Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1119 RAVETS BUND. 1120 visse Dybder endog udgjøre omtrent 85 % af hele Dyndmassen. De trælles paa Overfladen af alle de store Have lige fra Ækvator til Polerne. I de varme Have ere de til Stede i større Mængde og optræde i mere afvexlende og i større Former end under de høiere Bredegrader *). Der er dog en stor Forskjel mellem de Globi- gerina-Skaller, som erholdes ved Overfladen af Havet, og dem, som med Loddet eller Skraberen bringes op fra Bunden. Overfladeformerne have Skaller med tynde, klare og gjennemsigtige Vægge og meget tydelige Porer, og de ere paa hele Yderfladen beklædte af en formelig Skov af Naale, der ofte ere lire å fem Gange saa lange som Skallens Diameter og udstraale symmetrisk fra Midtpunktet af hvert enkelt Rum. Skallen Fig. 2. En gjennemskaaren Globigeiinaskal fra Bunden, Kalkaflejring paa de oprindelige tynde Vægge. med omslutter et géléagtigt Dyr, der kun bestaar af en æggehvidelignende Masse, det saa kaldte Protoplasma. Naar Dyret er levende og ikke forstyrres, udpresses denne Protoplasma-Masse lidt efter lidt gjennem Porerne og udbreder sig over Skallens ydre Flade samt langs ud ad alle Naalene, hvor den optager smaa organiske Par- tikler, der Ilyde omkring i Vandet. Dette Dække af Protoplasma omkring Naalene er i en be- vægelig, halvt Ilydende Tilstand, hæver sig paa den ene Side og sænker sig paa den anden, og i den saaledes opstaaede Strombevægelse føres den optagne Føde med. Lignende Bevægelser kan man ogsaa iagttage i Protoplasma-Massen hos Amoeba og i Cellerne hos mange Planter, saa som Chara, Valisneria o. a., og den er overhovedet høist charakteristisk for levende Propoplasma saa vel hos Dyr som hos Planter. De døde Globigerina - Skaller, som man med Skraberen faar op fra Bunden paa store Dybder, ere i Regelen meget større og' tykkere end de ved Overfladen levende Former. Denne Forskjel hidrører fra, at der uden paa den egenlige Skal afsættes en Del Kalk, som fuldstændigt dækker Porerne og udvisker Skallens oprindelige Skulptur. Den saaledes dannede Kalkbeklædning er ikke alene mange Gange tykkere end selve Skallens Vægge, men er tillige ofte forsynet med flaske- formige Fordybninger, som ere aabne ud ad til (Fig-. 2) og indeholde Protoplasma af samme Slags som den, der findes i Rummene. Derved forøges Skallens Tyngde betydeligt, medens den hos Overfladeformerne yderligere forringes ved Tilstedeværelsen af Oliekugler i Protoplasma- massen ; men med Tiden bliver det ydre Lag saa tykt, at Dyret efter Døden — om ikke for — synker tilbunds. Man er endnu ikke ganske paa det Rene med Spørgsmaalet om, hvorvidt Globigerinerne leve nogen Tid paa Bunden eller kun paa Overfladen, og om deres Forekomst er indskrænket til de store Dybder af Havet. Sammen med Globigerina-Arterne forekommer i større eller mindre Mængde, saa vel paa Over- fladen som i Bundmudderet, en lille, kugleformig, skalklædt Organisme, som man har kaldet Orbu- lina, men om hvis Natur man dog endnu ikke har noget klart Begreb. Lige som Globigerina optræder den i størst Mængde og mest udviklet i de varme Have, og man fandt ikke et eneste Exemplar i det isfyldte Hav Syd for Kerguelens Land, hvor man dog ofte erholdt Globigeriner i Skraberen. I Selskab med de nævnte Forami- niferer træffes — saa vel mellem de ved Over- fladen levende som mellem de døde Exemplarer paa Bunden — en anden Foraminifer - Slægt, Pulvinulina, som forekommer næsten lige saa talrigt som Globigerina i det midterste Parti af Bundmudderet i det nordlige Atlanterhav, hvor- imod den aftager i Mængde efterhaanden som man nærmer sig til det sydlige Ishav. Den særdeles rent udprægede Kalkformation, som optræder i Nærheden af Prinds Edwards Q og Crozet-Øerne, bestaar næsten udelukkende af Glo- bigerina bulloides, medens Pulvinulina lige saa lidt som Orbulina træffes Syd for Kerguelens Land. Foruden Foraminiferer indeholder Dybvands- mudderet i Atlanterhavet som oftest betydelige Mængder (undertiden indtil 20 °/o) af et fint, kornet Stof, som fylder Skallerne og Rummet imellem dem, og som danner lige som en Slags Kit. Ved mikroskopisk Undersøgelse af dette Stof har man fundet, at det næsten udelukkende bestaar af en Mængde yderst smaa, kalkagtige Partikler af rund, aflang eller cylindrisk Form. *) Syd for Kerguelens Land forekommer, saa vidt hidtil vides, kun en eneste Art.