Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

111 OM HVALERNE OG HVALFANGSTEN. 112 og Styrke vare vanskeligere at fange, dels fordi de gave et forholdsvis ringe Udbytte. Medens nemlig Nordhvalen har en Værdi af mellem 8000 og 10,000 Kroner, kan en Blaahval i det Hoieste udbringes til 2—4000 Kroner, selv naar Arbeids- Omkostningerne ikke fraregnes. Paa en særdeles sindrig Maade har Kapitain Svend Foyen forstaaet at overvinde alle de Vanskeligheder, der mødte ham under Bestræbel- serne efter at gjennemføre det store Foreta- gende, og med en beundringsværdig Udholden- hed har han holdt Modet oppe under de mang- foldige Hindringer og Skuffelser, der i Begyn- delsen fulgte ham. Da hans Fangstmaade er af en ganske eiendommelig Art, kan det sik- kert have sin store Interesse at lære den lidt nærmere at kjende og sammenligne den med de Fremgangsmaader, der ere blevne anvendte af andre Hvalfangere. Den Maade, paa hvilken man tidligere jagede Hvaler, bestod i, at man fra det større Fartøi satte mindre Baade i Søen, saa snart en Hval kom i Sigte. Baadens Be- sætning roede derefter hen imod Hvalen og nærmede sig den paa et Par Favnes Afstand, hvorpaa en Mand, der havde sin Plads i For- stavnen af Baaden, udslyngede eller — saaledes som man senere bar sig ad — udskød Har- punen mod Dyret. En saadan Harpun var for- synet med et Skaft af Træ eller Jern, havde en stærk Modhage i Spidsen og stod ved en lang Line i Forbindelse med Baaden. Saa snart en Hval var saaret, flygtede den skyndsomt ned mod Bunden, og det gjaldt da at være opmærksom paa den oprullede Line og sørge for, at den løb op uden at blive uklar, thi i modsat Tilfælde kunde Baaden let trækkes under Vandet. Naar det opskræmmede og saarede Dyr atter kom op til Overfladen, passede man paa og kastede flere Harpuner i det eller bearbeidede det med Spyd og Landser, indtil det havde forblødt sig. Bort- seet fra det Grusomme i en saadan Fremgangs- maade, medførte denne Methode forskjellige Ulemper; for det Første var det nemlig nød- vendigt at færdes i smaa Skuder paa det aabne Hav, og for det Andet maatte man nærme sig Hvalerne paa saa kort Afstand, at man altid udsatte sig for at faa Baaden knust ved et Slag af disse Dyrs Halefinne. Svend Foyen derimod driver egenligt kun Kystfangst og jager Hvalerne fra Dampskibe, som ere indrettede særligt i dette Øiemed. De have en Længde af 80—100 Fod og ere helt ude i Forstavnen forsynede med en Kanon, der er anbragt paa et hoit Stillads saa- ledes, at den uden Vanskelighed kan vendes og dreies i alle Retninger. Til denne Kanon horer en eiendommelig Harpun med et Skaft, omtrent som det i Fig. 11 afbildede, der fremstiller amerikanske Hvalfanger-Harpuner. Hele Har- punens Skaft skydes ind i Kanonen, og- den Del, som rager udenfor Kanonens Munding, er for- synet med lire bevægelige, bagud rettede Modhager, der ere stillede i Korsform og have en Længde af omtrent 6 Tommer hver. Foran disse er der anbragt en stor Jernkugle, der er forsynet med en skarp Spydspids og fyldt med et Sprængstof. Ligesom paa. de amerikanske Harpuner løber der paa Skaftets ene Stang en Ring, i hvilken der er fastgjort et Kabeltoug af en Arms Tykkelse. Naar Harpunen lægges i Kanonen, skydes denne Ring op til Skaftets forreste Del, saa at den kommer til at ligge ved selve Mundingen af Kanonen, hvor den gjøres fast med en tyndere Line. Saaledes udrustet begiver Dampskibet sig ud for at søge Fangst. Saa snart man er kommet tilstrækkeligt nær til en Hval, rettes Harpunen mod et af Legemets blødere Partier, Fængkrudtet tændes, og ud Dy ver dette frygtelige Projektil, der borer sig- dybt ind i Dyret. Det overorden-