Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
145 OM GJÆRING. 146 Flasker vedbliver derimod at holde sig klart og fuldstændigt gj ærfrit. Heraf see vi, at Sukkeropløsninger, der ellers saa villigt befordre Gjærens Væxt, ikke begynde nogen saadan' Proces, naar de udelukkes fra Luftens Adgang-, eller Luftstrømmen sies gjennem en Prop af tæt sammenpresset Bomuld, for saa vidt som de i Forveien ved Kogning ere biovne befriede fra alle inclblandede Gjærsvampe. Vi see fremdeles, at ihvorvel saadanne Opløs- ninger fra Begyndelsen af ikke indeholdt Spor af Gjær, komme de dog i Gjæring, naar Luften faar Lov til uhindret at komme i Berøring med dem, og der opstaar da Hundreder af Gjærceller i dem. Dette kan ikke forklares paa anden Maade end ved Antagelsen af, at Gjærdannelsen i Vædsken kun tilsyneladende skeer »af sig selv«, men i Virkeligheden skyldes Indførelsen af Gjær- celler eller Sporer, der som et fint Støv svæve usynlige om i Luften og (som vi saae var Til- fældet med én af vore Flasker) kunne udskilles fra denne ved Hjælp af en meget fin Si (Bom- uldsproppen). Pasteur har viist, at disse i Luften svævende Gjærceller ogsaa kunne ødelægges, naar Luften kommer til at passere gjennem glodende Metalror. Saadan »udglødet« Luft formaar ikke at fremkalde nogen Gjæring i sukkerholdige Vædsker. Efter saaledes korteligen at have betragtet Gjærsvampens Liv skulle vi nu lidt nærmere gaa ind paa de kemiske og fysiske Forandringer, der vise sig under Gjæringen og Gjærsvampens Væxt. Man liar længe vidst, at alle Vædsker, som skulde kunne undergaa en sædvanlig eller saa- kåldt »Alkohol«-Gjæring, maåtte indeholde Sukker i en eller anden Form, ligesom ogsaa at Gjæ- ringens Væsensmærke ligger deri, at største Delen af dette Sukker forandres til Kulsyre og Alkohol eller Spiritus (»Sprit«). Et paa følgende Maade anstillet 'Forsøg viser os dette tydeligt. Man fylder en rummelig, vidhalset Flaske (Fig\ 2 A) halvt med en Sukkeropløsning, hvortil der er sat lidt Gjær samt, noget vinsurt Ammoniak. Flaske- halsen lukkes med en gjennemboret Prop, hvor- igjennem der gaar et Rør (B), som er bøiet ned i et Reagensglas (C), i hvilket det næsten naaer Bunden, og som er fyldt med Barytvand. Fra Reagensglassets Prop gaar der endvidere et andet Glasrør, der er fastgjort til et tredie, men meget vidt Glasrør (D), fyldt med nogle Stykker kaustisk Natron, der ville forhindre ethvert Spor af Luftens Kulsyre i at komme ned i Barytvandet i C. Anbringes nu Apparatet paa, et varmt Sted, bliver Vædsken i A snart uklar, og der dannes Luftblærer i den som Følge af en begyndende Gjæring. Den udviklede Luft gaar ned i Baryt- vandet i C og frembringer der et tykt, hvidt Bundfald af kulsurt Baryt, som kan filtreres fra r> Fig 2. Apparat til Undersøgelse af Gjæringens Forløb. og undersøges. Sætter man nemlig Saltsyre der- til, udvikles der Kulsyre, som kan kjendes paa dens Egenskab at slukke et deri nedsænket, bræn- dende Lys og give Bundfald med Kalkvand. Et i Karret A nedsat Thermometer viser os, at den deri indeholdte Vædske under Gjæ- ringen er varmere end den omgivende Luft, og denne Varme dannes derved, at Sukkerets Kul- stof forener sig med Ilten, — egenligt en sagte Forbrænding, ligesom Stenkullets Forbrænding i Luften er en langt voldsommere; Aarsagen til Temperaturforøgelsen er i beg-ge Tilfælde den samme. Naar Gjæringsprocessen er afsluttet, kan Vædsken filtreres fra Skummet og det dannede Bundfald, hvorpaa den kan destilleres, indtil en Fjerdepart af den er gaaet over i Forlaget. Dette Destillat indeholder endnu Vand, hvorfra det kan befries ved at ledes over ulæsket Kalk i en stor Retort, hvorpaa det overlades til sig. selv i 24 Timer og underkastes en ny Destillation. Dette andet Destillat er en ren Alkohol eller Sprit og kjendes let igjen paa sin Smag, Lugt og øvrige, velbekjendte Egenskaber. Foruden Hovedprodukterne Alkohol og Kul- syre dannes der andre Stoffer, navnlig smaa Mængder af Ravsyre og' Glycerin, hvilket sidste er vel bekjendt fra det daglige Liv. Igjennem særdeles neiagtige Forsøg er Pasteur kommet til det Resultat, at af 100 Dele Sukker, som under- gaar en Gjæring, spaltes de 95 Dele i Alkohol og Kulsyre, fire Dele medgaar til Dannelsen af Ravsyren og Glycerinet, medens den resterende ene Del forbruges af Gjærsvampen til dens Er- næring. Vi have nu seet, at Gjæringen bestaar i tvende Processer, som samtidigt finde Sted, nemlig Gjærsvampens Væxt og Sukkerets Spaltning i de nys omtalte Stoffer; da nu den første aldrig 10