trælles paa Overfladen af
alle de store Have lige fra Ækvator til Polerne.
I de varme Have ere de til Stede i større
Mængde og optræde i mere afvexlende og i
større Former end under de høiere Bredegrader *).
Der er dog en stor Forskjel mellem de Globi-
gerina-Skaller, som erholdes ved Overfladen af
Havet, og dem, som med Loddet eller Skraberen
bringes op fra Bunden. Overfladeformerne have
Skaller med tynde, klare og gjennemsigtige
Vægge og meget tydelige Porer, og de ere paa
hele Yderfladen beklædte af en formelig Skov af
Naale, der ofte ere lire å fem Gange saa lange
som Skallens Diameter og udstraale symmetrisk
fra Midtpunktet af hvert enkelt Rum. Skallen
Fig. 2. En gjennemskaaren Globigeiinaskal fra Bunden,
Kalkaflejring paa de oprindelige tynde Vægge.
med
omslutter et géléagtigt Dyr, der kun bestaar af
en æggehvidelignende Masse, det saa kaldte
Protoplasma. Naar Dyret er levende og ikke
forstyrres, udpresses denne Protoplasma-Masse
lidt efter lidt gjennem Porerne og udbreder sig
over Skallens ydre Flade samt langs ud ad alle
Naalene, hvor den optager smaa organiske Par-
tikler, der Ilyde omkring i Vandet. Dette Dække
af Protoplasma omkring Naalene er i en be-
vægelig, halvt Ilydende Tilstand, hæver sig paa
den ene Side og sænker sig paa den anden, og
i den saaledes opstaaede Strombevægelse føres
den optagne Føde med. Lignende Bevægelser
kan man ogsaa iagttage i Protoplasma-Massen
hos Amoeba og i Cellerne hos mange Planter,
saa som Chara, Valisneria o. a., og den er
overhovedet høist charakteristisk for levende
Propoplasma saa vel hos Dyr som hos Planter.
De døde Globigerina - Skaller, som man med
Skraberen faar op fra Bunden paa store Dybder,
ere i Regelen meget større og' tykkere end de
ved Overfladen levende Former. Denne Forskjel
hidrører fra, at der uden paa den egenlige Skal
afsættes en Del Kalk, som fuldstændigt dækker
Porerne og udvisker Skallens oprindelige Skulptur.
Den saaledes dannede Kalkbeklædning er ikke
alene mange Gange tykkere end selve Skallens
Vægge, men er tillige ofte forsynet med flaske-
formige Fordybninger, som ere aabne ud ad til
(Fig-. 2) og indeholde Protoplasma af samme
Slags som den, der findes i Rummene. Derved
forøges Skallens Tyngde betydeligt, medens den
hos Overfladeformerne yderligere forringes ved
Tilstedeværelsen af Oliekugler i Protoplasma-
massen ; men med Tiden bliver det ydre Lag
saa tykt, at Dyret efter Døden — om ikke for
— synker tilbunds. Man er endnu ikke ganske
paa det Rene med Spørgsmaalet om, hvorvidt
Globigerinerne leve nogen Tid paa Bunden eller
kun paa Overfladen, og om deres Forekomst er
indskrænket til de store Dybder af Havet.
Sammen med Globigerina-Arterne forekommer i
større eller mindre Mængde, saa vel paa Over-
fladen som i Bundmudderet, en lille, kugleformig,
skalklædt Organisme, som man har kaldet Orbu-
lina, men om hvis Natur man dog endnu ikke
har noget klart Begreb. Lige som Globigerina
optræder den i størst Mængde og mest udviklet
i de varme Have, og man fandt ikke et eneste
Exemplar i det isfyldte Hav Syd for Kerguelens
Land, hvor man dog ofte erholdt Globigeriner i
Skraberen. I Selskab med de nævnte Forami-
niferer træffes — saa vel mellem de ved Over-
fladen levende som mellem de døde Exemplarer
paa Bunden — en anden Foraminifer - Slægt,
Pulvinulina, som forekommer næsten lige saa
talrigt som Globigerina i det midterste Parti af
Bundmudderet i det nordlige Atlanterhav, hvor-
imod den aftager i Mængde efterhaanden som
man nærmer sig til det sydlige Ishav. Den
særdeles rent udprægede Kalkformation, som
optræder i Nærheden af Prinds Edwards Q og
Crozet-Øerne, bestaar næsten udelukkende af Glo-
bigerina bulloides, medens Pulvinulina lige saa lidt
som Orbulina træffes Syd for Kerguelens Land.
Foruden Foraminiferer indeholder Dybvands-
mudderet i Atlanterhavet som oftest betydelige
Mængder (undertiden indtil 20 °/o) af et fint,
kornet Stof, som fylder Skallerne og Rummet
imellem dem, og som danner lige som en Slags
Kit. Ved mikroskopisk Undersøgelse af dette
Stof har man fundet, at det næsten udelukkende
bestaar af en Mængde yderst smaa, kalkagtige
Partikler af rund, aflang eller cylindrisk Form.
*) Syd for Kerguelens Land forekommer, saa vidt hidtil vides, kun en eneste Art.