Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1151
OM TRINDSNE OG HAGL.
1152
I sin mest udprægede Form optræder Hagl-
veir, som bekjendt, kun i Forbindelse med
Tordenveir. Jo voldsommere dette er, desto
stærkere og mere ødelæggende ere i Regelen og-
saa de ledsagende Haglbyger. Saadanne Uveir
høre til de mest storartede Naturfænomener, og
fra Arilds Tid have de blandt alle Folkeslag
været betragtede som Udtryk for den høieste
Guddoms Vrede. Ogsaa i den historiske Tid
har Indbildningskraften og Overtroen havt travlt
med Grunde til slige voldsomme Uveir, og det
Overvældende i dem har givet Anledning til
mangehaande Overdrivelser. Saaledes berettes
der fra Ungarn, at der ved Byen Putzenmischel
under en Tordenbyge d. 8. Mai 1812 faldt en
firkantet Isklump ned fra Luften, 3 Fod lang,
3 Fod bred, 2 Fod tyk og af 1100 Punds Væg-t.
Ja, det siges endog, at der ved Mysore i Ost-
indien en Gang- er nedfaldet en Haglklump af
Størrelse som en Elefant.
var klar og trykkende varm. Ved Middagstid
var Temperaturen paa Nordsiden af Observatoriet
gaaet op til 34°, og ved Registrerings-Apparatet
der befandt sig- 8 Metre høiere oppe paa en
Bakke, var den 32°. Da Klokken var omtrent
1, formørkedes Luften, Tordenbulder hørtes i
Nordvest, Regnen begyndte at stænke, og sam-
tidigt hørte man en dump, buldrende Lyd i
Nordvest; den lød uophørligt, var ganske uaf-
hængig af Tordenens Rullen og hidrørte fra
Haglbygen, som hurtigt nærmede sig. Strax
efter kom der fra samme Kant en orkanagtig
Byge ined en Hurtighed af 17 Metre i Sekundet.
Stormen sagtnede derefter til en Vindhastighed
af 5 Metre i Sekundet, og nu begyndte der en
skybrudlignende Regn med Hagl af betydelig
Storelse. I de første Minuter faldt der forholdsvis
kun faa Hagl, men disse vare indtil tre Centi-
metre lange og’ næsten lige saa brede, og de faldt
med stor Hastighed. Noget senere faldt Haglene
Hg. 1. Hagl, faldne i Upsala d. 25. Juli 1872. b og d ere plane Gjennemsnit; paa b, d, e og f angive de stribede Partier
den klare, gjennemsigtige Is, de hvide Partier derimod den sneagtige, uigjennemsigtige Is.
Men selv bortseet fra alle saadanne even-
tyrlige Overdrivelser er det omhandlede Fænomen
vidunderligt nok til at vække vor høieste Inter-
esse. Studiet deraf kræver lios Videnskabsmanden
ikke blot Skarpsindighed, men ogsaa Nøjagtighed
og Hurtighed i Iagttagelsen, thi Fænomenet er
meget indviklet og kommer i Regelen pludseligt og
uventet, lige som det sjeldent varer længere end
10 å 20 Minuter. Le Verrier var den Første,
der (i Aaret 1864) foretog en planmæssig og
virkeligt videnskabelig Undersøgelse af Tordenveir
og de dem ledsagende Haglbyger i deres Forhold
til andre meteorologiske Fænomener. Senere
have Videnskabsmænd i andre Lande fulgt Ex-
emplet, og for Nordens Vedkommende kan der
saaledes nævnes de Undersøgelser, som fra Aaret
1871 ere foretagne af Professor Hildesbrandsson
i Upsala.
Et af de voldsomste Uveir, der kjendes fra
Skandinavien, indtraf i Upsala d. 25. Juli 1872.
Det er blevet udførligt beskrevet af Hjeltström,
efter hvem vi anføre Følgende: Formiddagen
i et ganske umaadeligt Antal, men deres Størrelse
oversteg da ikke en almindelig Hasselnøds. De
storste af dem bestode dels af koncentriske Lag
af hvid, porøs Is, afvexlende med klar Is, dels
af en indre, kuglerund uigjennemsigtig Masse,
omgiven af et gjennemsigtigt Hylster, i hvilket
en Mængde Straaler syntes at udgaa stjerne-
formigt fra den indre Kjærne. Disse sidste Hagl
vare temmelig fladtrykte (Fig. 1, a og b). Des-
uden faldt der adskillige Isklumper med hvide
Korn og- Snekugler indfrosne i den klare Ismasse.
De vare dels kuglerunde og i saa Tilfælde uden
Undtagelse uigjennemsigtige (Fig. 1, c), dels pære-
formige og bestode da af flere Lag af skiftevis gjen-
nemsigtig og- uigjennemsigtig Is (Fig. 1, d-f). Disse
pæreformige Hagl syntes at være opstaaede enten
ved Søndersprængning af større Hagl eller maa-
skee snarere derved, at det ene Lag efter det
andet havde fæstet sig blot til den ene Side af
det oprindelige Iskorn, thi Lagene udgjorde kun
Dele af kuglerunde Lag med Centrum i Hagl-
pærens Spids. Vinden, som ved Haglbygens