Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

1253 BESØG I ET STENBRUD. 1254 Nerike, Östergötland, Gotland og Øland som navnlig i Skaane, der i saa Henseende frem- byder en rigere Afvexling end nogen anden svensk Provinds. Dog staar Skaane, hvad Lagenes Mang- foldighed og Afvexling angaar, langt tilbage for England, hvor de nævnte Forhold fremtræde med en Fylde, som neppe har noget Tilsvarende i noget andet Land af samme Størrelse, og som er fortrinligt skikket til at give os en Forestilling om de talrige Forandringer, som vor Jordklode i Tidernes Løb har været underkastet. samt ved at lægge nøie Mærke til Landskabets Naturforhold i Almindelighed. Man vil derved kunne faa Leilig-hed til at bemærke, at Lag af samme Alder paa forskjellige Steder bestaa af ulige Bjergarter, idet de f. Ex. paa et Sted kunne dannes af Kalksten, paa et andet af Ler og paa et tredie af Sandsten. En Iagttager, som besøgte disse tre Steder, vilde føle sig fristet til at ansee dem for helt forskjellige Afleiringer, men en nærmere Undersøgelse af Bjergarterne og deres Forsteninger i de melleni- Fig. 1. Forskjellige Lag i et Stenbrud. Ved at studere de Profiler, som de steile Kystklipper frembyde, kan man allerede lære Ad- skilligt om de Lag, som tage Del i Englands Bjergbygning, og om de Forsteninger, som de indeslutte. Men hvor omhyggeligt man end under- søger disse Profiler, faar man dog ikke ad denne Vei tilstrækkelig Oplysning om Lagenes Udbred- ning- og øvrige Forhold længere inde i Landet. Dette kan kun opnaas ved at undersøge de mangeStenbrud og andre kunstige Gjennem- skjæringer, som findes saa "godt som overalt, liggende Stenbrud vilde give ham et Indblik i det Baand, som forbinder disse Lag med hver- andre, og vise ham, at de vare opstaaede samtidigt. Men bortseet fra hvad der kan læres i denne Henseende har hvert enkelt Stenbrud sit særlige Bidrag at give til det Kapitel i Jordens Udvik- lingshistorie, hvortil det hører, paa- samme Maade som hver enkelt Afskrift af en gammel Bog paa et eller andet Sted kan give Oplysninger, som mangle i de andre Afskrifter, uagtet?de alle i Hovedsagen stemme overens. 79*