Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

171 NOGLE TRÆK AF DYRENES UDVIKLINGSHISTORIE. 172 en Del Åxolotler, saa at det lykkedes hende at faa dem til fuldstændigt at gjennemgaa Forvand- lingen til Aniblystoma-Formen ved efterhaanden at vænne dem til at opholde sig over Vandet*). Ved disse og- andre Forsøg er det tilfulde godt- gjort, at Axolotlerne kun ere at betragte som Ainblystoma-Larver. Som et andet Bevis paa den Indflydelse, som Forandring af Opholdssted og øvrige Livs- betingelser kan udøve paa et Dyr, skulle vi endnu kun nævne Forholdet lios den sorte Land- salamander fra Alperne. Lige som vore Frøer og Vandsalamandere er den i Begyndelsen af sin Udvikling forsynet med Gjæller, men da der intet passende Vand findes, hvor denne Art op- sine Gjæller, stiger den paa Land og tilbringer Resten af sit Liv som et lungeaandende Landdyr. Kaste vi nu et Blik tilbage paa de mærke- lige Kjendsgjerninger, som vi i det Foregaaende exempelvis have fremstillet, saa kunne vi deraf udlede Følgende: 1. Metamorfosen bestaar af en Række eien- dommelige Forandringer, efter atj Ungen har for- ladt Ægget paa et forholdsvis tidligt Udviklings- trin. Under sin følgende Udvikling fører Ungen i mange Tilfælde et friere Liv end i sin fuldt udviklede Tilstand. 2. I et Dyrs Udvikling see vi — ligesom i et Panorama — Billederne af de Former, under hvilke dets Forfædre have optraadt til forskj ellige Fig' 10. Axolotlen i forvandlet Tilstand. holder sig, er den nødt til at gjennemgaa sin Forvandling i Moderens Legeme, forinden den fødes, saa at Gjællerne paa dette Tidspunkt af Dyrets Liv allerede ere forsvundne og erstattede af Lunger. Tag-er man en Unge, som endnu har sine Gjæller, ud af Moderens Liv og slipper den ud i Vandet, kan den leve i dette og som et virkeligt Vanddyr aande ved Hjælp af sine Gjæller, som den da beholder, idetmindste indtil det Tidspunkt indtræffer, paa hvilket den, hvis dens Udvikling var foregaaet paa naturlig Maade, vilde være bleven født som et Landdyr af samme Udseende som Moderen. Naar den har mistet Tider, og gjennem hvilke de have stræbt at naa hen til dets nuværende Udseende. Vi staa her — som Enhver af Læserne vil indsee — paa et darwinistisk Standpunkt, og- fra et saadant maa man hævde, at Frøerne og Tudserne ned- stamme fra et fiskelignende Dyr, .der er repræ- senteret af Haletudsen, at de derpaa have antaget Salamanderformen eller et med blivende Hale forsynet Dyr, som aandede baade ved Gjæller og Lunger, og at de derefter ved Tabet af Hale og1 Gjæller ere bievne virkelige Frøer og Tudser. Hvad den omtalte Landsalamander angaar, maa det paa samme Maade antages, at den ned- *) Et udførligt Referat af de forskjellige Forsøg, der ere foretagne med dette og lignende Formaal for Øie, findes i Tidsskr. f. populære Fremst. af Naturvidenskaben, V Række, IV Bd., S. 109. O. A.