Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1191 ØIET. 1192 Nethinden efter Døden blive uigjenneinsigtige, og da Synspurpuret tillige med Stavene og Keglerne befinder sig paa Nethindens Bagside, kan altsaa Lyset ikke trænge ind dertil. Kuhne søgte derfor at overvinde den nævnte Vanske- lighed ved sine optografiske Forsøg- derved, at han udtog Nethinden og vendte den. I sin Fremstilling af disse Forhold gjør han opmærk- som paa, at der vel gives Folk med en levende Indbildningskraft, som paastaa, at de i -Øiet af myrdede Mennesker have seet Morderens Portræt, men at han for sin Del ikke kan fæste den ringeste Lid til deres Udsagn. Den fotografiske Forandring af Nethinden under Lysets Paavirkning er forbunden med en Forandring af dens elektriske Tilstand, og lige som de forskjellige Farvestraaler i ulige Grad blege Synspurpuret, saaledes indvirke de ogsaa i forskjellig Grad paa Nethindens elektriske Til- stand. For at undersøge dette Forhold nærmere experimenterede Dewar og Mac Kendrick med Vi ville nu bedre være i Stand til at be- svare det Spørgsmaal, hvorledes vi ved Dags- lyset saa nøiagtigt kunne opfatte de ydre Gjen- stande. Det Lys, som kastes tilbage fra disse, træder ind i Øiet med forskjellig Farve og Styrke, alt efter Beliggenheden af de forskjellige Punkter paa Gjenstanden, som reflekterer Lyset. Ved dettes Brydning i øiets forskjellige Medier fremkommer der et fuldstændigt Billede paa dets indre Væg. Derved foregaar der vidunderlige, og for Videnskaben endnu gaadefulde Forvand- linger i Nethinden, alt efter Billedets Beskaf- fenhed, og Meddelelsen om disse Forvandlinger sendes paa en for os lige saa gaadefuld Maade g-jennem Synsnerven til Hjernen for der at frem- kalde Forestillingen om den sete Gjenstand. Hvorledes denne Evne forklares fra Udviklings- theoriens Standpunkt, kunne vi bedst fremstille med et Citat af Tyndalls mindeværdige Adresse til British Association: »Hos de laveste Organismer træffe vi en Fig. 11. Det sorte Pigmentlag. a, seet fra oven; b, fra Siden; c, Pigmentplet med Stave. et stort Antal forskjellige Dyr, saa som Snoge, Frøer, Firben, Hundesteile, Guldfiske og for- skjellige Arter af Krebsdyr. Ved alle disse Forsøg viste det sig, at naar en Lysstraale traf Nethinden, undergik dens elektriske Til- stand en Forandring. Senere udstrakte de deres Forsøg til høiere staaende Dyreformer, som Katte, Kaniner, Duer, Ugler o. s. v., og fik der- igjennem yderligere Bekræftelse paa de tidligere vundne Resultater. Begge de nævnte Fænomener, Nethindens Afblegning og Forandringen i dens elektriske Tilstand, maa antages at staa i den nøieste Forbindelse med Synsfornemmelsen, og navnlig gjælder dette vist nok om det sidst nævnte Fænomen, thi der maa være noget Andet og Mere end blot Analogi i et saadant Experiment som det af Siemens foretagne, ved hvilket et i Forbindelse med et kunstigt Øie staaende Gal- vanometer gjorde forskjellige Udslag alt efter den ulige Farve og større eller mindre Intensitet af det i øiet indtrængende Lys. Slags Følesands, der har sit Sæde i hele Krop- pens Overflade. Ved at lempe sig efter de fra Yderverdenen kommende Indtryk, udvikle efter- haanden visse Dele af Overfladen sig lidt efter lidt til Organer med større Følsomhed end de øvrige Kropdele. Derved opstaa Sandserne, som i deres første, oprindelige Skikkelse have været den simple Følesands, den, som den vise Demo- critos allerede for 2300 Aar siden omtalte som Sandsernes fælles Udspring. I Begyndelsen har Lyset ingen anden Opgave end den at indlede kemiske Processer i Dyreorganismerne i Lighed med dem, som det fremkalder i Planternes Blade; men lidt efter lidt blive visse Farvestofceller mere følsomme for Lyset end de andre om- liggende Væv, og øiet begynder nu at dannes. Paa sit første Udviklingstrin er dette Organ kun i Stand til at skjelne mellem Lys og Morke, og da Synet af en Skygge ofte er ledsaget af Berøring med et eller andet uigjennemsigtigt Legeme, bliver Synet paa dette Udviklingstrin en Slags finere Følelse. Skridt for Skridt gaar