Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
1151 OM TRINDSNE OG HAGL. 1152 I sin mest udprægede Form optræder Hagl- veir, som bekjendt, kun i Forbindelse med Tordenveir. Jo voldsommere dette er, desto stærkere og mere ødelæggende ere i Regelen og- saa de ledsagende Haglbyger. Saadanne Uveir høre til de mest storartede Naturfænomener, og fra Arilds Tid have de blandt alle Folkeslag været betragtede som Udtryk for den høieste Guddoms Vrede. Ogsaa i den historiske Tid har Indbildningskraften og Overtroen havt travlt med Grunde til slige voldsomme Uveir, og det Overvældende i dem har givet Anledning til mangehaande Overdrivelser. Saaledes berettes der fra Ungarn, at der ved Byen Putzenmischel under en Tordenbyge d. 8. Mai 1812 faldt en firkantet Isklump ned fra Luften, 3 Fod lang, 3 Fod bred, 2 Fod tyk og af 1100 Punds Væg-t. Ja, det siges endog, at der ved Mysore i Ost- indien en Gang- er nedfaldet en Haglklump af Størrelse som en Elefant. var klar og trykkende varm. Ved Middagstid var Temperaturen paa Nordsiden af Observatoriet gaaet op til 34°, og ved Registrerings-Apparatet der befandt sig- 8 Metre høiere oppe paa en Bakke, var den 32°. Da Klokken var omtrent 1, formørkedes Luften, Tordenbulder hørtes i Nordvest, Regnen begyndte at stænke, og sam- tidigt hørte man en dump, buldrende Lyd i Nordvest; den lød uophørligt, var ganske uaf- hængig af Tordenens Rullen og hidrørte fra Haglbygen, som hurtigt nærmede sig. Strax efter kom der fra samme Kant en orkanagtig Byge ined en Hurtighed af 17 Metre i Sekundet. Stormen sagtnede derefter til en Vindhastighed af 5 Metre i Sekundet, og nu begyndte der en skybrudlignende Regn med Hagl af betydelig Storelse. I de første Minuter faldt der forholdsvis kun faa Hagl, men disse vare indtil tre Centi- metre lange og’ næsten lige saa brede, og de faldt med stor Hastighed. Noget senere faldt Haglene Hg. 1. Hagl, faldne i Upsala d. 25. Juli 1872. b og d ere plane Gjennemsnit; paa b, d, e og f angive de stribede Partier den klare, gjennemsigtige Is, de hvide Partier derimod den sneagtige, uigjennemsigtige Is. Men selv bortseet fra alle saadanne even- tyrlige Overdrivelser er det omhandlede Fænomen vidunderligt nok til at vække vor høieste Inter- esse. Studiet deraf kræver lios Videnskabsmanden ikke blot Skarpsindighed, men ogsaa Nøjagtighed og Hurtighed i Iagttagelsen, thi Fænomenet er meget indviklet og kommer i Regelen pludseligt og uventet, lige som det sjeldent varer længere end 10 å 20 Minuter. Le Verrier var den Første, der (i Aaret 1864) foretog en planmæssig og virkeligt videnskabelig Undersøgelse af Tordenveir og de dem ledsagende Haglbyger i deres Forhold til andre meteorologiske Fænomener. Senere have Videnskabsmænd i andre Lande fulgt Ex- emplet, og for Nordens Vedkommende kan der saaledes nævnes de Undersøgelser, som fra Aaret 1871 ere foretagne af Professor Hildesbrandsson i Upsala. Et af de voldsomste Uveir, der kjendes fra Skandinavien, indtraf i Upsala d. 25. Juli 1872. Det er blevet udførligt beskrevet af Hjeltström, efter hvem vi anføre Følgende: Formiddagen i et ganske umaadeligt Antal, men deres Størrelse oversteg da ikke en almindelig Hasselnøds. De storste af dem bestode dels af koncentriske Lag af hvid, porøs Is, afvexlende med klar Is, dels af en indre, kuglerund uigjennemsigtig Masse, omgiven af et gjennemsigtigt Hylster, i hvilket en Mængde Straaler syntes at udgaa stjerne- formigt fra den indre Kjærne. Disse sidste Hagl vare temmelig fladtrykte (Fig. 1, a og b). Des- uden faldt der adskillige Isklumper med hvide Korn og- Snekugler indfrosne i den klare Ismasse. De vare dels kuglerunde og i saa Tilfælde uden Undtagelse uigjennemsigtige (Fig. 1, c), dels pære- formige og bestode da af flere Lag af skiftevis gjen- nemsigtig og- uigjennemsigtig Is (Fig. 1, d-f). Disse pæreformige Hagl syntes at være opstaaede enten ved Søndersprængning af større Hagl eller maa- skee snarere derved, at det ene Lag efter det andet havde fæstet sig blot til den ene Side af det oprindelige Iskorn, thi Lagene udgjorde kun Dele af kuglerunde Lag med Centrum i Hagl- pærens Spids. Vinden, som ved Haglbygens