Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1121 HAVETS BUND. 1122 Disse saa kaldte »Coccolither» og »Rabdo- 1 i ther» ere Brudstykker af den eiendommelige Beklædning1, som bedækker de smaa kugleformige Organismer, der ere kjendte under Benævnelserne »Coccosphærer» og »Rabdosphærer», som muligvis høre til Planteriget, men om hvis virkelige Plads i Systemet man endnu er i Uvished. De leve i Havets Overflade paa mid- deldybe Steder og synke tilbunds efter Døden; deres Udbredningskreds er meget stor, men de forekomme dog ikke i alle Have. Syd for det gode. Haabs Forbjerg aftage de hurtigt i Antal, og i Nærheden af Crozet og Prinds Edwards øer udgjøre de kun en ganske ringe De] af Globigerina-Dyndet. I det nordlige Atlanterhav bestanddelen af Havets Bundmasse. Det fore- kommer ikke i noget Indhav, og i det sydlige Ocean findes det ikke Syd for den 50de Brede- grad, lige som det i det stille Ocean mangler Nord for den 10de nordlige Bredegrad. Ellers træffer man det i uregelmæssige Pletter paa alle Dybder mellem 250 og 2900 Favne. Hvor- vidt det i det aabne Ocean forekommer eller ikke forekommer paa større Dybder end 1800 Favne, beror paa Forhold, som vi endnu ikke kjende. I Atlanterhavet bedækker det Høiderygge og høit liggende Plateauer under 400 Favnes Dybde og danner indtil 2000 Favnes Dybde et Bælte rundt omkring Kysterne uden for Strand- afleiringerne. Den yderste Dybdes Grændse for Fig. 3. En Rabdosphæra fra Havets Overflade. 500 Gange forstørret. lindes paa de tilsvarende Bredegrader kun en meget ringe Mængde Coccolither og Rabdolither. Paa nogle Steder findes der i dette kalk- holdige Dynd ogsaa indblandet kiselholdige Lev- ninger af Svampe og andre Organismer med Kiselskaller, baadeafDyr, saa som Radiolarier og de nys opdagede Challengerider, og af Planter, f. Ex. Diatomacé-Skaller. Paa andre Steder mangle derimod saadanne Levninger fuld- stændigt. Adskillige mineralske Bestanddele fore- komme ligeledes i Dyndet, især dog i Nærheden af Kysterne. Næst efter Dybvandsleret, om hvilket vi senere skulle meddele Et og- Andet, er Globi- gerina-Dyndet eller »Nutids - Kridtet» Hoved- del, rene, charakteristiske Globigerina-Dynd er 1800 å 2000 Favne. Paa de Steder, hvor Dybden overstiger den nævnte Grændse, tabe Skallerne mere og1 mere deres bestemte Form og blive blandede med et fint, rødbrunt Pulver, der tiltager jevnt i Mængde efterhaanden som Dybet voxer, indtil endeligt Kalken helt og holdent forsvinder og erstattes ved en over- ordenlig fin og ren Lermasse af rød Farve. Denne Lermasse bestaar af Jernoxyd, Kiselsyre og Lerjord og optager overhovedet saa godt som alle Dybder, der overstige 2500 Favne. Hist og her har man dog paa saadanne større Dybder truffet graat Lerniudder, som danner en Overgang mellem Globigerina - Dyndet og det 71