Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
DE MENNESKELIGNENDE ABER.
116
været Gjenstand for en mere fornuftig og maade-
holden Jagt, kunde have forplantet sig- i samme
Forhold som de dræbtes. Denne hensynsløse
Forfølgelse liar imidlertid selv sat sig en Grændse,
og man bør ikke opgive Haabet om, at flere af
Hvalarterne atter skulle formere sig saaledes, at
de i et anseeligt Antal, om end langtfra saa
stort som fordum, skulle komme til at tumle sig
om i Verdenshavene.
(Frit oversat og forøget af Red.)
DE MENNESKELIGNENDE ABER.
AF
T. TULLBERG.
Der er sikkert Ingen iblandt vore Læsere,
som ikke har hørt om den store Opsigt, der i
de senere Aar er vakt i den videnskabelige Verden
ved Spørgsmaalet om Menneskets Nedstamning.
Medens nogle Videnskabsmænd have søgt at be-
vise, at Mennesket og idetmindste de høiere
staaende Abearter have udviklet sig fra en fælles
Stamform, som i intellektuel Henseende har staaet
paa Dyrets Standpunkt, bliver denne Anskuelse
paa det Bestemteste forkastet af Andre, der dels
paastaa, at de Beviser, som Modparten støtter
sig til, ikke ere fyldestgjorende, dels fremhæve,
at Svælget mellem Mennesket og Dyret er saa
stort, at det aldrig har kunnet overskrides, og at
Mennesket gjennem sine Aandsevner er saa vidt
skilt fra Dyret, at man umuligt kan tænke sig-
et Slægtskabs-Forhold imellem dem.
Det er ikke Hensigten med denne lille Af-
handling at udvikle eller forsvare nogen af disse
Meninger; men da nu engang Spørgsmaalet om
Menneskets Slægtskab med Aberne for ramme
Alvor er blevet bragt frem, kunde det maaskee
interessere En eller Anden blandt vore Læsere
at gjøre lidt nærmere Bekjendtskab mecl disse
vore virkelige eller formentlige Slægtninge, og
vi skulle derfor søge i nogle faa Hovedtræk at
give en Fremstilling af de hoiest staaende iblandt
dem, de saakaldte »anthropomorfe« eller menneske-
lignende Abor. Til denne Gruppe henregnes
Gorillaen, Chimpansen, Orang-Utangen
og Gibbonerne eller de langarmede Aber.
Man maa imidlertid ikke forestille sig, at
Ligheden mellem disse Dyr og Mennesket er saa
betydelig, at der ikke baade kan og maa drages
en skarp Grændse imellem dem, selv om man
udelukkende holder sig- til Legemsbygningen. Thi
ved den med en rig Haarvæxt beklædte Krop,
ved de fremstaaende Kjæber, de store, spidse
Hjørnetænder, den fladtrykte Næse, den mindre
udviklede Hjerne, de uforholdsmæssig lange Arme
og korte Baglommer, ved Bagføddernes Bygning
som Hænder og ved mangfoldige andre Eien-
dommeligheder afvige de »menneskelignende« Aber
i hoi Grad fra Mennesket, og man kan ikke undre
sig1 over, at en Mængde Mennesker betakke sig
for Slægtskabet. Heller ikke Abernes Gang liar
meget tilfælles med Menneskets, idetmindste livad
de større Arter angaar. Gorillaen, Chimpansen
og Orang-Utangen støtte ikke alene paa Baglom-
merne, men tage ogsaa Forlemmerne til Hjælp, og
de gaa, vel at mærke, ikke saaledes som andre
Pattedyr paa Fingrenes Spidser eller paa Hæn-
dernes Underside, men paa Forhændernes Knoer.
Trods dette komme de alligevel, paa Grund af
Armenes kolossale Længde, til under Gangen at
indtage en mere eller mindre opreist Stilling,
saaledes som det sees f. Ex. i Fig. 3.
»Men naar nu disse Dyr virkeligt afvige saa
stærkt fra Mennesket, hvor i al Verden har da
Nogen kunnet falde paa den besynderlige Tanke
at kalde dem »menneskelignende« ?« spørger vel
Læseren. Svaret er dog ikke saa vanskeligt at
give; thi om der end er en betydelig Forskjel
mellem de nævnte Aber og Mennesket, saa er
der paa den anden Side en stor og umiskjendelig
Lighed tilstede. Naar vi f. Ex. betragte Skelettet
af en saadan Abe og sammenholde det med et
Menneske-Skelet (cfr. Fig. 1), saa ville vi øie-