Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1249 INSEKTLIVET I VORE FERSKE VANDE. 1250 lavt, solbeskinnet Vand, mest i Nærheden af Bredderne og helst hvor Bunden er opfyldt af døde, organiske Stoffer. De ynde tillige en rig Vegetation, og især synes Andemad og deslige at behage dem. Det lille, uanseelige Hoved bærer to enkelte Dine, en fremskydelig Mund med et Par stærke Overkjæber og over disse et Par bevægelige Kroge eller Hager, som tjener dem dels, lige som hos Myggelarverne, til at sætte Vandet i Bevægelse, dels som Klamreapparater, hvormed de hage sig fast paa Vandplanter og lignende Gjenstande. Kroppen bestaar af tolv, noget flad- trykte Led, som fra Hovedet tiltage i Brede, for derpaa atter at afsmalnes ud imod det sidste Haleled, som bærer en rig Fjerkrands af cHierede Børster. De enkelte Leds Rande rage over hver- andre, saa at Larven faar en stör Sidebevægelig- hed, lige som den er i Stand til at forkorte og forlænge sig efter Forgodtbefindende. Paa Bunden først naar dette er skeet, farer den under livlige Bevægelser atter ned i Dybet, idet den lukker de noget krumme Fjerbørster sammen, hvorved der opstaar et Hulrum fyldt med Luft, som den drager ned med sig som en skinnende Kviksølv- perle, bestemt til at forbruges, saa længe Larven færdes som Dykker paa Bunden. Hos Myggene saae vi, at ogsaa Puppen under livlige Bevægelser med sin lange Bagkrop steg op til Overfladen, et Forhold, der bliver saa meget mærkeligere som Vandinsekternes Pupper ellers ere hvilende og netop af denne Grund for- lade et Element, hvor Hvile vilde være det Samme som Død. Vaabenfluernes Larver derimod følge den almindelige Lov. Naar Larverne ere udvoxede, hage de sig op paa Vandplanternes Blade, paa Stene eller endog helt op paa Bredden og berede sig her til Forpupning. Denne foregaar inden for Larvehuden, der ikke, som ellers, skydes af, b c Fig. 42. Den almindelige Vaabenflue (Stratiomys cliamaélwn). a, Larven i Aandestilling. Z>, Larvehudspuppen, c, Denne aabnet for at vise den i Larvehuden indesluttede virkelige Puppe. kravler den derfor afsted ved vexelvis at sammen- trække og udvide Legemet, idet den tillige griber fat med Hovedets Kroghager; i Vandet svømmer den derimod ved livlige, slangeformede Bevægelser af hele sit brede og fladtrykte Legeme. Under disse Svømmebevægelser, som snart give dens Legeme Lighed med et S, snart med et ?, seer man, at den søger Overfladen med Bagkroppen op ad, og nu først forstaar man Betydningen af den Fjerbusk, som afslutter dens Legeme. Saa snart Legemet berører Overfladen, slaas Fjer- børsterne fra hverandre som en sirlig- Vifte, og i Centrum viser sig Aabningen til det Aanderør, som forsyner Larven med Luft. Det er altsaa en lignende Indretning som hos Mygge- larverne, kun at Fjerbørsterne her ere bievne saa store og mægtige, at de tillige tjene som et Slags Luftfangere. Larven ligger i nogle Minuter rolig og fylder sine Aanderør med Luft; men danner et hentørret, beskyttende Hylster om den bløde Puppe. Denne skyder tilsidst Larvehudens Hovedende af som et Laag og arbeider sig langsomt ud af sit snevre Gjemme. Den er i de første Oieblikke saa spændt af Luft, især i Bagkroppen, at den kan hvile paa Vandet, om fornødent gjøres. Oftest søger den dog et Blad eller en Stængel, hvorpaa den lang- somt klattrer op, for at Luften kan hærde dens endnu bløde, farveløse Hud og fylde dens Vinge- par, der ved Udkrybningen ligge hen ad dens Ryg som to tynde Strænge. Naar dette er skeet, og hertil fordres neppe en Time, flyver den nyskabte Flue afsted for at tumle sig mellem Blomster og finde sig en Mage. Hvilken Forskjel mel- lem dens morke, muddrede Larveliv paa Bunden af et eller andet Mosehul, og det lysklare Solliv, der venter den paa den varme Sommer- dag’ mellem duftende Blomster! Det er Kon- 79