Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
1123 HAVETS BUND. 1124 røde Ler. Saaledes har den dybeste Lodning i Atlanterhavet (3875 Favne) og nogle andre, der ere foretagne mellem Azorerne og Bermuda samt mellem Bermuda og St. Thomas (over 2500 Favne) viist, at Bunden paa disse Steder bestaar af graat Ler og ikke af redt Ler. Ikke desto mindre har dette sidst nævnte Ler en overordenlig stor geografisk Udstrækning. I Atlanterhavet mellem Teneriffa og Sombrero fandt Challenger rødt Ler paa en Strækning af 300 Mile, medens Globigerina-Dyndet kun var udbredt over et Areal af 120 Miles Længde. Det røde Ler danner ogsaa Bunden i en meget stor De] af det stille Ocean, navnlig i dettes Grad af Oplosning næsten overalt paa Dybet, fornemmelig i Nærheden af de vulkanske Centra og i det røde Ler. Den udgjør, som sagt, en vigtig Bestanddel i Havbundens leragtige Aflei- ringer, men vi have endnu ikke været i Stand til at forklare den af Pimpstenens mere eller mindre rigelige Forekomst betingede Forskjel mellem det rode Ler og Globigerina-Dyndet, lige saa lidt som det hidtil er lykkedes at give en tilfredsstillende Forklaring af det besynderlige Forhold mellem de to nævnte Bundrnassers Ud- bredning. Hvorfor forsvinder f. Ex. Globigerina- Dyndet i Regelen paa Dybder af over 2000 Favne og erstattes af det vidt udbredte Ler? 1 Fig'. 4. En Radiolaria (Xlpliaeantha) fra Havfladen. 100 Gange forstørret. nordlige Bækken, hvor Dybden er overordenlig- stor. En ikke ringe Mængde af dette Ler er sandsynligvis dannet ved Forvittring og Hen- smuldring af Pimpsten og andre feldspathholdige Mineralier, der have deres Oprindelse fra vulkanske Bjergarter. Pimpstenen er simpelt hen det øverste eller Skummet af Lavaen, som udkastes af Vul- kanerne, og er ofte saa let, at den flyder paa Vandet. Den træffes ogsaa i større eller mindre Mængde paa Overfladen af alle Have, hvor den, naar den har flydt i nogen Tid og er bleven gjennemtrængt af Vandet, synker tilbunds og lidt efter lidt smuldrer lien. Man finder Pimpsten i Klumper af forskjellig Størrelse og i forskjellig Vi maa jo huske, at Globigerinaerne ere ud- bredte overalt paa Overfladen, og at de maa kunne synke tilbunds næsten lige saa let paa 2500 Favne som paa Steder, hvor Dybden er nogle Hundrede Favne mindre. Og hvad er dernæst Aarsagen ti], at denne lerholdige Masse, som sandsynligvis er nogenlunde ligeligt fordelt i hele Vandmassen, ophober sig til saadanne store Ansamlinger som dem, vi kjende fra det stille Ocean, og ikke udbreder sig jevnt over hele Havbunden? Et andet mærkeligt Forhold ved det røde Ler er, at det næsten altid indeholder Klumper af saa godt som ren Brunsten (Mangansuperoxid),