Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1185
ØIET.
1186
Mikroskopet frembyde et Billede som dtet, der
er fremstillet i Fig. 6. Nærmest ved Aarehinden
bemærker man to forskjellige, hver for sig i
stor Mængde forekommende Nervedannelser af
eiendommelige Former, nemlig de Dannelser,
som paa Grund af deres Udseende benævnes
Stave og Kegler. Efter at Synsnerven er
traadt ind i Oiet, forgrener den sig i en Mængde
fine Traade, der lobe omkring i alle Retninger
og danne den forreste, nærmest ved Glasvædsken
liggende Del af Nethinden. Disse Grene af
Synsnerven staa uden Tvivl i Forbindelse med
de i Nethindens bageste Side liggende Stave og
Kegler: den øvrige Del af Nethinden bestaar af
Bindevæv med talrige Blodkar ogNervetraade. Man
kunde let fristes til at tro, at den Del af Net-
Fig. 8. Forsag, hvorved man kan fremkalde »Purkinjes Figurer.»
hinden, som er vendt mod Lyset, ogsaa er den,
som modtager Indtrykkene af dette. Vi skulle
imidlertid see, at det ikke forholder sig saaledes,
men at Indtrykket først modtages, naar Lyset
har passeret Nethinden, og at det saaledes er
dennes Bagside, som modtager det. I Nethinden
findes en Mængde smaa Blodkar, der udgjøre
Forgreningerne af den Pulsaare, som lober jevn-
sides med Synsnerven og træder ind i diet
sammen med denne. Man kan ved et ganske
simpelt Experiment med sig selv forvisse sig
om Tilstedeværelsen af disse Blodkar, idet man
seer deres Skygge aftegne sig lige som de
mørke Grene af et bladløst Træ tegne sig mod
den af Aftenrøden farvede Himmel. Værelset,
hvori man foretager Experimentet, maa ikke
være oplyst af mere end ét Lys. Man lukker
det ene Øie og seer med dot andet ud i Mørket,
hvorpaa man bevæger det brændende Lys op
og ned foran Yderkanten af det aabne Øie, saa
at Straalerne falde ind i dette i en meget skraa
Retning. Der vil da fremstille sig- for Synet
en Række af divergerende sorte Linier paa rød
Grund, bekjendte under Navnet »Purkinjes
Figurer.» For at Forsøget skal lykkes, er
det imidlertid nødvendigt, at Lyset bestandigt
er i Bevægelse. Sir Charles Wheatstone har
opfundet et Apparat, ved hvis Hjælp man
nærmere kan studere disse Figurer; det bestaar
af en cirkelrund Metalskive med en Diameter
af omtrent to Tommer. Skiven er sværtet paa
sin Yderside og har i Nærheden af Centrum et
Hul af en halv Tommes Diameter. Paa Inder-
siden er der anbragt en lignende Skive af slebet
Glas. Naar man sætter Skiven i en dreiende
Bevægelse foran en Lysflamme i en saadan
Stilling, at Hullet befinder sig mellem Oiet og
Flammen, saa vil Billedet af Hullet uafladeligt
skifte Plads paa Nothinden, og de grenede Linier
fremtræde paa ny og med større Klarhed end
tidligere.
I selve Midten af Synsfeltet findes der en
lille cirkelrund Plet, i hvilken der ikke viser
sig Spor af Blodkar. Denne Plet er den føl-
somste Del af Nethinden. Naar man under-
søger den nøie, finder man, at den er meget
rigt forsynet med de oven nævnte Kegler, et
Forhold, der i Forbindelse med et andet, som
vi strax skulle omtale, synes at antyde, at
netop disse Kegler udgjøre den for Lysindtryk
mest modtagelige Del af Nethinden. Paa det
Sted af denne Hinde, hvor Synsnerven træder
ind i Øiet, findes der nemlig ingen Kegler, og
dette Punkt er blindt. Vi have allerede ved
Forsøg bestemt dette Punkts Beliggenhed og
fundet, at det ligger et lille Stykke fra Oiets
Midte, paa den Side af øiet, som er nærmest
ved Næsen. Ved følgende Experiment kan man
vise, at det Punkt, hvor Synsnerven træder ind
i Øiet, er uimodtageligt for Synsindtryk. Man
lukker det venstre Die og betragter ufravendt
Korset i Fig. 9 (A) med det høire Oie, idet
man holder Figuren i en Afstand af f. Ex. 18
Tommer fra Ansigtet; derefter fører man Papiret
langsomt nærmere og- nærmere hen imod øiet,
medens man stadigt fæster Blikket paa Korset,
men dog samtidigt, uden at bevæge øiet, søger
at see den cirkelrunde Plet. Naar Figuren er
naaet til en vis Afstand fra Ansigtet, forsvinder
Cirkelen pludseligt, men træder atter frem, naar
Afstanden lidt efter er bleven endnu mindre.
Lukker man nu det høire øie og foretager
75