Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1163 OM TRINDSNE OG HAGL. 1164 fint og regelmæssigt dreiede og lagdelte Iskugler eller disse Iskrystaller kunne naa at uddannes til en saadan Størrelse, inden de falde ned. Eller kan det tænkes muligt, at hele dette Mole- kulararbeide, som er af en saa udsøgt Finhed, kan være et Øiebliks Værk? Dette Sidste synes at være heist usandsynligt, thi det er en be- kjendt Sag, at store Krystaller ellers altid behøve lang Tid til at uddannes. Volta troede, at Haglene under deres Dannelsesproces hoppede op og ned mellem tvende Skylag af modsat Elektricitet, skiftevis tiltrukne og frastødte, ganske paa samme Maade som Hyldemarvskuglerne i den saa kaldte elektriske Dukkedands springe om mellem to Metalskiver med forskjeHig Elektricitet. Men denne kløgtige Gisning- er høist usandsynlig-, thi trykte Rotationslegemer, og dette skyldes umis- kjendeligt Centrifugalkraftens Indvirkning. Et tredie Spørgsmaal, der ligeledes er van- skeligt at besvare, gjælder de Forhold, som bevirke, at Molekularkræfterne ved Vandets Frys- ning foranledige Dannelsen af disse Isklumper, der udmærke sig- ved deres besynderlige Udseende og fine Bygning-. Hvorfor optræder, med andre Ord, denne Nedbør i fast Form som Hagl og ikke som Sne? Det er dette Spørgsmaal, som har faaet en sandsynligvis rigtig Besvarelse gjennem Dufours og andre Forskeres Under- søgelser over Frysningen af overafkølet Vand. Man har længe vidst, at Vand under visse Om- stændigheder kan afkøles flere Grader under Frysepunktet uden at fryse til Is, og at det der- Fig. 6 og- 7. Krystallinske Hagl, nedfaldne d. 9de Juni 1869 i Nærheden af Tiflis (Efter Abich). det lader sig neppe tænke, at en Sky kan drive et stort og forholdsvis tungt Hagl tilbage saa- ledes som Metalskiven kaster Hyldemarvskug'len ira sig. Umuligt er det imidlertid ikke, at Attraktionen mellem den med Elektricitet ladede Haglsværm og en oven over svævende Sky, ladet med modsat Elektricitet, kan bidrage til at holde Haglene svævende i Luften, og sikkert er det, at Haglmasserne ofte begynde at styrte ned umid- delbart elter et stærkt Lyn. Andre Meteorologer ere af den Mening-, at stærke Luftstrømme og Hvirvelvinde holde Haglene svævende i Luften, medens de dannes. Saa meget synes i alt Fald at være sikkert, at heftige Hvirvelvinde ere med- virkende ved Haglenes Dannelse, thi disse ere ofte lige som dreiede til mere eller miudre flad- efter pludseligt fryser gjennem hele Massen, hvorved Temperaturen samtidigt stiger til 0°. Dette kan finde Sted med almindeligt Vand, som holdes i fuldstændig Ro, men det lykkes dog bedre med Vand, af hvilket man har uddrevet Luften ved Kogning, og som er dækket af et Lag Olie. Det er imidlertid som oftest usikkert, om et saadant Forsøg lykkes, thi dersom der blot finder den aller ringeste og saa godt som umærkelige Rystelse Sted, vil Vandet fryse. Ganske anderledes er Forholdet, dersom Vandet holdes frit svævende i en anden Vædske af summe Tæthed, saaledes som ved de Forsøg, der foretoges af Dufour. Han tog- en passende Blanding af Kloroform, som er tungere end Vand, og af Mandelolie eller Fotogén, som er