Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1251 INSEKTLIVET I VORE FERSKE VANDE. 1252 traster som det mørke, trange Jordliv og Evig- hedens Himmelflugt. Med Vaabenfluerne skulle vi afslutte disse Skildringer af Insektlivet i de danske Vande. Ikke fordi Stoffet er opbrugt, men fordi Læserens Taalmodighed muligt er tilende; thi det er stadigt de samme, store Hovedprinciper der varieres. Det kan blive trættende at læse om Vandinsekternes Liv; men man bliver aldrig træt af at studere det i Naturen selv. Vi kunne derfor ikke slutte disse Skildringer, uden at anbefale vore Læsere et simpelt Studieapparat — Akvariet. Man seer dette mest arrangeret med sirlige Konchylier og- kjedelige Guldfisk, hvis høieste Livsyttring bestaar i at spise Oblater. Men man prøve engang ved Foraarstide, helst sidst i April, at befolke sit Akvarium med Vandlarver og Vandinsekter, hvor- til der jo kun behøves et Net og et Par Drag i en nærliggende Dam. Har man indrettet Akvariet saaledes, at en Græstørv, anbragt paa nogle store Stene, hviler i dets Midte, medens forskjellige af vore fine, pyntelige Vandplanter dække Hjør- nerne, vil man i Sommerens Løb overraskes af det ene Vidunder efter det andet. Alene den Interesse, hvormed man følger f. Ex. en Guldsmed- larves Jagter og successive Udvikling, lønner rigeligt den Smule Moie, som Pasningen fordrer. Den Læser, som gjennem Akvariet vil forfølge de Dyreformer, vi oven for have beskrevet og afbildet, vil sikkert faa en langt større Interesse for Vandlivets Mikrokosme, end de oven staaende Skildringer have kunnet forskaffe ham. BESØG I ET STENBRUD. AF B. B. WOODWARD. Den Kundskab, vibesidde om de forskjellige Bjergarter, som bidrage til Jordskorpens Sammen- sætning, have vi for en stor Del erholdt ved en omhyggelig Undersøgelse af de Lag, som findes blottede i de mange »Gjennemskjæringer«, der — hvad enten de ere naturlige eller hidrøre fra Arbeider, som ere foretagne af Menneskehaand — træffes i større eller mindre Mængde i alle Lande. De steile Klipper ved Havkysterne eller ved Flod- bredderne, de bratte Fjeldvægge og Bjergskraa- ningerne, som i saa høi Grad bidrage til at forhøie Landskabets Naturskjønhed, ere Exem- pler paa saa kaldte naturlige Gjennemskjæringer, hvorimod man som Exempler paa de af Menne- sker frembragte Gjennemskjæringer kan nævne Stenbrud, Bjergværks-Schakter, Brønde, Gjennem- skjæringer ved Jernbane-Anlæg og mange andre. Alle de vigtigere Lag af Jordskorpen, saaledes som de ere skematisk fremstillede paa om- staaende Tavle (S. 1257-58), findes aldrig- samlede paa ét Sted; overalt mangler der flere eller færre af dem. Men den Beliggenhed, som de forskjellige Lag have i Forhold til hverandre, er altid og overalt den samme, uden Hensyn til, om der paa de forskjellige Steder optræder faa eller mange af Lagene. I vort Naboland, Sverrig, frembyde Bjerg- masserne i store Strækninger af Landet kun ringe Afvexling i Henseende til Materialet, hvoraf de bestaa, og de forskjellige Gjennemskjæringer ere paa de fleste Steder prægede af den eien- dommelige fælles Ensformighed; kun nu og da trælles Undtagelser fra denne Regel. I visse Egne have Gjennemskjæringerne imidlertid flere forskjel- lige Bjergarter med deri indleirede Forsteninger at opvise, og det er netop lignende Lokaliteter, som skulle danne Grundlaget for den efterfølgende Skildring. Vi træffe saadanne Gjennemskjærin- ger — for blot at holde os til Landets mellemste og sydlige Partier — saa vel i Vestergøtland,