Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
145
OM GJÆRING.
146
Flasker vedbliver derimod at holde sig klart og
fuldstændigt gj ærfrit.
Heraf see vi, at Sukkeropløsninger, der
ellers saa villigt befordre Gjærens Væxt, ikke
begynde nogen saadan' Proces, naar de udelukkes
fra Luftens Adgang-, eller Luftstrømmen sies
gjennem en Prop af tæt sammenpresset Bomuld,
for saa vidt som de i Forveien ved Kogning ere
biovne befriede fra alle inclblandede Gjærsvampe.
Vi see fremdeles, at ihvorvel saadanne Opløs-
ninger fra Begyndelsen af ikke indeholdt Spor
af Gjær, komme de dog i Gjæring, naar Luften
faar Lov til uhindret at komme i Berøring med
dem, og der opstaar da Hundreder af Gjærceller
i dem. Dette kan ikke forklares paa anden
Maade end ved Antagelsen af, at Gjærdannelsen
i Vædsken kun tilsyneladende skeer »af sig selv«,
men i Virkeligheden skyldes Indførelsen af Gjær-
celler eller Sporer, der som et fint Støv svæve
usynlige om i Luften og (som vi saae var Til-
fældet med én af vore Flasker) kunne udskilles
fra denne ved Hjælp af en meget fin Si (Bom-
uldsproppen). Pasteur har viist, at disse i Luften
svævende Gjærceller ogsaa kunne ødelægges, naar
Luften kommer til at passere gjennem glodende
Metalror. Saadan »udglødet« Luft formaar ikke
at fremkalde nogen Gjæring i sukkerholdige
Vædsker.
Efter saaledes korteligen at have betragtet
Gjærsvampens Liv skulle vi nu lidt nærmere gaa
ind paa de kemiske og fysiske Forandringer, der
vise sig under Gjæringen og Gjærsvampens Væxt.
Man liar længe vidst, at alle Vædsker, som
skulde kunne undergaa en sædvanlig eller saa-
kåldt »Alkohol«-Gjæring, maåtte indeholde Sukker
i en eller anden Form, ligesom ogsaa at Gjæ-
ringens Væsensmærke ligger deri, at største Delen
af dette Sukker forandres til Kulsyre og Alkohol
eller Spiritus (»Sprit«). Et paa følgende Maade
anstillet 'Forsøg viser os dette tydeligt. Man
fylder en rummelig, vidhalset Flaske (Fig\ 2 A)
halvt med en Sukkeropløsning, hvortil der er sat
lidt Gjær samt, noget vinsurt Ammoniak. Flaske-
halsen lukkes med en gjennemboret Prop, hvor-
igjennem der gaar et Rør (B), som er bøiet ned
i et Reagensglas (C), i hvilket det næsten naaer
Bunden, og som er fyldt med Barytvand. Fra
Reagensglassets Prop gaar der endvidere et andet
Glasrør, der er fastgjort til et tredie, men meget
vidt Glasrør (D), fyldt med nogle Stykker kaustisk
Natron, der ville forhindre ethvert Spor af Luftens
Kulsyre i at komme ned i Barytvandet i C.
Anbringes nu Apparatet paa, et varmt Sted,
bliver Vædsken i A snart uklar, og der dannes
Luftblærer i den som Følge af en begyndende
Gjæring. Den udviklede Luft gaar ned i Baryt-
vandet i C og frembringer der et tykt, hvidt
Bundfald af kulsurt Baryt, som kan filtreres fra
r>
Fig 2. Apparat til Undersøgelse af Gjæringens Forløb.
og undersøges. Sætter man nemlig Saltsyre der-
til, udvikles der Kulsyre, som kan kjendes paa
dens Egenskab at slukke et deri nedsænket, bræn-
dende Lys og give Bundfald med Kalkvand.
Et i Karret A nedsat Thermometer viser
os, at den deri indeholdte Vædske under Gjæ-
ringen er varmere end den omgivende Luft, og
denne Varme dannes derved, at Sukkerets Kul-
stof forener sig med Ilten, — egenligt en sagte
Forbrænding, ligesom Stenkullets Forbrænding i
Luften er en langt voldsommere; Aarsagen til
Temperaturforøgelsen er i beg-ge Tilfælde den
samme.
Naar Gjæringsprocessen er afsluttet, kan
Vædsken filtreres fra Skummet og det dannede
Bundfald, hvorpaa den kan destilleres, indtil en
Fjerdepart af den er gaaet over i Forlaget. Dette
Destillat indeholder endnu Vand, hvorfra det kan
befries ved at ledes over ulæsket Kalk i en stor
Retort, hvorpaa det overlades til sig. selv i 24
Timer og underkastes en ny Destillation. Dette
andet Destillat er en ren Alkohol eller Sprit og
kjendes let igjen paa sin Smag, Lugt og øvrige,
velbekjendte Egenskaber.
Foruden Hovedprodukterne Alkohol og Kul-
syre dannes der andre Stoffer, navnlig smaa
Mængder af Ravsyre og' Glycerin, hvilket sidste
er vel bekjendt fra det daglige Liv. Igjennem
særdeles neiagtige Forsøg er Pasteur kommet til
det Resultat, at af 100 Dele Sukker, som under-
gaar en Gjæring, spaltes de 95 Dele i Alkohol
og Kulsyre, fire Dele medgaar til Dannelsen af
Ravsyren og Glycerinet, medens den resterende
ene Del forbruges af Gjærsvampen til dens Er-
næring.
Vi have nu seet, at Gjæringen bestaar i
tvende Processer, som samtidigt finde Sted, nemlig
Gjærsvampens Væxt og Sukkerets Spaltning i de
nys omtalte Stoffer; da nu den første aldrig
10