Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1125 HAVKTS BUND. 1126 snart af Størrelse som et Knappenaalshoved, snart som Stykker af flere Punds Vægt. Disse Klumper, der undertiden forekomme i meget betydelig Mængde, indeholde i Regelen en Kjærne, omkring hvilken Mineralet har afsat sig, enten en Fisketand, et lille Stykke af en Svamp eller et andet fremmed Legeme. Uagtet saadanne Brunstensboller findes rigeligst i det rode Ler, træffer man dem dog ogsaa i andre Havaflei- ringer og fortrinsvis paa Dybder af over 500 Favne. Buchanan, der som Kemiker deltog i Lys over disse besynderlige Legemers Tilbli- velsesmaade. Den reneste og mest charakteristiske Form af Rødleret træffes paa Dybder mellem 2500 og 3000 Favne. Neden for denne Grændse inde- holder Leret kiselholdige Skaller af Radiolarier (Fig. 4 og 5), der tiltage saa vel i Mængde som i Størrelse efterhaanden som Dybden voxer, medens de kalkholdige Foraniiniferer samtidigt aftage i Størrelse og Antal. Aarsagen hertil er sandsynligvis Vandets større Dybde, thi da Fig. 5. Cyrtidosphæra echinoides, en Radiolaria fra Havets Overflade ved Nizza, 400 Gange forstørret. I Midten sees den gjennemhullede Kiselskal med udstraalende (radierende) Takker (a). Den er omgiven af Protoplasma, som indeholder smaa gule Kugler (1) og udsender talrige fine Traade, de saakaldte »Pseudopodiem (p). Challenger-Expeditionen, har for faa Aar siden opdaget, at Bundmudderet i visse Dele af Loch Fyne (det dybeste Parti af Clyde-Bugten), der har en Dybde af ikke mere end 104 Favne, indeholder Brunstensklurnper, der have ganske den samme Beskaffenhed som de, der af Chal- lenger-Expeditionen fandtes at udgjøre en rigelig Bestanddel af Havbunden paa de meget store Dybder. Man er endnu ikke ganske paa det Rene med Hensyn til Oprindelsen af disse Brun- stensboller, men der er neppe Tvivl om, at en omhyggelig mikroskopisk Undersøgelse vil kaste Radiolarierne synes at leve i alle Havets Vandlag, lige ned til Bunden og ikke alene i eller nær ved Overfladen, saa er det naturligt, at der ophobes desto større Mængder af deres Skaller, jo dybere Vandet er. Naar Dybden tiltager efter en større Maalostok, blive altsaa Kiseldannelserne lidt efter lidt de overveiende, indtil de til sidst fuldstændigt fortrænge det røde Ler. Ved den dybeste Lodning (4575 Favne), som Challenger- Expeditionen foretog i Kanalen, som adskiller Karolinerne og Ladronerne, fandt man ogsaa, at Rødleret optraadte som en Slags Kit, der sam- 71*