Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1185 ØIET. 1186 Mikroskopet frembyde et Billede som dtet, der er fremstillet i Fig. 6. Nærmest ved Aarehinden bemærker man to forskjellige, hver for sig i stor Mængde forekommende Nervedannelser af eiendommelige Former, nemlig de Dannelser, som paa Grund af deres Udseende benævnes Stave og Kegler. Efter at Synsnerven er traadt ind i Oiet, forgrener den sig i en Mængde fine Traade, der lobe omkring i alle Retninger og danne den forreste, nærmest ved Glasvædsken liggende Del af Nethinden. Disse Grene af Synsnerven staa uden Tvivl i Forbindelse med de i Nethindens bageste Side liggende Stave og Kegler: den øvrige Del af Nethinden bestaar af Bindevæv med talrige Blodkar ogNervetraade. Man kunde let fristes til at tro, at den Del af Net- Fig. 8. Forsag, hvorved man kan fremkalde »Purkinjes Figurer.» hinden, som er vendt mod Lyset, ogsaa er den, som modtager Indtrykkene af dette. Vi skulle imidlertid see, at det ikke forholder sig saaledes, men at Indtrykket først modtages, naar Lyset har passeret Nethinden, og at det saaledes er dennes Bagside, som modtager det. I Nethinden findes en Mængde smaa Blodkar, der udgjøre Forgreningerne af den Pulsaare, som lober jevn- sides med Synsnerven og træder ind i diet sammen med denne. Man kan ved et ganske simpelt Experiment med sig selv forvisse sig om Tilstedeværelsen af disse Blodkar, idet man seer deres Skygge aftegne sig lige som de mørke Grene af et bladløst Træ tegne sig mod den af Aftenrøden farvede Himmel. Værelset, hvori man foretager Experimentet, maa ikke være oplyst af mere end ét Lys. Man lukker det ene Øie og seer med dot andet ud i Mørket, hvorpaa man bevæger det brændende Lys op og ned foran Yderkanten af det aabne Øie, saa at Straalerne falde ind i dette i en meget skraa Retning. Der vil da fremstille sig- for Synet en Række af divergerende sorte Linier paa rød Grund, bekjendte under Navnet »Purkinjes Figurer.» For at Forsøget skal lykkes, er det imidlertid nødvendigt, at Lyset bestandigt er i Bevægelse. Sir Charles Wheatstone har opfundet et Apparat, ved hvis Hjælp man nærmere kan studere disse Figurer; det bestaar af en cirkelrund Metalskive med en Diameter af omtrent to Tommer. Skiven er sværtet paa sin Yderside og har i Nærheden af Centrum et Hul af en halv Tommes Diameter. Paa Inder- siden er der anbragt en lignende Skive af slebet Glas. Naar man sætter Skiven i en dreiende Bevægelse foran en Lysflamme i en saadan Stilling, at Hullet befinder sig mellem Oiet og Flammen, saa vil Billedet af Hullet uafladeligt skifte Plads paa Nothinden, og de grenede Linier fremtræde paa ny og med større Klarhed end tidligere. I selve Midten af Synsfeltet findes der en lille cirkelrund Plet, i hvilken der ikke viser sig Spor af Blodkar. Denne Plet er den føl- somste Del af Nethinden. Naar man under- søger den nøie, finder man, at den er meget rigt forsynet med de oven nævnte Kegler, et Forhold, der i Forbindelse med et andet, som vi strax skulle omtale, synes at antyde, at netop disse Kegler udgjøre den for Lysindtryk mest modtagelige Del af Nethinden. Paa det Sted af denne Hinde, hvor Synsnerven træder ind i Øiet, findes der nemlig ingen Kegler, og dette Punkt er blindt. Vi have allerede ved Forsøg bestemt dette Punkts Beliggenhed og fundet, at det ligger et lille Stykke fra Oiets Midte, paa den Side af øiet, som er nærmest ved Næsen. Ved følgende Experiment kan man vise, at det Punkt, hvor Synsnerven træder ind i Øiet, er uimodtageligt for Synsindtryk. Man lukker det venstre Die og betragter ufravendt Korset i Fig. 9 (A) med det høire Oie, idet man holder Figuren i en Afstand af f. Ex. 18 Tommer fra Ansigtet; derefter fører man Papiret langsomt nærmere og- nærmere hen imod øiet, medens man stadigt fæster Blikket paa Korset, men dog samtidigt, uden at bevæge øiet, søger at see den cirkelrunde Plet. Naar Figuren er naaet til en vis Afstand fra Ansigtet, forsvinder Cirkelen pludseligt, men træder atter frem, naar Afstanden lidt efter er bleven endnu mindre. Lukker man nu det høire øie og foretager 75