Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1183 ØIET. 1184 for umulige eller unyttige. For at vise Sol- lysets Indflydelse paa Synspurpuret tog Kuhne 10 lige stærkt purpurfarvede Nethinder af Frøer og udbredte dem tæt ved hverandre i en Række. Han lod derefter falde et Solspektrum paa dem, idet lian fremstillede dette ved at lade et Straale- bundt gaa igjennem et Prisme af Flintglas. Paa denne Maade bleve nogle af Nethinderne udsatte for de ultrarøde og røde Straaler, andre Fig. 6. Snit gjennem Nethinden i Menneskets Øie (stærkt for- storret). a, Nethindens Grændseflade mod Glasvædsken; b, Ud- videlser af Synsnervens Forgreninger; c, Ganglier; d, Molekular- laget og Nervetraade; e, indre Kjærnelag; f, kornet La« med Nervetraade, bærende Kjærnerne i nys nævnte Lag; g, ydre Kjærnelag; h, i, ydre Lag af Stave og Kegler; k, Grændselaget mod Nethindens Pigmentlag. for de violette og ultraviolette og de øvrige for Spektrets andre Farver. De saaledes udsatte Nethinder afblegedes derved hurtigt paa de Punkter, hvor den storste Lysabsorption fandt Sted. Gjennem sine Experimenter fandt Kuhne, at ensfarvet Lys bleger Farvestoffet i Nethinden lige som det hvide Lys, men meget lang- sommere end dette, og at af alle ensfarvede Straaler virke de grøngule i saa Henseende hurtigst, dernæst de andre i følgende Orden: de gulgrønne, grønne, blaagronne, gronblaa, indigoblaa, violette, fremdeles de rent gule og orangefarvede og til sidst de ultraviolette og røde. De røde og violette Grændsestraaler ere vel ikke aldeles virkningsløse, men Begyndelsen af det ultra- violette Spektrum er langt virksommere end Begyndelsen af det røde. Kuhne henleder spe- cielt Opmærksomheden paa et Faktum, der synes at være af særdeles indgribende Betydning, nemlig at de Farvestraaler, som mere end nogen af de andre indvirke paa vort Syn og- som af os opfattes som de mest lysende — nemlig de gul- grønne — netop ere de samme, som have den største Evne til at blege Nethindens Farvestof. Fig. 7. Nethindens Stave og Kegler (stærkere forstørrede). Vi have i det Foregaaende hørt, at Net- hinden er den Skjærm i Øiet, som modtager de gjennem Lindsen fremstillede Billeder, og frem- deles, at den undergaar Forandringer ved Lysets Paavirkning. Men en saa vigtig Del af Diet fordrer, at vi fæste vor Opmærksomhed lidt nærmere paa den for bedre at lære dens Byg- ning og Virksomhed at kjende. Nethinden er fuldkomment gjennemsigtig, den har en Tykkelse, som varierer mellem Vso og 1/igo af en Tomme, og den danner det inderste Lag af -Øiets Væg- Et lodret Snit, som lægges gjennem denne Hinde paa et hvilket som helst Sted med Undtagelse af Midtpunktet, den saa kaldte gule Plet, og det Sted, hvor Synsnerven træder ind, vil under