Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1131 OM FUGTIGHEDEN I LUFTEN.. 1132 franske Fysiker, Victor Regnault, har med stor Nøjagtighed bestemt denne Maximum - Tension hos Vanddampe ved de forskjellige Varmegrader. Han fandt saaledes, at den ved 0° beløb sig til 4,6 4- 5° » 6,5 4- 10° » » 9,2 4- 15° » 12,7 4- 20° » 17,4 -j- 50° » 92,o 4- 100° » 760,o Dalton og Regnault have ligeledes gjennem deres Forsøg godtgjort, at Vanddampens Maximum-Tension er aldeles den samme i Atmosfæren som i det lufttomme Rum, og at saaledes Luftens Tilstedeværelse eller Fra- værelse ikke har nogen som helst Indflydelse paa Fordampningen, undtagen for saa vidt som Luften f'rernbyder en mekanisk Hindring der- for, saaledes at Fordampningen foregaar lang- sommere i Luften end i det lufttomme Rum. Vanddampens Maximum-Tension er, som sagt, ganske ens under bégge Forhold og bestemmes udelukkende af Temperaturen. Ikke desto mindre benytter man dog endnu — om end nærmest for Korthedens Skyld — saadanne Udtryk som »Luftens Mætningspunkt«, »Luft, mættet med Vanddamp« o. s. v., hvorved man uvilkaarligt mindes om Le Roy’s Betragt- ning-smaade. Naar saaledes et Rum ved en given Temperatur indeholder en saa stor Mængde Vanddamp som muligt og denne altsaa har den størst mulige Spændkraft eller befinder sig under sin til den givne Temperatur svarende Maximum- Tension, saa kalder man det, at Rummet er mættet med Vanddamp. Ligeledes bruger man Benævnelsen Dugpunktet for at angive den Temperatur, ved hvilken Rummet er mættet med den deri tilstedeværende Damp, saa at denne ved den aller mindste Forringelse af Tempera- turen fortætter sig til Vand og afsætter sig som Dug. Efter at vi nu have gjort Rede for hvor- ledes de nævnte Udtryk skulle förstaas, tage vi ikke i Betænkning at anvende dem i den føl- gende Fremstilling. Af det Foregaaende indsees det let, at vi maa skjelne mellem to forskjellige Slags Fug- tighed, nemlig absolut Fugtighed, hvorved förstaas den Mængde Vanddamp, som til det givne Tidspunkt findes i Luften og som maales ved Trykket eller Tensionen, samt relativ Fugtighed eller Forholdet mellem Vanddampens Tension i det givne Oieblik og den Tension, som den kunde have under den stedfindende Tempe- ratur. Dersom f. Ex. den absolute Fugtighed eller Vanddampens Tension er 5mm- og Tempe- raturen er 10°, saa er Luften ikke mættet med Vanddamp, thi som vi nys have seet, er Maximum - Tensionen ved -|" 10° — 9,2 Den relative Fugtighed er saaledes Forholdet mellem den, der findes, og den, som kunde lindes, 5 eller — 0,54. 9,2 Man angiver som oftest den relative Fugtighed procentvis og vilde saaledes for dot anførte Tilfældes Vedkommende sige, at den relative Fugtighed var 54 °/o. Dersom Luften havde været mættet med Fugtighed, vilde vi ved 9,2 -|- 10° have havt — €/ ,2 100 = 100 °/0. Naar man i det daglige Liv taler om Luftens Fugtighed, mener man dermed altid den relative Fugtighed. Lad os f. Ex. antage, at vi en Vinterdag iagttage en Temperatur af 0°, og at Vanddampens Tension er 4,6m m; fremdeles at vi paa en Sommerdag have en Temperatur af —|— 200 med en Tension af 12,7 mm. Den ab- solute Fugtighed vil altsaa i det sidste Tilfælde være næsten tre Gange større end i det første; men ikke desto mindre er Luften mere tør under Fig. 1. Et Psykrometer. de nævnte Forhold om Sommeren end i det først nævnte Tilfælde. Den til 4-20° svarende Maximum - Tension er nemlig ikke 12,7 mra, men 17,4 m n‘, og Luften er saaledes langt fra sit Mætningspunkt, medens 4,6m m netop er Maxi- mum-Tensionen for Vand- damp ved 0°, saa at der ikke kan finde nogen yderligere Fordampning Sted. For at maale Atmosfæ- rens Fugtighed benytter man Instrumenter, som kaldes Hygrometre. Det almindeligst anvendte er det saa kaldte Augusts Psykrometer. For at forstaa Indretningen af dette maa vi gjenkalde i Erindringen nogle For- hold, som tidligere have været Gjenstand for Omtale i vore »Skildringer», nemlig, at naar Vand eller en anden Vædske ved Fordampning eller Kogning gaar over i Dampform, saa op- tages eller ».'bindes» der Varme, som siges at være »latent» eller »bunden», og- at, om- vendt, naar Dampen kondenseres eller fortættes til Vand, saa »frigjøres» paa ny den bundne