Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1235
INSEKTLIVET I VORE FERSKE VANDE.
1236
nerne Udseende af at være betydeligt større, og
Arten har i det Hele et ret anseeligt Ydre, idet
den med Haletraadene opnaar en Længde af næsten
tre Tommer, med en Tommes Vingefang.
Medens Døgnfluerne i deres udviklede Til-
stand ere nogle af de letteste, man kunde fristes
til at sige mest ætheriske' Væsner i hele Insekt-
riget, overraskes man næsten, naar man seer de
hæslige, muddergraa Larveskikkelser, hvoraf de
ere stegne frem. Ogsaa de forekomme i million-
vis, men de føre en saa stille og skjult Tilværelse,
at man ikke aner deres Existens, før de som
Nymfer en smuk Sommeraften forlade deres Boliger,
stige op mod Overfladen og sende deres vingede
Subimagoer op imod Lyset. Undersøger man
Brinkerne i en af vore storre Aaer eller Søer,
et slankt, langstrakt Legeme, hvis Bagkrop er
forsynet, med sex Par Gjællebuske, som flottere
frit i Vandet lige som smaa Kvaste, medens
Slægten Palingenia, som ogsaa graver sig Gange
i Bredderne, har to cilierede Gjælleblade paa
Bagkroppens Led.
Ved denne stærke Udvikling af Aandedræts-
redskaberne, der i Forbindelse med Overkjæbernes
Bygning' tyder paa et livligt, røverisk Liv, af-
vige Døgnfluernes Larver fra Vandnymfernes,
hvor Respirationsorganerne repræsenteres af de
tre Halegjælleblado, medens Bagkroppens Led ere
fuldstændigt blottede for respiratoriske Vedhæng.
Puppen eller rettere Nymfen bebor ligeledes
disse Fanggange, hvor Byttet fores ind med
Strømmen og Bølgeslaget. Da v.i hos Døg-n-
Fig. 34. Puppe til den almindelige Døgnflue.
Fig. 35. Larve til den almindelige Døgnflue.
vil man, hvor disse ikke ere alt for stenede eller
lerede, finde deres Overflade lige som gjennem-
boret af Dyrehagel fra Vandspeilet af og flere
Fod ned efter. Løsner man en større Jordklump
og underkaster den en nærmere Undersøgelse,
vil man finde, at disse Huller ere Ud- og Indgangs-
døre for en Række hesteskoformede Gallerier, af
hvilke hver Larve strængt vaager over sit.
I Regelen sidder den tæt ved Udgangen af den
ene Aabning, men mærker den Uraad, flygter den
ind i det Inderste af Gangen og kan hurtigt
slippe ud af det andet Hul, hvis den skulde
fole sig forfulgt. Larverne anlægge disse Gange
dels med Forbenene, som ere indrettede til Grav-
ning, dels med Ovarkjæberne, som ero lange, segl-
formede og- krummede opad. I Øvrigt har Larven
fluerne og deres Beslægtede, Guldsmede og Vand-
nymfer, have med en ufuldstændig1 Forvandling
at gjore, er Forskjellen mellem Nymfe og- Larve
ikke stor. En betydeligere Størrelse og Anlæg
af Vingeskeder, sikkre Bebudere af det nære Luft-
liv, betegne Nymferne. Haletraadene ere hos
Nymfen tillige længere, men dog betydeligt kortere
end hos de fuldkomne Dyr, hvor de anvendes
som Ballanceapparater under den hurtigt op- og
nedstigende Flugt. De mindre Arters Larver og
Pupper grave ikke, men bevæge sig frit i Vandet,
prydede med deres sirlige Aandeapparater, som i et
Antal af sex til syv Par paa forskjellig Maade ud-
straale fra de tilsvarende forreste Bagkropsled.
Hvad der til alle Tider har vakt Beundring
og Overraskelse, er den masseagtige Optræden