Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1235 INSEKTLIVET I VORE FERSKE VANDE. 1236 nerne Udseende af at være betydeligt større, og Arten har i det Hele et ret anseeligt Ydre, idet den med Haletraadene opnaar en Længde af næsten tre Tommer, med en Tommes Vingefang. Medens Døgnfluerne i deres udviklede Til- stand ere nogle af de letteste, man kunde fristes til at sige mest ætheriske' Væsner i hele Insekt- riget, overraskes man næsten, naar man seer de hæslige, muddergraa Larveskikkelser, hvoraf de ere stegne frem. Ogsaa de forekomme i million- vis, men de føre en saa stille og skjult Tilværelse, at man ikke aner deres Existens, før de som Nymfer en smuk Sommeraften forlade deres Boliger, stige op mod Overfladen og sende deres vingede Subimagoer op imod Lyset. Undersøger man Brinkerne i en af vore storre Aaer eller Søer, et slankt, langstrakt Legeme, hvis Bagkrop er forsynet, med sex Par Gjællebuske, som flottere frit i Vandet lige som smaa Kvaste, medens Slægten Palingenia, som ogsaa graver sig Gange i Bredderne, har to cilierede Gjælleblade paa Bagkroppens Led. Ved denne stærke Udvikling af Aandedræts- redskaberne, der i Forbindelse med Overkjæbernes Bygning' tyder paa et livligt, røverisk Liv, af- vige Døgnfluernes Larver fra Vandnymfernes, hvor Respirationsorganerne repræsenteres af de tre Halegjælleblado, medens Bagkroppens Led ere fuldstændigt blottede for respiratoriske Vedhæng. Puppen eller rettere Nymfen bebor ligeledes disse Fanggange, hvor Byttet fores ind med Strømmen og Bølgeslaget. Da v.i hos Døg-n- Fig. 34. Puppe til den almindelige Døgnflue. Fig. 35. Larve til den almindelige Døgnflue. vil man, hvor disse ikke ere alt for stenede eller lerede, finde deres Overflade lige som gjennem- boret af Dyrehagel fra Vandspeilet af og flere Fod ned efter. Løsner man en større Jordklump og underkaster den en nærmere Undersøgelse, vil man finde, at disse Huller ere Ud- og Indgangs- døre for en Række hesteskoformede Gallerier, af hvilke hver Larve strængt vaager over sit. I Regelen sidder den tæt ved Udgangen af den ene Aabning, men mærker den Uraad, flygter den ind i det Inderste af Gangen og kan hurtigt slippe ud af det andet Hul, hvis den skulde fole sig forfulgt. Larverne anlægge disse Gange dels med Forbenene, som ere indrettede til Grav- ning, dels med Ovarkjæberne, som ero lange, segl- formede og- krummede opad. I Øvrigt har Larven fluerne og deres Beslægtede, Guldsmede og Vand- nymfer, have med en ufuldstændig1 Forvandling at gjore, er Forskjellen mellem Nymfe og- Larve ikke stor. En betydeligere Størrelse og Anlæg af Vingeskeder, sikkre Bebudere af det nære Luft- liv, betegne Nymferne. Haletraadene ere hos Nymfen tillige længere, men dog betydeligt kortere end hos de fuldkomne Dyr, hvor de anvendes som Ballanceapparater under den hurtigt op- og nedstigende Flugt. De mindre Arters Larver og Pupper grave ikke, men bevæge sig frit i Vandet, prydede med deres sirlige Aandeapparater, som i et Antal af sex til syv Par paa forskjellig Maade ud- straale fra de tilsvarende forreste Bagkropsled. Hvad der til alle Tider har vakt Beundring og Overraskelse, er den masseagtige Optræden