Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1150 1149 OM TRINDSNE OG HAGL. AF N. EKHOLM. 1 en foregaaende Afhandling have vi kaldet Sne for frossen Regn og Rimfrost for frossen Dug, uden at vi dog dermed have villet sige, at den Vanddamp, som fortættes til Sne eller Rimfrost, først maa antage flydende Form, inden den stivner til Is. Det indtræffer tvært imod temmelig ofte, naar Kulden er tilstrækkelig stærk, at der dannes Sne eller Rimfrost umiddel- bart ved Vanddampenes Fortætning til fast Form. Vi have med de oven anførte Udtryk kun villet betegne, at Regn og Sne lige som Dug- og Rim- frost ere ensartede Fænomener, som opstaa under de samme Veirforhold, kun med den For- skjel, at Temperaturen i det ene Tilfælde er nogle Grader høiere end i det andet. Men om man end saaledes ikke i strængeste Forstand kan sige, at Snefnug altid ere frosne Regndraaber, saa kan man dog- til en vis Grad paastaa dette om den Slags Nedbør, som kaldes Trindsne**) og Hagl. Ikke desto mindre er vor Kundskab om disse to Fænomener paa Viden- skabens nuværende Standpunkt temmelig mangel- fuld, og navnlig er Hagldannelsen endnu i mange Henseender en af Meteorologiens hidtil uløste Gaader, om der end af Meteorologerne er gjort adskillige mere eller mindre skarpsindige Forsøg paa at løse dem (Hagltheorier). Vi skulle i det Følgende søge at give en kortfattet Skildring af disse Fremtoninger, for saa vidt man kjender deres Natur, og meddele nogle af de Theorier, der synes at være de mest an- tagelige. Trindsneen bestaar i Regelen af smaa, hvide, uigjennemsigtige Snekorn, som kun have et Gjennemsnit af høist tre Millimetre; de ere ikke sjeldent bløde eller hule indvendigt, hvori- mod de udvendigt ere overtrukne med en haard Isskorpe. Sandsynligvis ere de dannede af halvt smeltede Snefnug, som atter ere frosne. Sneen er opstaaet i et høit og koldt Luftlag, men har derefter passeret et varmere Luftlag og er under sin videre Falden paa ny naaet ned til en koldere Luftstrøm i Nærheden af Jorden. Undertiden bestaar Nedbøren af smaa runde Korn af en klar, gjennemsigtig Is med glat Overflade og af ensartet Bygning helt igjennem. Et saadant lille Haglkorn er i Ordets egenlige Forstand en frossen Regndraabe For at et saa- dant skal kunne dannes, udfordres der, at Regn, som opstaar i et høiere liggende, varmt Luftlag, falder gjennem et lavere liggende, koldt Luftlag, hvori Draaberne fryse til Is. Vi have her anført den sædvanlige Forkla- ring af Trindsneens og disse Smaahagls Dannelse. Men der findes ogsaa en anden Hypothese, som fuldstændigt er fremstillet af Dufour i Lausanne i hans bekjendte Hagltheori. Denne Theori er saa at sige den eneste, som helt igjennem er begrundet paa virkelige Forsøg og1 Iagttagelser, og vi skulle derfor i det Følgende gjøre nogen- lunde udførligt Rede for den. Den støtter sig til den Egenskab hos Vandet, at det kan over- afkøles, hvorved förstaas, at det under visse Omstændigheder kan afkøles flere Grader under Frysepunktet uden at stivne til Is. Trindsne og meget smaa Iskorn iagttages hyppigt i den stormfulde Periode, som danner Overgangen fra Vinter til Foraar eller fra Efter- aar til Vinter, mindre hyppigt om Vinteren og1 sjeldent i den varmere Tid af Aaret. Haglveir derimod forekommer oftest i den varmere Aarstid og anrettet sine Ødelæggelser netop naar Vegetationen staar i sin fulde Skjonhed og’ yppigste Væxt. Denne Form af Uveir optræder almindeligst i de tempererede Himmelstrøg; i de koldere Klimater derimod ere de sjeldnere og- mindre heftige. 1 Tropeegnene forekommer de ligeledes sjeldnere, men til Gjengjæld ere de saa meget desto voldsommere. *) For den eiendommelige Form af Nedbør, der paa Svensk benævnes »trindsno», haves der, saa vidt vides, hidtil ikke noget særligt Ord i det danske Sprog. Oversætteren har fundet det rigtigst at gjengive den svenske Benævnelse ved at overføre den ordret paa Dansk. O. A.