Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1187 ØIET. 1188 Experimentet paa samme Maade med det venstre, idet man anvender Fig. 9 (B), saa vil det samme Resultat vise sig. Dette Forsøg viser, at der paa hver af Nethinderne findes en blind Plet paa den Del, som ligger nærmest ved Næsen. Pletten ligger netop der, hvor Syns- nerven træder ind, og kaldes pzmctum cæcum. Fig. 10 tjener til nærmere at forklare det om- talte Experiment. Korset og- den cirkelrunde Plet ere afsatte med tre forskjellige Beliggenheder i Forhold til Oinene. I den anden Stilling frem- træder Billedet af den cirkelformige Figur paa den blinde Plet; i denne Stilling forsvinder den altsaa for Synet, hvorimod den i begge de andre Stillinger er synlig for det imod Korset rettede Qie, idet dens Billede ikke i nogen af disse Stillinger træffer det Punkt, hvor Syns- nerven indtræder. De to omtalte Kjendsgjer- ninger, nemlig at der ingen Kegler findes paa den blinde Plet, og at disse Dannelser derimod forekomme i störst Mængde netop paa det Sted, hvor Synsevnen er størst, lede os til den Slut- ning, at Keglerne spille en fremragende Rolle mere indtrængende man har anstillet Under- søgelser desangaaende, desto mere indviklet er Spørgsmaalet blevet, og det eneste Svar, vi her kunne give, er at fremstille Resultaterne af de nyeste Forskninger paa dette Omraade. Nogle Videnskabsmænd have antaget, at Nethinden er en Membran, paa hvilken Lyset aftrykker Billederne af de uden for Øiet værende Gjenstande, og at den saaledes nærmest kan sammenlignes med den Plade, der i Fotografens Kamera optager Billedet. Det fortjener imidlertid at anføres, at den Naturforsker, Kuhne, paa hvis Undersøgelser den nævnte Hypothese nær- mest synes at kunne støtte sig, for sin Del mener, at Nethinden, saa længe den staar i naturlig Forbindelse med Aarehindens Pigment, ikke ret godt kan paralleliseres med en Fotografi- plade, men snarere med et fuldstændigt foto- grafisk Atelier, i hvilket Fotografen bestandigt paa ny tilbereder sin Plade ved at forsyne den med nyt for Lysindtryk modtageligt Materiale i Stedet for det allerede benyttede og derved sam- tidigt udsletter det foregaaende Billede. Kuhne A li Fig. 9. Forsog for at vise »den blinde Plet». ved enhver Synsfornemmelses Opstaaen. Øiet hos Natfuglene, f. Ex. hos Ugler, er kun forsynet med en forholdsvis ringe Mængde Kegler, og Aalen, som opholder sig i Dynd og paa lignende mørke Steder, mangler ganske saadanne kegle- formige Dannelser. Den Maade, paa hvilken Purkinjes Figurer fremtræde, antyder ogsaa, at Lysindtrykket maa finde Sted i det Parti af Oiet, hvor Keglerne findes; thi naar disse Figurer fremstille sig, falder Lyset netop paa den nær- mest ved Næsen liggende Del af Nethinden. Hvad det nu end er, som modtager Lysind- trykket, saa maa nødvendigvis Skyggen af Blod- karrene falde paa den anden Side af disse, eller, med andre Ord, netop i den Del af Oiet, hvor Stavene og Keglerne ere beliggende. Man kunde nu spørge: Hvad er det da, som gjør dette Lag af Nethinden modtageligt for Lysindtryk? Kan denne Modtagelighed bero paa Stavenes og Keglernes eiendommelige Form, saaledes at denne gjør dem særligt skikkede til at modtage Ætherens Bølgebevægelser, eller beror den paa den Omstændighed, at Syns- purpuret netop findes i denne Del af Diet? Jo fandt nemlig, at Synspurpuret kunde fornyes paa en afbleget Nethinde ved dennes Berøring med Aarehindens Pigmentlag, og det er imod dette Lag, at de oven omtalte Stave støtte sig. Be- tragter man Pigmentlaget under Mikroskopet, viser det sig bestaaende af sexsidede Celler, der ere ordnede som i Fig. 11, a. Fig. 11, 1) fremstiller to af disse CeDer, sete fra Siden, og c en af dem i Forbindelse med nogle af Net- hindens Stave. Kiihne beskriver endnu nogle andre Experi- menter, som fortjene Opmærksomhed, men vi kunne her kun gjore Rede for et Par af dem, som staa i nær Sammenhæng med det Spørgs- mål, som for Oieblikket beskjæftiger os. En Frø, som udsattes for kun blaat Lys, holdt uafbrudt sit ()ie fæstet paa Flammen. Efter fjorten Timers Belysning paa denne Maade fandtes der et tydeligt Billede af Flammen fotograferet paa Dyrets Nethinde, saaledes at Billedet var fuldstændigt farvelost og- stod paa rød Grund. Et hermed analogt Fænomen vilde indtræffe ved et Experiment som det i Fig. 4 fremstillede, dersom Skjærmen (IV) var farvet