Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1139 OM FUGTIGHEDEN I LUFTEN. 1140 Et Blik paa Fig. 4 vil overtyde os om, at den absolute Fugtigheds daglige Bevægelse i det Hele taget stemmer overens med Tempera- turens Bevægelse. Overhovedet er nemlig1 Fug- tighedstrykket mindre i den koldere Tid af Døgnet end i den varme; men der er dog i saa Hen- seende en mærkelig Forskjel mellem Hav og Land. Paa de to Kyststationer, Bergen og San Fernando i Nærheden af Cadiz, følger Vanddampens Spænd- kraft næsten fuldstændigt Temperaturens daglige Bevægelse. Den er mindst om Natten, et Par Timer før Solens Opgang, og størst paa den varmeste Tid af Døgnet, noget efter Middagstid. Paa Stationer, som ligge længere inde i Landet, nu ikke saa megen Vanddamp, som den, der paa den nævnte Maade bortføres til Atmosfærens høiere Lag, og der opstaar derved en For- mindskelse i de lavere Luftlag. Hen imod Aftenen, naar Varmen aftager, standse de op- stigende Luftstrømme, og Fugtigheden tiltager atter nærmest ved Jordoverfladen, indtil Natte- kulden paany bringer den til at formindskes. Paa Havet og ved Kysterne, hvor der findes Overflod af Vand, hvis Fordampning er mere end tilstrækkelig til at erstatte de opstigende Luftstrømmes Vanddamp, holder den absolute Fugtighed fuldstændigt Skridt med Temperaturens daglige Bevægelse. Fig. 5. Den relative Fugtighcds daglige Gang. saaledes som ved Upsala og Coimbra, stiger ligeledes Fugtighedstrykket om Formiddagen, men fra nogen Tid før Middag begynder det at aftage for senere hen imod Aften paany at tiltage og derefter atter at synke hen imod Nattens Frem- brud. Dette eiendommelige Forhold har man søgt at forklare paa følgende Maade: Naar Jordoverfladen ved Middagstid er bleven stærkt opvarmet, blive de nedre Luftlag ophedede; de blive derved lettere end de oven for liggende og stige tilveirs, idet de medføre den i dem værende Vanddamp. I det Indre af Landet, hvor Vandtilgangen ikke er rigelig, dannes der Rigtigheden af den givne Forklaring bevises derved, at i større Høider over Jorden har Vanddampen sin betydeligste Spændkraft paa den varmeste Tid af Dagen. De fra Jordens Overflade opstigende Vanddampe samle sig nemlig i de høiere Luftregioner. Dette har den be- kjendte Meteorolog Kämtz viist ved at anstille samtidige Fugtigheds-Observationer i Zurich og- paa Faulhorn. Resultatet af disse Undersøgelser er fremstillet ved de to nederste Kurver paa Fig. 4. I Zurich viser Kurven, lige som paa alle andre Stationer, der ligge under nogenlunde lignende Forhold paa Kontinentet, en Sænkning