Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1141 OM FUGTIGHEDEN I LUFTEN. 1142 af Fugtighedstrykket under den varmeste Tid af Dagen, hvilket derimod ikke er Tilfældet paa Faulhorn. Gaa vi nu over til den relative Fugtighed, saa finde vi, at dens Bevægelse er den modsatte af Temperaturens. Enhver veed jo ogsaa, at Luften føles fugtigere om Natten og- om Vinteren end om Dagen og- om Sommeren. I Fig. 5 er givet en grafisk Fremstilling af den relative Fugtigheds daglige Bevægelse i Upsala og paa Faulhorns Top i Januar og Juli. Vi see deraf, at Fugtigheden er større i Januar end i Juli, thi hele Januar-Kurven ligger oven over Juli- Kurven, men vi see tillige, at om Sommeren er Forskjellen i saa Henseende langt større mellem Dag og Nat end om Vinteren, og1 det samme Forhold finder Sted overalt i Nærheden af Jor- dens Overflade. Derimod træffe vi det modsatte Forhold i Atmosfærens høiere Lag. Den op- stigende Luftstrøm fører, saaledes som oven for anført, paa den varmeste Tid af Dagen Vand- damp op med sig. Naar denne Damp afkøles i en større Høide over Jorden, nærmer den sig det saa kaldte Dug-punkt, og den relative Fug- tighed naaer sit Høidepunkt KL 3—4 om Efter- middagen. Dette sees tydeligt af de paa Faul- horn anstillede Observationer. Kurvens Gang er for denne Stations Vedkommende ganske modsat Upsala-Kurvens. Forøvrigt er det omhandlede Forhold ofte synligt for det blotte Oie. Paa varme Sommerdage, naar Luften ved Jordover- fladen er meget tør, seer man ikke sjeldent om Formiddagen, at der danner sig smaa Skyboller, de saa kaldte »cumuli». De tiltage i Mængde og Størrelse og dække næsten hele Himmelen i den første Halvdel af Eftermiddagen, hvorpaa de hen imod Aften opløse sig. Det er den fra Jorden opstigende Vanddamp, som tildels for- tætter sig- og viser sig for os som saadanne Smaaskyer. (Oversat af Udg.). OM SPYTKIRTLERNE OG DERES SEKRET. AF E. W. v. TUNZELMANN. Enhver veed, at Menneskets Mund under normale Forhold befugtes af en eiendommelig Vædske, Spyttet, som afsondres i selve Mund- hulen; fremdeles, at »Munden er tør« under visse Sygdomme, navnlig Febersygdomme, eller, med andre Ord, at under visse sygelige Tilstande formindskes Afsondringen af den nævnte Vædske, og ligeledes »at Tænderne løbe i Vand«, naar vi smage eller lugte Noget, som tilfredsstiller vor Smag, ja at man endog blot behøver at tænke paa en eller anden Lækkerhed for at forøge Spytafsondringen. Vi skulle i det Følgende med- dele nogle nærmere Oplysninger om dette Sekret. Under Tygningen afsondres Spyttet i rigelig Mængde, og vi kunne allerede deraf slutte, at det paa en eller anden Maade maa have Noget at g) øre med Fordøielsen. For imidlertid rigtigt at kunne forstaa den Rolle, som Spyttet spiller i den nævnte Proces, maa vi først have Klarhed i Henseende til den Maade, paa hvilken det af- sondres, og kjende dets Sammensætning og Egen- skaber. Der findes tre Par Kirtler, som afsondre Spyt. Det ene Par, Ørespytkirtlerne eller Parotis-Glandlerne, er beliggende hver paa sin Side af Hovedet, under Øret og bag Underkjæben. Det andet Par, Underkjæbekirtlerne eller Submaxillar-Glandlerne, ligger under den bageste Del af Underkjæben, og det tredie Par, Un der- tungekirtlerne eller Sublingual-Glandlerne, findes under Tungen, i Mellemrummet mellem de to Underkjæbegrene. Af de nævnte Kirtler 72*